Kartoflen skal være det nye ris i Kina

Hvordan brødføder man en femtedel af klodens befolkning, når miljøproblemer, urbanisering og vandmangel truer? Svaret skal findes i kartoflen. Den er blevet en politisk prioritet i Beijing,.

Kartofler med påtegnede tegneseriefigurer kunne ses på World Potato Congress i Beijing. Kina producerer i øjeblikket 95 mio. ton om året. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: I Kinas køkkener er der langt imellem de kogte kartofler. Til gengæld dukker rodfrugten op mange andre steder. I de nordlige områder ofte i forskellige slags stuvninger. Kartoffelmos og dybstegte varianter er egnsretter andre steder. Og så er der klassikeren, tudousi – kartoffelstrimler svitset i en gryde tilsat olie og en håndfuld chilier.

Men står det til den kinesiske regering, skal der langt flere kartofler på landets spise­borde. Tonsvis af dem. Det er et spørgsmål om national sikkerhed. Kartoflen er udpeget til at blive et vigtigt værn mod fødevaremangel, hvilket længe har været en kilde til stor bekymring i den kinesiske ledelse.

Den kinesiske fødevareproduktion har mere end svært ved at følge med efterspørgslen. Myndighederne vurderer, at kineserne vil konsumere 50 milliarder kilo mere mad i 2050 end tilfældet var i 2010. Øget velstand er den dominerende forklaring.

Læs også: Skulle det være et stykke med »zombie«?

Det har aldrig været nemt for Kina at brødføde sin enorme befolkning. En ud af fem af klodens beboere er kineser, men Kina råder kun over ti procent af den dyrkbare jord. Og spørgsmålet er, hvor dyrkbar den jord egentlig er. Omfattende jordforurening og vandmangel er et akut problem mange steder. Dertil kommer årtiers urbanisering, der har ført til mere industri og bebyggelse på bekostning af landbruget.

Så mens den kinesiske appetit er skudt i vejret, er grundlaget for en selvforsynende produktion af fødevarer blevet ringere. Det er her, kartoflen kommer ind i billedet.

Ris, hvede og majs udgør i dag kernen i den kinesiske kost. I fremtiden skulle kartoflen gerne kunne tælles med i den gruppe. Den kræver mindre vand og kan plantes under flere slags klima. I nogle af landets tørke­ramte områder, hvor myndighederne har været tvunget til at sætte begrænsninger på produktionen af hvede, er kartoflen et oplagt alternativ. Derfor har den kinesiske regering ophøjet den til en strategisk satsning. Tidligere på året annoncerede centralregeringen, at landbrugsarealet for kartoffelplantning skal fordobles inden 2020.

Fattigmandsspise i Kina

I løbet af ugen var det så igen tid til at fremhæve kartoflens mange glæder.

»I Kina er kartoffelindustrien ikke længere en industri for underudviklede områder og de fattige, men fremhæver landets moderne landbrug og beriger folks spiseborde,« forklarede landbrugsminister Han Changfu i en tale på World Potato Congress.

Kongressen afholdes kun hvert tredje år og fandt denne gang sted lidt uden for Beijing tæt ved Den Kinesiske Mur. Over 1.000 deltager fra 37 lande deltog. Alt fra forskere og forretningsfolk til politikere og producenter af landbrugsmaskiner. Undervejs kom det ifølge kinesiske medier frem, at Kina nu er det land, der både producerer og forbruger flest kartofler på verdensplan.

Det ændrer dog ikke ved, at der hjemme i Kina er langt op til top 3-pladserne besat af ris, hvede og majs. En af grundene er, at mange kinesere stadig anser kartoflen for en fattigmandsspise, der ikke rigtig er kinesisk. Begge dele har en grad af sandhed i sig. Kartoflen er traditionelt blevet brugt i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og som nødforsyninger i egne ramt af natur­katastrofer.

Læs også: Verden vil - med lidt hjælp - kunne brødføde ni milliarder mennesker

Kartoflens historik i Kina menes at starte for omkring 400 år siden, hvor portugiserne bragte den til landet. Et opgør med kartoflens kiksede image er derfor blevet en del af myndighedernes indsats. Det ses i reklamer og publiceringer på sociale medier, der fremhæver ernæringsmæssige fordele og opskrifter med kartoffel på menuen. Derudover har et nyt 12.000 kvadratmeter stort internationalt kartoffel­center og et kartoffelmuseum netop slået dørene op på samme adresse i udkanten af hovedstaden.