Kan det mest radikale flydesign siden Concorden tage kampen op med Boeing?
JetZeros nye fly har netop fået markant opbakning fra højeste sted: En foreløbig aftale til tre milliarder dollar, der skal hjælpe med at sætte gang i produktionen.

JetZeros nye fly har netop fået markant opbakning fra højeste sted: En foreløbig aftale til tre milliarder dollar, der skal hjælpe med at sætte gang i produktionen.

Den amerikanske administration stiller sig nu bag en nystartet virksomheds dristige forsøg på at skubbe Boeing af pinden som USAs eneste store producent af kommercielle passagerfly.
Det fly, der skal udfordre Boeing, er lige så radikalt som virksomhedens ambitioner. Det ligner mere en djævlerokke end den rør-med-vinger-skabelon, der har været standarden i over 70 år. Hvis det lykkes virksomheden, JetZero, at komme i mål, kommer blended-wing-flyet til at markere det største skift inden for design af passagerfly siden overlydsflyet Concorden.