Kandidaternes koner og en enkelt mand

Ann Romney kender ikke Elizabeth Edwards. Men dagen efter, at Edwards havde offentliggjort sin kræftdiagnose, ringede Ann Romney til hende og takkede hende for at kæmpe videre i valgkampen.

De to kvinder er på hver sin side af valgkampen. Edwards er gift med en demokratisk præsidentkandidat, og Romney er gift med en republikansk præsidentkandidat, men på en anden måde er de på den samme side. Ann Romney kender nemlig fra sin egen krop kampen mod en sygdom, som mange betragter som håbløs.

Hun fik i 1998 konstateret sklerose, og hun frygtede i årevis, at hun skulle komme til som så mange andre sklerosepatienter at sygne langsomt hen. Men på nuværende tidspunkt ser hun ud til at have vundet. Hun har taget en række nye former for medicin, som kan holde sygdommen hen, og hun siger selv, at ridning også har hjulpet hende. Men hun kan aldrig slippe frygten helt, og hun taler i valgkampen åbent om sin kamp.

Hendes mand, Mitt Romney, er nummer tre blandt feltet af republikanske kandidater. Han stod i spidsen for vinter-OL i Salt Lake City i 2002, og samme år blev han valgt som guvernør i Massachussetts. Han er mormon, og ægteparret Romney har fem sønner og ti børnebørn.

Normalt er det præsidentkandidaterne, som bliver udsat for de hårdeste angreb. Men Judith Giuliani er en anden historie. I den kommende udgave af magasinet Vanity Fair bliver hun udsat for et 6.440 ord langt karakterangreb, som formentlig er uden sidestykke på denne side af ægteparret Clinton.

Forfatteren er den kendte journalist Judy Bachrach, og hun fortæller med alle detaljer hvordan Judith Giuliani ødelagde Rudy Giulianis ægteskab, og hvordan hun siden har opført sig som en soldronning. Hun tvang Rudy Giuliani til at spise på restauranten Le Cirque, selv om han ikke kunne tåle maden og altid bagefter kastede op; hun har sine egne bodyguards, som engang skubbede Hillary Clinton væk; hun går kun i D&G, flyver altid i privatjet og får 125.000 dollar om året af sin mand til småindkøb; en tidligere elsker fortæller om, hvor god hun er i sengen, og en barndomsveninde fortæller om, hvordan hun sadistisk ikke bare slog en hundehvalp ihjel, men mens hvalpen levede først rev dens organer ud.

Selv medier, som ikke holder meget af ægteparret Giuliani, følte, at det er for meget. »Vi får næsten ondt af Judith Giuliani,« skrev magasinet New York.

Betyder det noget? Rudy Giuliani fører i de fleste republikanske meningsmålinger, men netop hans turbulente privatliv og nu også Judith Giulianis bliver ofte fremhævet som den største hindring.

Kan en ægtefælle næsten være for god? Hvis som det gamle mundheld siger at summen af laster er den samme, så må Michelle Obama have nogle alvorlige lig i lasten. Indtil nu har hun fået enestående positiv presseomtale. Hun er jurist og vicedirektør for et netværk af sygehuse i Chicago, og hun har i lokalaviserne fået æren for at have reddet sygehuse i fattige, sorte områder; magasinet Essence har udnævnt hende til en af de 25 »mest inspirerende kvinder i verden«, og magasinet Vanity Fair har udnævnt hende til en af de »ti bedst klædte kvinder i verden«.

Det er noget af et spring for en kvinde, som kommer fra det belastede sydlige Chicago, men som ved sin eget intellekt kæmpede sig op til Princeton og Harvard. Hun mødte Barack Obama på et advokatkontor i Chicago, og sammen har de to børn Malia på otte år og Sasha på seks år og hendes rolle i valgkampen er at menneskeliggøre sin mand. Hun fortæller ved vælgermøderne om, hvordan han endnu ikke har fundet ud af, hvor vasketøjskurven står, og hun fortæller også om, hvordan hun har kæmpet for at få ham til at holde op med at ryge og smugryge.

Nu mangler vi bare, at nogen vil menneskeliggøre hende...

Den mest berømte af kandidatfruerne er ikke en frue. Han hedder Bill Clinton.

Den 60-årige eks-præsident er både en af de største fordele og ulemper for Hillary Clinton. Han er en fordel, fordi han på hendes vegne kan optræde og samle lige så mange mennesker og penge. Han er en fordel, fordi han huskes som præsident i en periode med fred og en uset økonomisk fremgang, og vælgerne mener at kunne forvente det samme igen. Men han er en ulempe, fordi han også huskes som præsident i en periode med fokus på førstemanden og -kvindens privatliv, og kun få vælgere ønsker den slags kloakudslip igen, og han er en ulempe, fordi USA ikke er et monarki, og hvis man vælger en Clinton igen, virker det næsten som om, at to familier Bush og Clinton har sat sig på en skiftende arvefølge. Der må også være andre derude, siger kritikere.

Hillary Clinton fører solidt i det demokratiske felt. En ny meningsmåling i Wall Street Journal giver hende en føring på 21 procentpoint foran Barack Obama - 43 pct. mod 22 pct.