Kampen om latino-stemmerne i neonlysets skær

Dolores Huerta er den største nulevende latino-aktivist i USA. Hun har været med siden 1955 og er blevet anholdt 22 gange – og som 85-årig har hun stadig en kamp i sig. For Hillary.

Dolores Huerta er trods sine 85 år stadigvæk aktiv i præsidentvalgkampen for Hillary Clinton. Her tager nogle af de lokale Clinton-støtter en selfie medDolores Huerta i midten. Fold sammen
Læs mere

LAS VEGAS: Med grønt lys og en frisk indstilling til trafikal takt og tone tager det ikke mange minutter at køre herfra og til det globale hovedstrøg for glimglam, »The Strip« i Las Vegas i Nevada. Og dér – få minutter væk – vil man befinde sig midt i en guldlameret amerikansk drøm.

Men her – her kunne det lige så godt være løgn. Her kan man ikke skimte skæret fra de mange megawatt af neon, for slet ikke at tale om skæret fra de mange milliarder af dollar. Her kan man se en slagter, som hedder Los Compadres, her kan man se en dækforhandler, som hedder Llantera El Compa, og her kan man se platlånere og pengecentraler, som lover transferencia de dinero.

»Her« er et stykke Amerika, som er altafgørende for næste kapitel af de amerikanske primærvalg, og »her« er en demografi, som bebor det Las Vegas, som ligger øst for kasinoerne, syd for et af de farligste nabolag i USA, nord for det rigtige Mexico og vest for de golde, blege bjerge, og derfor er Dolores Huerta igen på krigsstien.

Anholdt

Den aldrende aktivist har siden 1955 været en konstant i den latinske kamp for borgerrettigheder i USA. Sammen med Cesar Chavez stiftede hun i 1962 den latinske borgerretsbevægelse, i 1965 stod hun bag vinplukkernes banebrydende strejke i Californien, i 1968 gik hun bag senator Robert Kennedy, da han blev myrdet, og lige så længe hun kan huske, har hun fået at vide, at hun skulle skrubbe hjem til Mexico eller ud i køkkenet. 22 gange er hun blevet anholdt, i 1988 tævede politibetjente hende til halvinvalid, og i 2012 fik hun den præsidentielle fortjenestemedalje, og de amerikanske aviser kaldte hende »den latinske Rosa Parks.«

Dolores Huerta er nu 85 år, men hun har stadig en kamp i sig. Hun holder sig i live for den dag, hvor »en kvindelig præsident gør den amerikanske drøm for alle i Amerika«, som hun siger til Berlingske. Og derfor er hun »her« – i det østlige Las Vegas i Hillary Clintons lokale hovedkvarter – for at opildne de frivillige til at foretage endnu en telefonopringning, banke på endnu en dør, rive endnu en time ud af kalenderen for at sikre »La Hillary« sejren i den lokale partiafsteming i morgen.

»Hun er lige, hvad vi har brug for,« siger en frivillig, Natalie, som går rundt i en blå »Students for Hillary« T-shirt. Hun har været med i Hillary-kampagnen i Las Vegas siden juli, og akkurat som eksperterne troede hun, at sejren ved partiafstemningen i Nevada var en formssag. I december førte Hillary Clinton med 20 procentpoint foran sin rival, Bernie Sanders, og målerne holdt op med at måle staten, fordi den var Hillarys.

Men siden er der sket noget. I forrige uge var Bernie Sanders tæt på at vinde i Iowa, i sidste uge vandt han New Hampshire, og pludselig var alle øjne rettet mod Nevada. To nye målinger viser et dødt løb mellem kandidaterne i staten, og de har pludselig fået travlt med at mobilisere blod, sved og tårer og især i Las Vegas, som tæller to-tredjedele af Nevadas befolkning.

