Kan Danmark ånde lettet op? Kinesisk selskab trækker sig fra lufthavnsbyggerier i Grønland

Danske politikere har i årevis været bekymrede for Kinas interesse i Grønlands lufthavne. Nu har det statsejede kinesiske entreprenørfirma, som var inviteret til at byde på byggeopgaven, trukket sig.

Nu, hvor CCCC har trukket sig fra lufthavnsbyggerierne i Grønland, er der fem virksomheder tilbage i konkurrencen om byggeopgaven. Det drejer sig om to danske virksomheder, to canadiske og en hollandsk virksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rasmussen

De grønlandske lufthavnsbyggerier skabte for en stund bekymring i Danmark.

For hvordan ville det gå Danmarks forhold til USA, hvis det var et statsejet kinesisk entreprenørfirma, der løb med byggeopgaven – og i værste fald finansierede den?

China Communications Construction Company (CCCC) var ét af de firmaer, der var inviteret til at byde på lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat. Interessen har ikke bare fået Danmark til at stille betingelser for sin del af finansieringen – danskernes pludselige indblanding i sagen fik i 2018 uafhængighedspartiet Partii Naleraq til at trække sig fra den grønlandske regering.

Nu synes dramaet imidlertid på overfladen at have fået en ende, idet det statsejede kinesiske selskab har trukket sig fra budprocessen på udbygningen af de to lufthavne, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Kinesernes begrundelse for at have trukket sig kan dog på ny skabe splid mellem Danmark og Grønland, vurderer lektor i arktisk kultur og politik ved Aalborg Universitet Ulrik Pram Gad.

»Der er formentlig nogle grønlændere, der vil se det her som et dansk forsøg på at chikanere deres selvbestemmelse og holde Kina ude af Grønland,« siger han til Berlingske.

Ifølge Sermitsiaq har CCCC trukket sig ud af budprocessen, fordi det er for svært at få visum og arbejdstilladelse til Grønland, skriver avisen.

Og hvem står for at udstede visum og arbejdstilladelser til Grønland? Det gør Danmark.

»Det kan få grønlandske politikere til at insistere på, at de skal hjemhente udlændingeområdet, så det ikke længere er Danmark, der står for dette,« mener Ulrik Pram Gad.

Den kinesiske virksomhed har vist interesse for byggerierne i halvandet år – og det til stor bekymring i Danmark.

Lufthavnsbyggerierne, som omfatter nybyggeri af en lufthavn i Qaqortoq og udbygninger af de eksisterende lufthavne i Nuuk og Ilulissat, kommer til at koste op mod 3,6 milliarder kroner. Det bliver således formentlig den største infrastrukturinvestering i Grønlands historie, har Ritzau tidligere beskrevet.

Og Danmark har gjort sit for, at det ikke skulle blive Kina, der finansierede byggerierne.

Danmark bidrager med 700 millioner kroner til finansieringen af lufthavnene og får dermed en ejerandel på 33,3 procent. Dertil kommer et lavt forrentet lån på 450 millioner kroner til selskabet Kalaalit Airports, som vil have lufthavnene bygget, og garanti for endnu et lån, også på 450 millioner kroner, gennem Den Nordiske Investeringsbank.

De danske penge kommer dog på én betingelse: Danmark får retten til at sige god for andre investorer, der vil skyde penge i projektet – og dermed også mulighed for at holde Kina ude.

At Danmark ville have medbestemmelse over, hvem der skulle finansiere lufthavnene, førte så i september til så stor utilfredshed i uafhængighedspartiet Partii Naleraq, at det trak sig fra den siddende regering.

»Der er en strømning i grønlandsk politik, som synes, at det er en pointe i sig selv, hvis man kan få gennemført noget med hjælp fra andre end danskere. De, der tænker sådan, vil se denne sag som et eksempel på, at Danmark på ny modarbejder Grønlands uafhængighed,« forklarer Ulrik Pram Gad.

Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), har tidligere fastholdt, at han ikke har noget imod, at kineserne står for selve byggeriet, så længe Grønland ikke også optager store lån ved Kina.

»Vores opfattelse er lidt mere nuanceret. Hvis det handler om, at de får kontrakten på at bygge landingsbanerne, har vi ikke de store kvababbelser,« har han sagt til Politiken:

»Det er mere, hvis det handler om driften af det. Eller hvis vi kan se, at Grønland ikke ville kunne leve op til de økonomiske vilkår, der måtte være.«

Det er ikke kun Danmark, der har været bekymret for Kinas interesse for Grønland. I maj slog også det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, alarm: Kinas interesse for lufthavnsbyggerierne kunne bane vej for mere kinesisk militær i Arktis, lød det i en rapport.

Det ser amerikanerne, der selv opererer Thulebasen i Grønland, helst ikke.

Nu, hvor CCCC har trukket sig, er der fem virksomheder tilbage i konkurrencen om byggeopgaven. Det drejer sig om to danske virksomheder, to canadiske og en hollandsk virksomhed.

Virksomhederne skal komme med det endelige bud inden 14. juni, ifølge KNR.