Kaotisk uge venter for Grækenland

Grækerne vågner op til en uge, hvor bankerne og børsen vil være lukkede. Samtidig er den græske stat ude af stand til at klare sine betalinger. Folkeafstemningen den 5. juli kan afgøre Grækenlands skæbne som euroland.

Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det var ud på de sene timer fredag aften, at beskeden tikkede ind. EU-Kommissionens forhandlere kunne ikke tro deres egne øjne. De følte ellers, at der igen var fremskridt i forhandlingerne med Grækenland, og at en aftale i sidste øjeblik var en mulighed.

Men tilsyneladende havde den græske premierminister, Alexis Tsipras, netop bekendtgjort, at han ville udskrive folkeafstemning om det seneste forslag fra Grækenlands kreditorer. Og han ville anbefale grækerne at stemme nej.

Også Tsipras’ egne forhandlere så overraskede ud, fortæller en kilde tæt på forhandlingerne, men med meldingen fra Tsipras blev forhandlingerne afbrudt og en kaotisk weekend indledt.

Lukkede banker

Lørdag afviste de øvrige eurolande så Grækenlands ønske om en kortvarig forlængelse af det sikkerhedsnet under landet, som udløber på tirsdag. Og søndag skruede Den Europæiske Centralbank (ECB) yderligere op for presset, da loftet for nødlikviditet til de græske banker ikke blev hævet.

De græske banker havde brug for yderligere nødlikviditet, hvis de skulle kunne åbne normalt mandag. Søndag aften så det derfor ud til, at de græske banker ville være lukkede fra mandag, og måske helt indtil resultatet af folkeafstemningen den 5. juli kendes. Og når bankerne åbner igen, vil det være med kapitalkontrol, der begrænser, hvor meget man kan hæve i bankerne.

Det var resultatet af et møde søndag aften i den græske regerings finansielle stabilitetspanel. I panelet sidder den græske finansminister, Yanis Varoufakis, cheferne for de store græske banker samt den græske centralbankdirektør, Yannis Stournaras.

Yannis Stournaras understregede allerede i forbindelse med ECBs beslutning tidligere søndag, at den græske centralbank som medlem af eurosystemet ville »tage alle nødvendige tiltag for at sikre den finansielle stabilitet for græske borgere i disse svære tider.«

Kan ikke klare betalinger

Mens grækerne kan se frem til lukkede banker fra mandag, så kulminerer den græske krise sandsynligvis tirsdag, hvor Grækenland ser ud til at misligholde et af kriselånene fra Den Internationale Valutafond (IMF). Grækenland skal betale ca. 11,5 milliarder kroner tilbage til IMF, men de penge er der sandsynligvis ikke i den græske statskasse.

Yanis Varoufakis fortalte søndag til BBC, at han på lørdagens møde med eurogruppens finansministre havde foreslået, at betalingen kunne klares med overskuddet fra de græske obligationer, som ECB købte, da Grækenland var endnu længere ude i tovene. Men adgangen til de milliarder er betinget af en forlængelse af sikkerhedsnettet, og det skete jo netop ikke. Varoufakis lagde derfor op til, at lånet ville blive misligholdt.

Den kaotiske situation omkring de græske banker og den mulige misligholdelse af IMF-lånet får det til at trække op til uvejr på de finansielle markeder. Derfor vil den græske børs ifølge Reuters også være lukket mandag, men uroen vil kunne mærkes i det øvrige Europa.

»Uroen omkring Grækenland vil sandsynligvis i nogen udstrækning også brede sig til resten af Europa... Hvor kraftigt og langvarig den finansielle uro bliver, er umuligt at sige og vil i høj grad afhænge af den videre udvikling omkring Grækenland,« skriver Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i en kommentar.

Uvis skæbne som euroland

Søndag den 5. juli venter så folkeafstemningen, hvor grækerne vil blive spurgt om, hvorvidt »de accepterer institutionernes forslag, som det blev lagt frem den 25. juni i eurogruppen?«

Den græske regering vil anbefale et nej. Først og fremmest fordi det forslag indeholder krav om pensions- og momsreformer, der er stik imod de løfter, som den græske regering gav ved valget tilbage i januar.

Ifølge den græske regering er afstemningen ikke et spørgsmål om at blive i euroen eller ej, fordi man ifølge EU-traktaten slet ikke kan forlade euroen.

»Der er en vis logik i det synspunkt, men kun hvis der er en implicit trussel om, at et Nej fra det græske folk til institutionernes forslag vil blive fulgt af skridt mod at skubbe Grækenland - ulovligt - ud af euroen,« sagde Varoufakis til de øvrige finansministre i eurogruppen lørdag, ifølge et talepapir han selv har offentliggjort.

Selv om der utvivlsomt er juridiske udfordringer omkring et euro-exit, er det dog meget svært at se Grækenland blive i euroen, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen.

Det ligner et »ja«

Folkeafstemningen kan dog gå hen at ende med et ja, vurderer bookmakere, ligesom to meningsmålinger fra fredag - altså før folkeafstemningen blev udskrevet - viser, at et flertal af grækerne er villige til at acceptere kreditorernes reformkrav for at få en redningskrans og blive i euroen. Og de lukkede banker kan sagtens give yderligere momentum mod et »ja«.

Og tilbage i EU-Kommissionen har man fortsat ikke opgivet en aftale med grækerne.

»Til dem, der spekulerer på, hvad det næste bliver. 1. Grækenland bør blive i euroen. 2. Døren er stadig åben for forhandlinger om de seneste forslag,« lyder det fra EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, på Twitter.