Kampen om Gibraltar udløser pludselig krigsretorik mellem Storbritannien og Spanien

Britiske medier og politikere har de seneste dage erkæret sig beredte til at forsvare den britiske klippe ved Middelhavet. Slap nu lidt af, lyder svaret fra Spanien.

Den britiske Gibraltar-klippe ved Middelhavet er uventet blevet det første store stridspunkt i Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, og den britiske premierminister Theresa May har været nødsaget til at afvise, at hun vil gå i krig med Spanien. Foto: Jorge Guerrero/AFP  Fold sammen
Læs mere
Foto: JORGE GUERRERO

Selv avisen The Sun ønsker ikke, at Storbritannien skal gå i krig med Spanien. Men man skal helt hen til lederspalten på side 10 for at få dulmet krigsretorikken, efter EUs Brexit-udspil i sidste uge udløste balladen om Gibraltars status.

På den hårdtslående avis’ forside lancerer The Sun »Gibraltar-kampagnen« med ordene: »Up yours senor« og tilbyder en »gratis plakat« inde i avisen. På midtersideplakaten, »som alle patrioter kan hænge i deres vinduer«, er Gibraltars klippeskråning pyntet med »Union Jack«, det britiske flag, og teksten: »Fingrene væk fra vores klippe« skrevet på både spansk og engelsk.

Den britiske klippe på sydspidsen af Spanien blev uventet det første varme emne i Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, siden premierminister Theresa May officielt indledte den to år lange udmeldelsesproces af EU onsdag i sidste uge. May havde derfor den særprægede oplevelse, at hun under sit besøg i denne uge i Mellemøsten måtte besvare spørgsmål, om hun kunne udelukke at gå i krig med Spanien.

Det kunne premierministeren udelukke, og en talsperson understregede ifølge The Times, at »det ikke vil komme på tale« at sende krigsskibe og soldater til Middelhavet, som daværende premierminister Margaret Thatcher gjorde det i Atlanterhavet i 1982 for bekæmpe en argentinsk invasion af de britiske Falklandsøer.

Men hvad gik galt? Berlingske bringer en guide til på to minutter at forstå, hvordan gensidige løfter om »konstruktive« Brexit-forhandlinger i en »svær skilsmisse« på få dage udviklede sig til tale om krig mellem to europæiske EU-medlemmer og NATO-alliererede?

Hvem begyndte krigsretorikken?

EU fremlagde fredag et udkast til Brexit-forhandlinger, hvor der stod, at Spanien og Storbritannien sammen må afgøre, om en EU-aftale også skal gælde for Gibraltar. Britiske medier og politikere ser det som en »veto-ret« til Spanien. Den tidligere konservative partileder Michael Howard sammenlignede i weekenden situationen med krigen om Falklandsøerne, hvor en »anden kvindelig premierminister« viste sig klar til at sætte magt bag ordene og forsvare britiske interesser.

Hvorfor er en klippe ved Middelhavet britisk?

De 6,7 kvadratkilometer Gibraltar er en del af det britiske rigsfællesskab men har udvidet selvstyre undtagen i udenrigs- og forsvarspolitikken. Klippen blev i 1704 erobret af en fælles britisk-hollandsk styrke og blev i 1713 i en traktat officielt overdraget til britisk styre.

Spanien har flere gange kritiseret det britiske overherredømme. Gibraltars befolkning afviste ved folkeafstemninger i 1967 og 2002 at afgive britisk suverænitet over klippen til Spanien.

Hvad ønsker Gibraltars befolkning?

Gibraltar med en befolkning på omkring 32.000 leverede den første afstemningsresultat overhovedet på den britiske Brexit-nat. 96 procent stemte for, at Storbritannien skulle forblive i EU, men beslutningen om Brexit er forfatningsmæssig gældende for Gibraltars befolkning.

Selvstyret har understreget, at Gibraltar fortsat ønsker at være britisk og har afvist en grad af løsrivelse eller delt suverænitet med Spanien for at kunne forblive i EU.

Hvad ønsker spanierne?

Den spanske regering har erklæret, at »nogle er ved at miste besindelsen i Storbritannien« og bør slappe lidt af. Spanske ministre har afvist, at der er grundlag for den ophidsede stemning blandt britiske politikere og medier.

Til gengæld advarer den spanske regering om, at Gibraltar uden adgang til EUs indre marked kan blive særdeles hårdt ramt. Spanske regeringer har tidligere rejst suverænitetsspørgsmål og kritiseret den britiske militære tilstedeværelse ved klippen samt begrænsninger i spansk fiskeri i området. Gibraltars status og britiske tilhørsforhold er en torn i øjet, og hvis der bliver problemer med spanieres fremtidige rettigheder i Storbritannien, kan spørgsmålet om Gibraltar blusse op.

Spanske politikere er også irriterede over Gibraltars lempelige skatteregler men har et hensyn at tage til, at den overdimensionerede økonomi leverer arbejdspladser til flere end 10.000 spaniere og EU-borgere med bopæl på den spanske side af den åbne grænse. Endnu flere lokale spaniere nyder godt af forbindelsen via handel med Gibraltar.

Hvad ønsker briterne?

Den britiske regering har understreget, at Gibraltar ikke bliver »en forhandlingsbrik« i spillet om Brexit-betingelserne. Brexit-minister David Davis har ifølge The Times sagt under et spansk ministerbesøg »i en venlig og konstruktiv atmosfære«, at Storbritannien »vil være urokkelig i støtten til Gibraltar«.

Der var dog en bemærkelsesværdig nuance i premierminister Mays kommentar til sagen. Hun afviste ikke bilaterale forhandlinger om Gibraltar, konstaterede The Daily Telegraphs politiske redaktør fra pressebriefingen i Jordan. I stedet talte May om at opnå den »bedst mulige handelsaftale for Det Forenede Kongedømme« med EU og »den bedst mulige aftale for Gibraltar«.

Det er ikke nødvendigvis de samme aftalebetingelser. May har tidligere specifikt afvist at forhandle særaftaler med EU for det skotske, nordirske og walisiske selvstyre. Britiske Brexit-tilhængere brugte »suverænitet« som et afgørende argument for løsrivelsen af EU, og en ny status for Gibraltar kunne blive yderst kontroversiel.

Kan man blive enige om Gibraltars status?

Der virker i hvert fald til at være stor enighed om at undgå en krig om klippen. Nu er forhandlingerne åbnet. Gibraltars selvstyre hæfter sig ved, at det er bedre at få begyndt drøftelserne tidligt i stedet for et muligt sidste øjebliks indspark for at få udmeldelsesforhandlingerne til at falde på plads.

Briterne og spanierne har oplagte interesser i at holde gang i Gibraltar som økonomisk motor i området, så der er indtægter til både Gibraltars selvstyre og den lokale spanske økonomi. Der kan også være et ønske i hele EU om størst mulig grad af staus quo i en i forvejen følsom og turbulent situation. Men blandt andet i andalusiske storbyer og i den tidligere britiske besiddelse Malta kunne nogen måske få øje på forretningsmuligheder, som de ville være klar til at overtage.

I sidste ende vil den spanske regering altid have »veto-ret« over for en kommende handelsaftale med Storbritannien uanset Gibraltars status i forhandlingerne. Godkendelse af en aftale kræver enstemmighed i EU.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien