Kan dronningen af USA stå distancen?

Søndag er dagen, hvor Hillary Clinton forventes at meddele sit kandidatur som demokratisk præsidentkandidat. Står hun distancen?

Demokraternes foreløbigt stærkeste – og eneste – bud på en præsidentkandidat, Hillary Clinton, ventes at melde sig på banen søndag. Vejen til Det Hvide Hus bliver imidlertid lang.
Læs mere
Fold sammen

WASHINGTON: Det Demokratiske Partis foreløbigt eneste kandidat til det amerikanske præsidentvalg i november næste år meddeler formentlig søndag, at hun stiller op. Hillary Clinton, 67 år, ligger stadig i spidsen for en broget skare af personer, der ønsker at stille op enten for Demokraterne eller for Republikanerne. Det store spørgsmål er, hvor længe Hillary Clinton vil være Demokraternes ensomme kandidat.

For der presses på internt i partiet for at få flere kandidater på banen. Men ingen har hidtil turdet udfordre en Clinton, der ikke alene indtil nu har været populær i offentligheden, men også er kendt for at være en hård modstander. Men alt det kan ændre sig de kommende uger og måneder, hvis hun fra søndag er den officielle kandidat. For så begynder kampen for alvor.

Allerede nu har Hillary Clinton kunnet se en række højst ubehagelige meningsmålinger. En måling, der blev offentliggjort fredag af Quinnipiac University, som laver såkaldte svingstats-målinger, viser, at Hillary Clinton taber i to delstater til en af Republikanernes foreløbige topkandidater, højrefløjspolitikeren Rand Paul. I Iowa og i Colorado lå Paul overraskende mellem et og tre procentpoint over den demokratiske kandidat, mens Hillary Clinton stadig havde et solidt forspring i Virginia.

Udfordringerne står i kø

Selv om det er en meget tidlig meningsmåling foretaget inden, at hun har sagt, at hun stiller op, så har de amerikanske medier hæftet sig ved, at en yderkandidat som Rand Paul allerede på nuværende tidspunkt har kunnet udfordre hende. Hvilket måske ikke siger så meget om Paul som om de udfordringer, Clinton står over for.

For vælgerne i de tre stater har overraskende erklæret, at Hillary Clinton ikke er helt så troværdig. Årsagen findes åbenbart i den e-mail-affære, hun rodede sig ud i for godt en måned siden. Dengang kom det frem, at Clinton ikke havde anvendt udenrigsministeriets officielle e-mail, mens hun var udenrigsminister, men en privat, som oven i købet var tilknyttet en privat server, som kun hun havde adgang til. Hun har sendt tusinder af mails tilbage til ministeriet til arkivering, men hun har også destrueret et lignende antal, som hun hævder er af privat karakter og derfor ikke skal gemmes. Og når først hun er officiel kandidat, så begynder kampen for alvor. For alle vil kaste sig over hende og stille hende til ansvar for alt det, hun har sagt gennem tiden.

Bill holder lav profil

En af tingene er hendes erklærede støtte til Irak-krigen i 2002, som især hendes venstreorienterede konkurrenter i partiet skånselsløst vil gå efter. Men langt ind i partiets midterfløj og endda hos en række uafhængige vælgere vil det standpunkt i dag være kontroversielt. Så spørgsmålet er, hvordan hun vil klare det. Også fordi en række af de republikanske kandidater har mulighed for at knibe sig uden om det spørgsmål, fordi de ikke var i politik dengang. For heller ikke blandt dette partis vælgere er det et populært emne.

Hendes forhold til Wall Street står heller ikke i et positivt lys blandt amerikanerne, fordi finanskrisen ribbede den solide middelklasses vælgerskare for pensionsmidler og personlige formuer. Hendes fond, The Clinton Foundation, bliver kritiseret på grund af uigennemskuelighed med udenlandske støttepenge. Og hendes mand, Bill Clinton, har angiveligt allerede fået besked på at holde en lav profil i den kommende tid, fordi han kastede sig alt for voldsomt ind i valgkampen, da Hillary Clinton stillede op sidste gang i 2008 mod Barack Obama. Med et negativt resultat.

Bill Clinton taler længe, men begynder hurtigt at rode op i fortiden og fortælle om det, han har præsteret som præsident. Og han bliver voldsomt hidsig, hvis nogen kritiserer hans hustru, ligesom den tidligere affære med en praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky, er begyndt at spøge i kulissen igen. Lewinsky er nemlig vendt tilbage til USA fra sit ophold i London og er begyndt at turnere med et foredrag ikke om affæren som sådan, men om det, der skete bagefter. Så der er planlagt en række ture til Afrika for Bill Clinton, hvor han skal udvikle forskellige projekter for fonden især i den første tid, efter at hun har meddelt sit kandidatur.

Helt ind i vælgernes dagligstue

Hillary Clinton har ikke mange modstandere endnu i selve partiet. Men de dukker op hen ad vejen. I første omgang kommer hun dog til i de kommende uger at rejse rundt i en del amerikanske stater for at overbevise vælgerne om, at de skal vælge en demokrat til Det Hvide Hus endnu en gang. Historisk har Republikanerne nemlig en stor chance, når det andet parti har siddet med præsidentposten i otte år. Så hun skal vise, at hun er en egnet kandidat ikke blot blandt Demokraterne, men også blandt nogle af de republikanske og uafhængige vælgere.

Rand Paul kan blive en modstander i den første fase alene af den grund, at han er en af de republikanere, der har forberedt sig bedst. Men også han har en fortid ikke mindst på partiets højrefløj og tæt på Tea Party-bevægelsen. Det vil give ham problemer undervejs.

Hillary Clinton vil ifølge de amerikanske medier køre en mere intim kampagne, end hun gjorde i 2008. Hun vil sidde i vælgernes dagligstue med få mennesker frem for store sale med tusinder af nysgerrige. Men vejen er stadig lang til Det Hvide Hus.