Katastrofe på atomkraftværk spøger i Japans valgkamp

Mere end tre år efter katastrofen på atomkraftværket Fukushima Daiichi er japanerne stadig splittet i spørgsmålet om atomenergi. Politikerne undgår helst emnet.

En sikkerhedsmedarbejder holder vagt ved landevej nr. 6 ved indkørslen til byen Tomioka, der ligger inden for det afspærrede område omkring Fukushima-atomkraftværket. 120.000 indbyggere i byer nær katastrofeområdet har endnu ikke fået lov til at vende tilbage til deres hjem. Arkivfoto: Damir Sagolj
Læs mere
Fold sammen

TOKYO: For folk som Dentetsu Odashima findes der et Japan før og et Japan efter den 11. marts 2011. Den nye virkelighed ramte med ni på richterskalaen og en meterhøj flodbølge. Hvad der siden blev kendt som atomkatastrofen og nedsmeltningen på Fukushima Daiichi, fik den tidligere IT-konsulent til at kvitte karrieren i Tokyo og flytte på landet. I en nedlagt skolebygning har han indledt en ny hverdag.

»Mange japanere føler, at de ikke kan ændre noget. De føler sig magtesløse. Elektricitet er usynligt, men uendeligt vigtigt. Vi forsøger at få folk til at se, hvad der ikke kan ses,« fortæller han om sin nye mission.

I løbet af de seneste tre år har han sammen med andre frivillige afholdt 170 workshops om solenergi for borgere og virksomheder i lokalsamfundet. Målet er at skabe grønne alternativer til fossile brændsler og atomenergi. Og ansvaret ligger hos den enkelte. Politikerne kan man ikke forvente meget af, lyder det fra Dentetsu Odashima.

»Jeg bruger ikke tid på politik. Det er lidt, som om politik i Japan er en gyserfortælling med trolde og fantasidyr. Jeg læste den slags, da jeg var barn, men selv om det kan være underholdende, er det ikke min tid værd,« siger han.

Særligt den politiske ledelse med ansvar for energisektoren har den seneste tid været leveringsdygtig i opsigtsvækkende historier.

Først var der sagen om Yuko Obuchi. Hun holdt ikke længe som Japans første kvindelige handels- og industriminister. Ministeriet overser den detroniserede japanske atomsektor, som regeringen gerne ser genoplivet. Et kontroversielt emne og en politisk balancegang, hvor Yuko Obuchi ikke nåede langt. Hun valgte at trække sig i sidste måned efter beskyldninger om, at hendes politiske bagland brugte kampagnemidler på at købe teaterbilletter til vælgere.

Hendes efterfølger havde ikke siddet mange dage på posten, før en endnu mere farverig sag dukkede op. Blandt udgiftsbilag fra den nye ministers kontor fandt japanske medier et udlæg på omkring 1.000 kr. fra en bar kaldet Mazan. Det viste sig at være en S/M-klub med daglige sadomasochistiske show. Ministeren har siden forklaret, at barbesøget fandt sted, men at det var en medarbejder og ikke ham selv, der var til S/M-show. Ikke desto mindre har han nu fået øgenavnet S/M-ministeren. Det japanske ugeskrift Shukan Shincho morede sig med, at ministeren fra begyndelsen blev spanket af oppositionen.

»Man kan vel næsten sige, at det udstiller hans masochistiske tilbøjeligheder,« skrev magasinet.

Økonomiens afhængighed af atomkraft

De politiske skandaler har ikke gjort tilværelsen nemmere for premierminister Shinzo Abe. Hans økonomiske kurs kaldet abenomics afhænger af et øget forbrug. Og skal det ske, spiller landets energiforsyning en vigtig rolle. Som en konsekvens af ulykken på Fukushima Daiichi blev samtlige af Japans atomreaktorer lukket ned. Før kom næsten en tredjedel af elektriciteten fra atomkraft.

»Præmissen for abenomics er, at lønningerne stiger, så forbruget stiger. Men når vi er tvunget til at importere fossile brændsler, bliver vores købekraft mindre, fordi pengene bliver sendt til udlandet i stedet for at blive i Japan. Det betyder, at virksomhederne ikke har de finansielle ressourcer til at hæve lønningerne,« siger Akihiro Sawa fra tænketanken 21st Century Public Policy Institute, der er tilknyttet Japans største erhvervsorganisation.

»I erhvervslivet er folk meget bekymret over stigningen i energipriserne. Personligt tror jeg, at Japans økonomi afhænger af, om atomreaktorerne bliver genstartet eller ej. Og det er ikke nok med et par, vi skal have mindst 20 reaktorer i gang igen,« siger han.

Langtfra alle er dog enige i den vurdering. Mere en halvdelen af den japanske befolkning er imod at genstarte reaktorerne. Kritikere af Shinzo Abes energipolitik beskylder regeringen for at føje landets stærke atomindustri.

»Virksomhederne i atomsektoren som Mitsubishi, Toshiba og Hitachi er enorme, og deres synspunkter bliver afspejlet i de politiske beslutninger,« siger Hideyuki Ban. Han er direktør for NGOen Borgernes Informationscenter om Atomkraft, der arbejder for et atomfrit Japan.

»Atomindustrien er stor, men består af få virksomheder. Bæredygtige energiformer bliver i højere grad produceret og forbrugt lokalt, så indfører man for eksempel vindenergi, bliver vedligeholdelsen udført lokalt, hvilket er med til at sætte gang i økonomien i nærområderne,« siger han.

En tømt by

Den 14. december er der valg i Japan. Økonomien er det helt store tema, men ikke meget tyder på, at atomspørgsmålet bliver afgørende for udfaldet. Den siddende regering med Shinzo Abe i spidsen vil sandsynligvis forsøge at undgå emnet under valgkampen. Og for oppositionen, der sad i regering, da tsunamien ramte Japan, er sagen heller ikke en vindersag. Den tabte det seneste valg med et brag, hvilket ikke mindst skyldtes håndteringen af Fukushima-ulykken.

Flere end 120.000 japanere kan stadig ikke vende tilbage til deres hjem. Radioaktiviteten er for høj. Og i mange områder har myndighederne endnu ikke sat en dato for, hvornår forbuddet bliver hævet.

»Det er ekstremt smertefuldt ikke at kunne vende hjem. Jeg er født der, og mine forfædre ligger begravet der. Jeg taler med mine børn om, at de bør flytte tilbage, hvis de får muligheden om 20 eller 30 år,« siger 59-årige Masakazu Daibo.

Han arbejdede som skolelærer i en by syv kilometer fra Fukushima Daiichi. I dag bor han med sin familie i Tokyo i et lejlighedskompleks, der huser 500 familier i samme situation. Hvor længe, de skal blive der, ved han ikke.

»Det er en bizar situation. De her mennesker er spredt ud over hele landet,« siger Funahashi Atsushi, der har produceret to dokumentarfilm, hvor han følger indbyggerne fra en af de småbyer, som blev hårdest ramt.

Byen har stadig et byråd og en borgmester, men borgerne er rejst i alle retninger, og byen er spærret af på ubestemt tid. De personer, han har fulgt i over tre år, går næppe op i, hvem der vinder det kommende valg, forklarer han.

»De har fuldstændig mistet tilliden til politikere.«