Kampen om Kobane er også kampen mellem »Vestens Løver« og Jihadi John

Vesterlændinge rekrutteres i stigende grad til kampen mod IS på internettet. Hundredvis har allerede sluttet sig til de væbnede kurdiske militser i Irak og Syrien. Også danskere.

Kurdiske peshmerga-soldater poserer i en pause i kampene mod Islamisk Stat i den syriske grænseby Kobane. Kampe som aktuelt går mere i kurdernes retning end hidtil ikke mindst på baggrund af vestlig luftstøtte. Men også en øget rekruttering af krigere fra vest tilsmiler den terrorstemplede kurdiske milits. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: »De fleste europæiske krigere i Kobane har det godt«

Så meget kan de kurdiske Peshmerga-styrkers talsmand, Salar, sige. Ikke mere end det.

»Vi kan ikke lække fortrolige oplysninger. Vi er i krig,« siger han.

Men han bekræfter et stigende antal vesterlændinges tilstedeværelse blandt YPGs kurdiske krigere. Nogle af dem er kurdere med bopæl i europæiske lande, som 21-årige Joanna Palani, der for nylig rejste fra Danmark til den krigsramte syriske by Kobane. Angiveligt for at tage del i kampene mod IS eller få kamptræning i en af de kurdiske træningslejre i Rojava-enklaven.

Andre er vesterlændinge som briten James Hughes med tidligere kamperfaring fra Afghanistan og Jamie Read, der ifølge sin egen Facebook-profil har trænet med den franske hær. Begge menes at være blevet rekrutteret af amerikaneren Jordan Matson, der kæmper side om side med YPG i Kobane. På sin egen profil skriver Matson, at han ikke har tid til at svare på alle henvendelser, da han er i krig. Men at interesserede skal skrive direkte til YPG, og så vente på svar. »Med tålmodighed,« skriver han.

»Der er hundredvis af mails og samtaler at besvare.«

Antallet af krigere med europæiske pas, der kæmper sammen med de kurdiske styrker, menes stadig ikke at være lige så højt som antallet af vesterlændinge, der har sluttet sig til IS.

Siden Islamisk Stat erobrede en række irakiske byer i juni 2014, har tusinder af vestlige volontører meldt sig for at deltage i kalifatets stormoffensiv. Et tidligere pizza-bud, en tidligere troende katolik og den berygtede brite Jihadi John er nu bødler i kalifatets navn. Andre har meldt sig hos IS, fordi de er blevet inspireret af kalifatets propaganda-maskine på de sociale medier. Det britiske dagblad Daily Mail skriver, at SAS-elitestyrker har dræbt 35 britiske medlemmer af IS, alene i løbet af de seneste tre uger.

Afgørende vendepunkt

Kampene i byen Kobane, der for alvor begyndte med IS’ seneste offensiv i september og den efterfølgende koalition mod IS, er blevet et vendepunkt for mange, der ønsker at tage del i kampene mod IS.

Via Facebook-siden Lions of Rojava opfordrer den kurdiske YPG-bevægelse til at slutte sig til kampen mod IS, og som der står »sende terroristerne til helvede og redde menneskeheden«.

Siden viser en lang række billeder, især af de kurdiske kvinder, som deltager i kampene. Men også nogle af de briter, der har sluttet sig til og et enkelt billede af Joanna Palani fra Danmark. Flere end 20.000 har trykket på »like«-knappen på Facebook-siden, og i mange af kommentarerne erklærer andre vesterlændinge sig parate til at slutte sig til kampen mod IS.

Allan Ahmad på 30 år er dansker med kurdisk baggrund og sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Han erkender, at kampene i Kobane har sat hele problemstillingen på spidsen og skabt opmærksomhed omkring kurdernes problemer. For to måneder siden var IS meget tæt på at løbe kurderne i Kobane over ende, og internationale medier talte om en forestående massakre. Siden har situationen ændret sig. De kurdiske styrker har generobret dele af byen og kontrollerer nu omkring 70 procent af Kobane.

»Kampene er ikke nogen ny situation for kurderne i Syrien,« siger Allan Ahmad.

»I tre år har kurderne haft travlt med at oprette grænser til IS og opbygge et fungerende samfund,« siger han. Allan Ahmad føler sig ofte selv fristet til at rejse ned for at hjælpe, men er overbevist om, at han kan gøre mere fra Danmark.

»Det er ikke de enkelte personer, der gør en forskel ved fronten. Det vigtigste er at bevare fokus på kurderne. De har brug for våben, der kan knække IS, og humanitær hjælp,« siger han.

Dilar Dirik, kurdisk aktivist og ph.d.-studerende på Cambridge Universitet, slår også an mod den såkaldte Kobane-effekt, hvor internationale medier pludselig har fået øjnene op for en årelang kurdisk kamp, fordi kurderne nu også kæmper mod koalitionens fjende.

»Vestlige medier hvidvasker de kurdiske kvinders modstandskamp, så den passer til det vestlige publikums opfattelse af situationen. I stedet burde de udfordre det faktum, at den organisation, der bekæmper IS, er stemplet som en terrororganisation af EU, Tyrkiet og USA,« skriver hun på Al Jazeeras hjemmeside.

For Dilar Diriks vedkommende er slaget om Kobane lige så meget et slag, der handler om kurdernes politiske fremtid. Det er debatten om, at PKK, som YPG er en del af, er defineret som terrororganisation, og det er debatten om anerkendelse af den kurdiske administration i Syrien.

Denne artikel er oprindeligt bragt uden kildehenvisning til Al Jazeera. Den er siden blevet opdateret.