Kate Middleton besøger Dianas grav

Dybt berørte besøgte prins William og Kate Middleton prinsesse Dianas grav.

Diana Spencer blev gift med prins Charles 29. juli 1981. Hun blev dræbt i en trafikulykke i 1997. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ville have været et af prinsesse Dianas stolteste øjeblikke: At se sin ældste søn gå op ad kirkegulvet i Westminster Abbey.

Det ved prins William, så i et forsøg på at dele den store begivenhed med sin mor, har han taget Kate Middleton med til Dianas grav kun få dage før brylluppet, skriver Daily Mirror.

Parret holdt hinanden i hånden, da de langsomt gik gennem Spencer-familiens Althorp Estate, inden de sejlede ud til den lille ø, hvor Diana blev begravet for 14 år siden.

Her lagde de blomster på hendes grav.

Ifølge avisen ønsker prins William at dele sine tanker om sin mor med Kate Middleton, inden de bliver gift foran et globalt publikum på omkring to milliarder mennesker.

En kilde har fortalt avisen, at det er meget vigtigt for William at tage Kate med sin mors grav lige inden brylluppet.

- Diana er stadig en stor del af sine drenges liv, og det vil hun altid være.

/ritzau/