Kan afhopperne underminere EUs flygtningeaftale?

Otte tyrkiske soldater flygtede efter kupforsøget til Grækenland, hvor de søger asyl. Tyrkiet kræver dem udleveret. Kan grækerne det? Og hvis ikke, vil tyrkerne så svare igen ved at suspendere flygtningeaftalen med EU?

Tyrkiske soldater, som deltog i kuppet, har her overgivet sig på Bosporus-broen i Istanbul, hvor en vred folkemængde straks går til angreb på dem. Fold sammen
Læs mere

Da en tyrkisk kamphelikopter ved middagstid lørdag fik tilladelse til at nødlande i den nordøstlige del af Grækenland, var det ikke blot otte tyrkiske soldater, herunder flere officerer, der tog flugten efter det mislykkede statskup. Det var også en brandvarm politisk kartoffel, der eskorteret af to F-16-kampfly fra det græske luftvåben landede i lufthavnen i Alexandroupolis nær den græsk-tyrkiske grænse.

For hvad er konsekvenserne for det i forvejen anspændte forhold mellem Grækenland og Tyrkiet – og forholdet mellem EU og Tyrkiet – hvis de græske myndigheder nægter at imødekomme kravet om udlevering af de otte afhoppede militærfolk, som ifølge den tyrkiske regering tog del i kupforsøget og derfor skal retsforfølges som »forrædere«? Hvad sker der, hvis Grækenland ganske enkelt ikke kan udlevere de otte mænd, fordi den tyrkiske regering efter kupforsøget lufter ideen om at genindføre dødsstraffen? Og fordi det er omstridt, hvorvidt de otte tyrkere vil få en fair rettergang, nu hvor Tyrkiet med den magtfulde og omstridte præsident, Recep Tayyip Erdogan, har fyret store dele af dommerstanden og en udlevering dermed vil være i strid med Grækenlands internationale forpligtelser?

Vil Tyrkiet svare igen ved at opsige flygtningeaftalen med EU eller mere indirekte undlade at efterleve aftalen med det resultat, at Mellemøstens strøm af flygtninge og migranter på ny får mulighed for at tage turen over Ægæerhavet til det forjættede EU?

I hvert fald gjorde den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, det tindrende klart blot få timer efter helikopteren med de otte var landet i Grækenland. I et tweet skrev han, at Tyrkiet har »anmodet om en øjeblikkelig overgivelse af de otte forrædere, der er flygtet til Grækenland med en helikopter.«

Soldaterne: Vi vidste ikke noget

De otte tyrkiske soldater havde fjernet alle grads- og kendetegn fra uniformerne, så de græske myndigheder kunne umiddelbart ikke fastslå afhoppernes rang. Efter kontakt med tyrkiske myndigheder har græske embedsmænd oplyst, at der er tale om otte officerer. Alle under 40 år og alle fra den samme militære enhed i Istanbul, hvor de ifølge en af de græske advokater, der nu repræsenterer soldaterne, var helikopterpiloter.

De otte siger, at de intet vidste om kupforsøget, men at de i de dramatiske timer fik ordre på at evakuere sårede soldater. De otte afhoppere fortæller også – ifølge advokaterne – at det tyrkiske politi, der deltog i nedkæmpelsen af kupmagerne, havde beskudt deres helikoptere. Tre ud af enhedens fire helikoptere blev skadet, og de otte soldater flygtede i den sidste. Først til en skov i Tyrkiet tæt på grænsen til Grækenland. Her ville de gemme sig, men snart fandt de ud, at de ville flyve til Grækenland og søge asyl.

»De frygtede, at de ville blive henrettet som kupdeltagere, hvis de var blevet i Tyrkiet,« siger Ilia Marinaki, beskikket advokat for fire af soldaterne, til græske medier.

Skal dødsstraffen genindføres?

Den skæbne – altså en dødsdom for medvirken til kupforsøget – har de asylsøgende helikopterpiloter umiddelbart ingen grund til at frygte, for Tyrkiet afskaffede dødsstraffen i 2004 som led i landets bestræbelser på at gøre sig klar til medlemskab af EU. Efter kupforsøget har den tyrkiske regering dog luftet, at dødsstraffen bør genindføres, og det vil afhoppernes advokater formentlig bruge, når de skal procedere de otte asylsager.

Grækenland udleverer ikke folk til lande, hvor de risikerer dødsstraf eller tortur, og da dette nøje følger EUs retningslinjer og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forbereder den græske regering sig på, at de otte tyrkiske asylansøgere vil gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, såfremt de får afslag på asyl, oplyser græske embedsmænd. Lørdag, da den græske premierminister, Alexis Tsipras, efter helikopterlandingen talte i telefon med Tyrkiets præsident Erdogan, gjorde han det klart, at »international lov og ret og menneskerettighederne til fulde vil blive respekteret« i den græske asylbehandling.

