Kan en despot hjælpe EU med flygtninge?

EU forsøger at indgå en flygtningeaftale med nogle af Afrikas værste regimer – herunder styret i Sudan, der regeres af den internationalt eftersøgte krigsforbryder præsident Omar al-Bashir.

EU vil samarbejde med præsident Omar al-Bashir, men vil også have ham dømt for overgreb. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er ikke voldsomt meget, EU-landenes regeringer og EU-Kommissionen har fortalt offentligheden om arbejdet med at indgå flygtningeaftaler med nogle af Afrikas værste regimer.

Faktisk blev de 28 EU-ambassadører enige om at holde lav profil, da sagen var på dagsordenen sidst i marts. Men initiativet har dog et navn: »The EU-Horn of Africa Migration Initiative (Khartoum process).« Og der er udarbejdet en »handlingsplan«, som blev aftalt i april sidste år i Egypten af EU og de afrikanske partnerlande – der ud over Egypten tæller Etiopien, Eritrea, Sudan og Sydsudan.

Målet er at dæmme op for strømmen af håbefulde og desperate mennesker, der krydser Middelhavet for at nå Europa. Eller som det formuleres i handlingsplanen, som Berlingske er i besiddelse af, at »tackle illegal migration og menneskesmugling«.

Eksempelvis skal Sudan have EUs hjælp til »etablering af et træningscenter med fokus på bekæmpelse af trafficking og menneskesmugling« og støtte til »kapacitetsopbygning«. Budgettet lyder på 40 millioner euro over en treårig periode.

Kritikerne af flygtningeaftalen – herunder menneskerettighedsorganisationer – understreger, at der er massive problemer med politivold og andre former for overgreb i stort set alle de fem afrikanske partnerlande.

EUs omdømme er på spil

I Eritrea og Sudan er nogle af kontinentets værste regimer ved magten, og deres egen undertrykkelse er faktisk med til at forværre flygtningepresset på Europa. Både i Eritrea og i Sudan har dele af befolkningen været nødt til at flygte fra diktaturets overgreb.

I Sudan er præsidenten, Omar al-Bashir, tilmed anklaget ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneske­heden begået i Sudans vestlige Darfur-region. Og anklagen kan ikke mindst EU tage æren for, da det var EU-landene, der fik overbevist FNs Sikkerhedsråd, så ICC i 2008 kunne rejse anklagen og udstede en international arrestordre mod al-Bashir.

Det forklarer, hvorfor EU ikke har travlt med at sælge flygtningeaftalen med de fem afrikanske lande i offentligheden, mener Lotte Leicht, direktør i den europæiske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

»Træningsprojekter, kapacitetsopbygning af myndighederne og så videre lyder umiddelbart meget tilforladeligt. Men de afrikanske regimer er meget spegede og suspekte partnere, og en aftale med Sudan vil give præsident Bashir den legitimitet, han søger. Derfor er det ømtåleligt for EU. Det fremgår direkte af EUs egne dokumenter,« siger hun.

Eksempelvis blev de 28 EU-ambassadører på et møde 23. marts enige om, at indholdet af drøftelsen »under ingen omstædigheder« skulle lækkes, skriver det tyske medie Der Spiegel.

På mødet advarede en embedsmand under EU-landenes fælles udenrigsminister, Federica Mogherini, ifølge Der Spiegel om, at det er EUs omdømme, der er på spil. EU-Kommissionen blev udspurgt om sagen på det daglige pressemøde i tirsdags. Her bekræftede talsmanden, at samarbejdet med Sudan og de andre lande er en del af EUs forsøg på at tackle årsagerne til migration i Afrika.

Men talsmanden afviste pure oplysningerne i tyske medier, der skriver, at EU i den forbindelse også vil bistå med at opføre to modtagelseslejre i Sudan og hjælpe landets regering med udstyr til grænsebeskyttelse.