Kampen om latino-vælgerne

Her i slutfasen står kampen om at vinde latino-vælgerne, som i Las Vegas udgør 30 pct. af befolkningen. Hillary Clinton har den bedste organisation, mens Sanders har vinden i ryggen, og så turnerer han med den slags valgløfter – bl.a. om gratis universiteter – som kan gøre enhver spiløjet gymnasieelev til idealist. De unge udgør over 40 pct. af latinoerne i staten. og landsdækkende medier som Vox og New York Times har i de seneste dage kørt historier om, hvordan Sanders-kampagnen er ved at lyn-skole unge latinoer til partiafstemningerne.

Så Dolores Huerta er uden tvivl, hvad Clinton-kampagnen har brug for, og her i hovedkvarteret flokkes medarbejderne om hende som teenagefans om et idol. »Tak, tak, tak,« siger en midaldrende latino-kvinde til hende, og en flok frivillige fra San Francisco tager en gruppeselfie foran et stort og idealiseret maleri af Hillary Clinton med teksten »estoy contigo« - på dansk: »Jeg er med dig.«

Nohemi Perez har hele aftenen siddet og ringet til andre latinoer, og hun stirrer på Huerta med taknemmelighed. »Jeg har hele tiden troet på, at vi ville vinde. Nu ved jeg det,« siger hun og underskylder for sit engelsk, der er begrænset af, at hun ikke har brug for andet end spansk i sin hverdag.

»Med Hillary og Dolores Huerta – så vinder vi.«

Fantast

Men hvorfor kaster Dolores Huerta sig ind i kampen for Hillary Clinton? Hvorfor vælger den gamle rebel, sin tids knytnæve, ikke den mere radikale Bernie Sanders?

»Bernie Sanders har aldrig været der for os,« siger hun til Berlingske, og med »os« mener hun latinobefolkningen i USA. »Pludselig får han den idé, at han vil være præsidentkandidat, og pludselig er der ingen ende på, hvad han vil gøre for os. Men sådan leger vi ikke. Hvor var han i 1970erne og 80erne? Hvor var han, da vi i 2007 var tæt på at få et immigrantforlig i Kongressen? Han var missing in action,« siger hun og hæver stemmen til et retorisk udråbstegn.

Huerta indikerer, hvad andre i andre medier har sagt ligeud – at Sanders er en meget hvid mand fra en meget hvid stat og med et tegneserieagtigt forhold til etniske minoriteter. Et eksempel på det sidste er, at han fra ord til andet har overtaget sin latino-politik fra unge latino-aktivistgrupper, og han har ikke selv formuleret sin latino-politik, fordi han aldrig har tænkt over den.

»Det er problemet med ham,« siger Huerta. »Jeg savner engagementet for sagen.«

Og Hillary Clinton er lige det modsatte.

»Allerede som helt ung rejste hun ned til de fattigste latino-områder i Texas for at hjælpe os. Hun rejste rundt i Rio Grande-dalen og hjalp aktivister og lærere. Bagefter arbejdede hun i fattige sorte områder. Hun har altid været der.«

Det ændrer jo ikke på, at hvis du skulle se helt egoistisk på det, så ville du få mere for pengene hos Bernie Sanders. Han vil give latino-samfundet alt, hvad det har bedt om...«

»Men kan han gennemføre noget som helst af det? Nej. Hillary har brugt sit liv på at få gjort noget ved tingene. Obamacare bygger på hendes plan for en sundhedsreform, og tænk på hende som udenrigsminister. Efter Bush-årene var USAs omdømme ude i verden ødelagt; hun rejste møjsommeligt fra land til land og genopbyggede vores forhold til omverden. Bernies ideer er fascinerende – jeg vil også gerne have fordoblet mindstelønnen – men jeg tror ikke på, at han kan gennemføre noget som helst. Det kan Hillary. Han er fantasten, Hillary er fikseren,« siger Dolores Huerta.

Og dermed udtrykker hun, hvad der på en gang er Hillary Clintons store styrke og svaghed. Hillary kan, men Bernie vil, og der er noget i det sidste, som der ikke er i det første. Noget glimglam.