Karneval i Køln: »De skal ikke hindre os i at feste«

Karnevallet i Køln er sædvanligvis en munter affære og en milliardforretning. Men i år er festlighederne alvorligt påvirket af nytårsnattens seksuelle overgreb. Alligevel fester Køln videre – til dels i trods.

Trods højt humør på domkirkepladsen i Köln anslår en repræsentant fra bystyret, at stemningen er »en tredjedel af, hvad den plejer at være«. Foto: Mata Hijij Fold sammen
Læs mere

KØLN: »De har vel hørt om, hvad der skete nytårsaften? Det her er en reaktion på det,« lyder det bistre svar fra en kvindelig betjent til Berlingskes udsendte.

En gruppe sortklædte betjente har standset to unge asylansøgere på byens brostensbelagte markedsplads Alter Markt for at kontrollere deres papirer. Den ene af de to arabisk udseende unge mænd står med en dåseøl i hånden og en kulørt karnevalshat på hovedet. De unge mænd får lov at lunte videre, mens udklædte karnevalsgæster begynder at fylde pladsen.

Byens gader er fulde af farver. Tigerdyr, nordstatsuniformer, vikinger og skælmske harlekiner og tusindvis af kulørte kostumer.

Få hundrede meter herfra ser spirene på Kölner Doms spidse tårne ud til at prikke hul på den regntunge himmel, der hænger over Køln denne torsdag. Men det er nu ikke skyerne, der kaster de største skygger over årets karneval – det er nytårsnattens seksuelle overgreb begået af grupper af unge mænd med udenlandsk baggrund, der præger Kølns traditionsrige karneval.

»Jeg vil tro, at stemningen i år er en tredjedel af, hvad den plejer at være,« siger Christine Kronenberg til Berlingske. Hun er ligestillingsmedarbejder i Køln og er blandt dem, der har taget initiativ til en officiel sikkerhedszone på domkirkepladsen, hvor hundreder af kvinder nytårsnat blev seksuelt forulempet. I karnevalsdagene kan kvinder nu søge tilflugt hos sikkerhedspersonale.

»Jeg regner bestemt med, at vi vil få henvendelser fra en del kvinder i dag,« siger Kronenberg til Berlingske. Hvert år indløber omtrent 50 anmeldelser om seksuelle overgreb under karnevallet i Køln.

»Køln er ramt dybt i sjælen«

Køln har gjort alt for at forhindre episoder ved karnevallet. Byens nye politichef har indført et sikkerhedskoncept, der blandt andet indebærer en fordobling af antallet af gadebetjente. Over 2.000 betjente er denne torsdag synligt til stede i bybilledet.

I dagene forinden har lokalaviserne giver gode råd til kvinder, der føler sig utrygge. »Bevæg dig ikke rundt alene, gå i grupper, drik ikke for meget, skrig hvis du bliver forulempet«, lyder rådene. Karnevallet er ganske enkelt anderledes i år.

»Hændelserne på nytårsaften har ramt Køln dybt i sjælen. Køln er en virkelig tolerant by. Vi har aldrig haft særlige problemer af den slags,« siger Daniel Taab, der er politireporter på den lokale avis Kölnische Rund­schau.

Indtil for nylig var middelalderbyen ved Rhinen i Tyskland bedst kendt for den gotiske domkirke, som nytårsnat blev beskudt med fyrværkeri af hujende unge mænd, inden Kølns politi ryddede domkirkepladsen, dog uden at kunne forhindre de efterfølgende overgreb. Det er overgrebene, der har gjort Køln til en verdensberømt by.

»Vi er en storby, vi har almindelig kriminalitet, trafikforseelser og den slags, men vi har aldrig haft noget, der minder om det, der skete nytårsnat,« forklarer Taab bedrøvet til Berlingske.

Førhen var karnevallet med til at sætte Køln på kortet, og sædvanligvis kommer over en million gæster hen over karnevals-weekenden for at klæde sig ud, synge schlagere og drikke det lokale øl. Hvert år i løbet af karnevalssæsonen fra november til februar omsætter byens næringsdrivende som regel for næsten 500 millioner euro. Derfor er det ikke bare byens image, men også arbejdspladser, der risikerer at lide under et dårligt omdømme.

»De skal ikke hindre os i at feste«

»Frække piger rejser til Mallorca.« lyder refrænet i det karnevalshit, som fremføres med en hæs trodsighed af den populære lokale schlager-sangerinde Marita Köllner. Trods regn og kulde får sangens dunkende rytme varmen til at brede sig blandt det farverigt udklædte publikum, der tømmer de karakteristisk tynde kölner-ølglas og svajer frem og tilbage med hinanden under armene.

Så stiger overborgmester Henriette Reker op på scenen for at markere den officielle åbning af årets karneval. Hun er udklædt i et nærmest renæssancelignende kostume. Det er et afgørende øjeblik for Reker, der under sin valgkamp i efteråret blev udsat for et højreekstremistisk knivattentat.

Efter nytårsnattens hændelse blev hun stærkt kritiseret og latterliggjort på sociale medier, efter at hun opfordrede byens kvinder til at holde en armslængde afstand til fremmede mænd under karnevalet. Mange følte, at Reker fokuserede på kvinders adfærd som nøglen til at undgå voldtægter.

»Det var så pinligt, det hun sagde«, siger 50-årige Gaby, der er klædt i orange farver og har en flammelignende paryk på hovedet.

Hvert år rejser Gaby og veninder fra nærliggende Leverkusen til Køln for at fejre karneval. Veninderne er også svøbt i orange gevandter. »Hvis det havde været en mand, der havde sagt sådan noget, ville man måske kunne forstå det. Men en kvinde,« undrer Gaby sig over for Berlingske.

Denne formiddag holder Reker en kort tale, men kommer ikke ind på nytårsnattens overgreb. I dag skal det handle om fest.

»Jeg er sikker på, at I her i Køln ikke lader jeg bremse af en smule regnvejr«, siger hun og får hjælp til med at skyde karnevallet i gang med en konfettikanon.Hverken regn eller frygt for seksuelle overgreb er noget, der ser ud til at plage Gaby og veninderne fra Leverkusen.

»De skal ikke hindre os i feste. Vi er ligeglade, vi bliver ved,« siger Gaby.