Den vil i øvrigt blive ekspederet hurtigt, lovede Tsipras, som dermed fik signaleret, at det ikke er i grækernes interesse at trække sagen i langdrag. De to NATO-lande har i forvejen rigeligt med stridigheder – herunder territoriale tvister og knasten på Middelhavsøen Cypern. Desuden har Grækenland brug for et samarbejdsvilligt Tyrkiet, når det gælder strømmen af alverdens flygtninge og migranter, der bruger tyrkisk territorium som transitland til de græske øer.

Græske myndigheder vurderer over for den lokale presse, at asylproceduren og behandlingen af det tyrkiske udleveringskrav begge vil tage to til tre uger, mens afhoppernes advokater taler om, at sagsbehandlingen kan tage et års tid.

I hvert fald forventes det, at de tyrkiske soldater kan appellere et eventuelt afslag på asyl i første instans til et nyt nævn, der er etableret for at kunne håndtere de mange appelsager fra flygtninge, der søger asyl.Indtil videre har dette nævn – der går for at være politisk uafhængigt – vist sig tilbageholdende med at sende flygtninge og migranter tilbage til Tyrkiet, sådan som der ellers er givet grønt lys for med EUs flygtningeaftale med Tyrkiet indgået i marts. Inden aftalen var det i strid med græsk lov at returnere asylansøgere og migranter til Tyrkiet, fordi de dér risikerer forfølgelse eller udvisning til deres hjemlande. Det er det stadig i alle de andre EU-lande, men i Grækenland ændrede parlamentet en sen aften – og kun et døgn før EUs flygtningeaftale med Tyrkiet skulle træde i kraft – loven, så det nu er i orden at sende personer tilbage til Tyrkiet.

Det er nævnet – den nye appelinstans i Grækenland – så ikke helt enig i, men ifølge avisen Wall Street Journals reporter i Grækenland har regeringen for nylig udskiftet nævnets medlemmer i håb om at få mere fart på tilbagesendelsen af flygtninge og migranter til Tyrkiet.

Niels Holck på græsk

Den græske regerings kattepine minder om et problem, som skiftende regeringer herhjemme har stået med: Indien kræver den tidligere våbensmugler Niels Holck udleveret til retsforfølgelse for alvorlige forbrydelser begået på indisk jord. Det har et politisk flertal – inklusive de to regeringsbærende partier, Venstre og Socialdemokraterne, i årevis været parate til, men domstolene herhjemme afviser udlevering med henvisning til, at Niels Holck i Indien risikerer tortur og anden nedværdigende behandling.

Indien har svaret igen ved at lægge Danmark på is politisk og økonomisk, og den slags repressalier har det økonomisk alvorligt kriseramte Grækenland ikke brug for.

Samtidig taler det for en udlevering, at grækerne muligvis kan komme under pres fra de andre EU-lande for at føje Tyrkiet, såfremt tyrkerne spiller flygtningekortet og begynder at så tvivl om aftalen med EU.

Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), og flere andre EU-udenrigsministre lagde dog en kontant linje over for Tyrkiet på et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag. Her blev det slået fast, at en eventuel genindførelse af dødsstraf vil udelukke et tyrkisk EU-medlemskab, og det er med Kristian Jensens ord »stærkt bekymrende« med Erdogans massefyringer af dommere. Men flygtningeaftalen skal nu nok holde, mener udenrigsministeren.

»Vi har en interesse i, at aftalen omkring flygtningesamarbejdet opretholdes, og det tror jeg faktisk også, at Tyrkiet har. Tyrkiet har en klar interesse i at modtage et økonomisk bidrag fra EU til at løfte de opgaver, der er, og det tror jeg fortsat er vigtigt for dem – især i de her tider hvor de har svære økonomiske problemer,« mener ministeren.

Grækernes kattepine bliver ikke mindre af, at de må tage hensyn til en lignende udleveringsbegæring, som Tyrkiet har afleveret i USA. Her har præsident Erdogans tidligere allierede, den magtfulde tyrkiske islam-prædikant Fetullah Gülen fået opholdstilladelse, og siden de to islamisters brud for et par år siden har Erdogan krævet ham udleveret til Tyrkiet. Det krav, som USA hidtil har afvist, vil nu blive forstærket, fordi Erdogan påstår, at Gülen står bag det mislykkede kup.

Indtil videre stritter signalerne fra den græske regering dog i flere retninger. Ifølge lokale medier kaldte viceforsvarsminister, Dimitris Vitsas, mandag det tyrkiske argument for udlevering for »meget stærkt« i betragtning af, at de er anklaget for noget så alvorligt som statskup. Andre medlemmer af regeringen vurderer derimod, at de otte soldater kun har spillet en mindre rolle.