Kan Renzis afgang sætte gang i en ny eurokrise?

Matteo Renzi har trukket sig som premierminister i Italien efter søndagens folkeafstemning, hvor Renzis forslag om en forfatningsreform faldt med et brag. Finansmarkederne har reageret nogenlunde roligt. Umiddelbart vejer argumenterne imod en ny eurokrise tungere end argumenterne for en ny krise.

Matteo Renzi trak sig som premierminister, efter at italienerne søndag takkede nej til forfatningsreformen. Foto: Alessandro Di Meo/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny eurokrise kan ikke udelukkes ...

1. Medvind til Beppe Grillo

Den største trussel mod euroen er, hvis Beppe Grillos protestbevægelse M5S kan vinde regeringsmagten i Italien og så udskriver en folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen. Alene udskrivelsen af en folkeafstemning vil sende dønninger gennem markedet. Der skal senest være valg i 2018, men Beppe Grillo bad allerede mandag Italiens præsident, Sergio Mattarella, om at udskrive nyvalg. Alt peger dog på, at Mattarella i stedet udpeger en en rutineret politiker til at lede en såkaldt teknokrat-regering, som skal sikre, at Italien fungerer frem mod et valg i 2018. Selv om der er flere årsager til søndagens »nej«, er det uomtvisteligt, at det også var en afstemning om Matteo Renzi, og Beppe Grillo havde blandt andet opfordret til et »nej« for at vælte Renzi. I det lys står Grillo som en af afstemningens vindere. Beppe Grillos bevægelse kommer næppe til magten lige nu, men det kan bestemt ikke udelukkes, at det kan ske i 2018.

2. De italienske bankers problemer

En mere umiddelbar trussel er den italienske banksektors problemer. Efter mere end et årti med nulvækst i den italienske økonomi bliver flere og flere udlån i de italienske banker misligholdt. Ja, faktisk er der ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) problemer med næsten hvert femte lån i de store italienske banker, og det løber op i svimlende beløb, som gør det svært for bankerne at bevæge sig ud af krisen uden frisk kapital. På grund af de fortsatte dystre udsigter for italiensk økonomi har det vist sig vanskeligt for bankerne at hente frisk kapital på almindelige markedsvilkår. En ny italiensk regeringschef vil derfor have det som sin første og største opgave at få styr på banksektoren hurtigt, men der er ingen nem løsning. Det grundlæggende problem for bankerne er landets langvarige nulvækst, og det kan en ny regering ikke umiddelbart ændre. I yderste tilfælde kan den italienske bankkrise også føre til en ny eurokrise.

3. De finansielle markeder går i panik

Panik på de finansielle markeder kan være en faktor, der kan medvirke til en ny eurokrise, men det var der intet, som tydede på mandag. Euroen klarede mandagens handel på børserne overraskende godt. Først faldt den, men steg så, og også de fleste aktier – dog ikke de italienske bankaktier – havde en fin dag på de finansielle markeder, hvor en stemning ellers ofte bliver pisket op. Det er også værd at huske, at trods et svimlende højt niveau for den italienske statsgæld på 132 procent af bruttonationalproduktet – det overgås kun af Grækenland i eurozonen – så kan Italien stadig sælge statsobligationer til en yderst rimelig rente. Det viser, at kun få i markedet ser mulighed for, at Italien kan lande i så dyb en krise, at den kan trække hele euroen med ned.

… men meget taler imod en ny eurokrise

 

1. Beppe Grillo kommer næppe til magten

Selv om folkeafstemningens resultat var en sejr for Beppe Grillo, ser det stadig ud til, at han har langt til magten. Præsident Sergio Mattarella ventes at udpege en teknokrat-regering, der skal varetage landets interesser frem til 2018, hvor et nyvalg senest skal finde sted. Italien har en lang tradition for den type regeringer, og Mattarella ventes at pege på et sikkert politisk kort med stor erfaring til at lede en sådan regering. Finansminister Pier Carlo Padoan blev eksempelvis allerede før afstemningen nævnt som en mulighed, da han allerede er dybt inde i den vigtige proces med at få styr på Italiens pressede banker. Hvordan verden ser ud i 2018, er vanskeligt at spå om, men lige nu tyder det ikke på, at Beppe Grillo får chancen for at komme til magten før til den tid.

 

2. Valglov står foran ændringer

Med italienernes nej til Renzis reform vil den foreslåede valglov utvivlsomt blive ændret. Den lov skulle sikre, at det største parti ved hjælp af bonusmandater automatisk ville få et flertal i parlamentet, så reformer bedre kunne gennemføres. Med Beppe Grillos protestbevægelse som en mulig vinder af det næste valg har de andre partier en klar interesse i at ændre på den foreslåede valglov. Italienske politikere hvisker allerede til Financial Times og andre internationale medier om, at bonusmandaterne skal gives til en koalition, og ikke til ét parti, for på den måde at forhindre, at ét parti bliver for magtfuldt. Bliver det løsningen, vil det sandsynligvis blive meget vanskeligt for Beppe Grillo at få magten alene, og dermed kan Grillos plan om en italiensk euro-folkeafstemning også blive svær at føre ud i livet.

3. Euroen er bedre beskyttet end tidligere

Endelig er meget gjort meget for at beskytte euroen og den finansielle stabilitet i eurozonen de seneste år. Tilsynet er skærpet, og Den Europæiske Centralbank har nu bedre muligheder for at gribe ind. Ved mandagens eurogruppemøde blev resultatet af folkeafstemningen således taget med ophøjet sindsro. Eurogrupppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, understregede, at der hverken er behov for nødtiltag fra Den Europæiske Centralbank eller eurolandene. Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, pegede på finansmarkedets beherskede reaktion og konkluderede, at der ikke er noget, der taler for en ny eurokrise.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.