Karzai spiller højt spil med USA

ANALYSE: Den afghanske præsident, Hamid Karzai, nægter at underskrive en ny sikkerhedsaftale med USA, og det har bragt ham på kollisionskurs med amerikanerne. 12 års indsats i Afghanistan risikerer at være spildt.

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, tøver med at underskrive den aftale, der sikrer, at et stort antal amerikanske soldater bliver i det krigshærgede land efter den officielle tilbagetrækning i 2014. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Den afgående afghanske præsident, Hamid Karzai, spiller et meget højt spil lige nu med USA. Karzai vil ikke underskrive en langsigtet sikkerhedsaftale med amerikanerne – en aftale der betyder, at amerikanerne beholder 12.000 soldater i Afghanistan, når USAs egentlige kampsoldater trækkes ud i slutningen af 2014.

Soldaterne skal støtte og træne de afghanske sikkerhedstyrker og samtidig sikre amerikanerne et vist fodfæste i Afghanistan i de kommende år i deres kamp mod terrororganisationen al-Qaeda. Karzai har stillet en lang række betingelser for at sætte sin underskrift på den omfattende aftale – blandt andet at fangerne på Guantanamo skal frigives, når USA trækker sig ud af Afghanistan.

Der er præsidentvalg i Afghanistan til april. Karzai er ikke på valg. Derimod håber han, at han får en toppost i en ny regering og ønsker derfor, at hans eftermæle hos befolkningen er bedst muligt.

Men han risikerer til gengæld også at tabe alt ved at nægte at underskrive aftalen, som også betyder, at der fortsat vil blive sendt milliarder af dollar til Afghanistan for blandt andet at sikre, at al-Qaeda ikke vender tilbage. Den afghanske loya jirga, som er landets politiske råd, har opfordret præsidenten til at få underskrevet aftalen inden nytår som krævet af amerikanerne i stedet for at udskyde det til efter præsidentvalget.

Afghanerne frygter simpelthen, at amerikanerne mener det, når USAs sikkerhedspolitiske rådgiver, Susan Rice, siger, at hvis ikke Karzai skriver under snarest, så forpasser Afghanistan chancen for, at USA vil forblive i landet, når de amerikanske kampstyrker trækker sig ud i slutningen af 2014. Susan Rice var i Afghanistan i sidste uge. Officielt for at besøge de amerikanske soldater forud for Thanksgiving, men besøget var helt klart også et forsøg på at overbevise Karzai om, at han skal underskrive aftalen eller se i øjnene, at USA trækker sig helt og aldeles fra Afghanstan.

Bluf, siger Karzai om USAs ultimatum. Men mange afghanere er ikke lige så sikre. Ganske vist har USA en stor interesse i at blive i Afghanistan. Men sikkerhedspolitiske eksperter i Washington siger, at USA kan holde al-Qaeda nede med droneangreb.

Dertil kommer, at hvis Karzai stadig om ganske få uger står fast, så kan den indenrigspolitiske situation i USA ændre sig. Der er ikke større sympati med den afghanske præsident i den amerikanske kongres. Han anses for at være korrupt, og der er en stigende modstand mod at smide flere penge efter Afghanistan.

Afghanerne frygter derimod en omfattende borgerkrig og ikke mindst, at Taleban vender tilbage, og at 12 års kamp ikke alene mod Taleban, men også mod pakistansk og iranske indflydelse, har været forgæves. De afghanske sikkerhedstyrker kan ikke i længden hverken holde Taleban ude eller sætte sig op mod magtfulde naboer, der igen vil forsøge at sætte dagsordenen.

En ekstremt følsom situation

Men hvorfor spiller Karzai højt spil? Han har oven i købet også stillet en række krav til USA. Ud over kravet om at løslade Guantanamo-fangerne også, at USA undlader at ransage afghanske hjem. Præsidenten er også rasende over de droneangreb, som har ramt uskyldige civile og sat ham under stort pres indenrigspolitisk. Senest har amerikanerne i torsdags angrebet med droner og dræbt en række civile, deriblandt et barn, i forsøget på at få ram på formodede terrorister.

En af grundene til, at Karzai vælger den hårde kurs, er, at han ønsker at reparere på et yderst tvivlsom eftermæle. Hans administration har været præget af omfattende korruption, og også afghanerne har kritiseret hans embedsførelse. Andre siger, at Karzai er oprigtigt bekymret for sikkerhedsaftalen, fordi den betyder, at amerikanerne fortsat kan ransage afghanske hjem, hvis der er mistanke om terroraktivitet.

Men i Washington har man også fornemmelsen af, at Karzai slet og ret er bange for at miste sin sidste indflydelse, både i forhold til afghanerne og til amerikanerne, når først han har sat sin underskrift. Han har været rasende på USA siden 2009, hvor amerikanerne forlangte omvalg, fordi der var stærk mistanke om, at der var begået valgsvindel.

»USA har blandet sig i de tidligere valg, og det kastede Afghanistan ud i en større krise,« siger en af Karzais støtter, Jamal Naser Osoli, til The New York Times.

Situation er ekstrem følsom, fordi afghanerne frygter for situationen efter de amerikanske styrkers tilbagetrækning. Taleban er talstærke i Afghanistan og kan komme til at spille en politisk rolle med pakistansk støtte. Taleban har stadig en vis opbakning i den pakistanske sikkerhedstjeneste, selv om man ikke taler højt om det.

Årelang krig kan være forgæves

Under sikkerhedsrådgiver Susan Rices besøg i sidste uge udspandt der sig en hård meningsudveksling mellem Karzai og den amerikanske ambassadør i Afghanistan, James B. Cunningham, under en middag i Kabul. Ambassadøren kritiserede åbent kravene om at løslade fangerne på Guantanamo. Ifølge The New York Times reagerede Karzai hårdt og sagde, at det var en beslutning, der var truffet af stammerådet loya jirga.

»Man kan ikke bare vælge og vrage i ønskerne«, sagde Karzai og tilføjede at alle disse anbefalinger skal tages seriøst.

Den afghanske præsident satser på, at amerikanerne giver sig. Og mange frygter, at Karzai står fast. Det kan betyde, at USA genovervejer beslutningerne på grund af det indenrigspolitiske pres. Og så vurderer eksperter i USA, at 12 års indsats i Afghanistan kan vise sig at have været forgæves.