Kampen om fremtidens EU er skudt i gang

Sammenhold, prioriteter og hastigheder er hovedingredienserne, når EUs stats- og regeringschefer torsdag-fredag for alvor tager hul på diskussionen om fremtidens EU efter det britiske farvel. Samtidig skaber Polen drama ved at bekæmpe, at polakken Donald Tusk kan fortsætte som EUs rådsformand.

Frankrigs præsident, Francois Hollande, havde mandag inviteret Tysklands kansler, Angela Merkel, Italiens premierminister, Paolo Gentiloni (th), og Spaniens premierminister Mariano Rajoy (tv) til mini-topmøde på Versailles-slottet for at diskutere fremtidens EU. Torsdag-fredag fortsætter diskussionen med de andre EU-lande. REUTERS/Martin Bureau/Pool Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL

Det er med et stort og åbent spørgsmål, at EUs stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles torsdag-fredag. Nemlig hvordan man sikrer et EU, der i fremtiden fokuserer på borgernes bekymringer og samtidig holder sammen, så Europas stemme i verden vil stå stærkt og indflydelsesrigt.

Det har hvert land forskellige idéer om, og kunsten bliver derfor at enes om en erklæring på et topmøde i Rom den 25. marts, der både skal fejre det europæiske samarbejdes 60 års fødselsdag og samtidig sætte en overordnet retning for fremtiden.

Lige nu er den store diskussion, om fremtidens EU skal være i »flere hastigheder«, som de fire store eurolande - Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien - slog et utvetydigt slag for, da de mødtes til et mini-topmøde i franske Versailles mandag.

Diskussionen om et EU i flere hastigheder vil nok lyde velkendt for folk, der har fulgt europæisk politik i en længere årrække, og man kan som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) gjorde det tirsdag i Bruxelles sige, at EU allerede foregår i flere hastigheder med eurosamarbejdet, Schengen-området og Danmark i sit helt eget tempo med forbeholdene.

I bund og grund er det en diskussion, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) helst havde undgået, da han har gjort det meget klart, at hovedprioriteten set med den danske statsministers øjne er, at de 27 fortsættende EU-lande står sammen, når briterne forlader EU, samt at de 27 fokuserer på borgernes tre største bekymringer: migration, sikkerhed og arbejdspladser.

Og uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer en diskussion om et EU i flere hastigheder til at sende et signal om forskellige interesser, netop som de 27 lande skal blive enige om en fælles position for forhandlingerne med Storbritannien om det britiske exit.

Fart på forsvarssamarbejdet

På et område står det imidlertid klart, at der kommer et tættere samarbejde, nemlig på forsvarsområdet, hvor Frankrig og Tyskland har gjort det klart, at de vil øge samarbejdet betydeligt, og så må de lande, der ønsker det, være med.

Mandagens forsvars- og udenrigsministermøde gav grønt lys for at oprette en fælles planlægningsenhed for de militære træningsmissioner - i øjeblikket vil det sige i Den Centralafrikanske Republik, Mali og Somalia - samt at køre videre med, hvordan militære EU-missioner i fremtiden kan udføres i et permanent forstærket samarbejde for de lande, som vil være med.

I udkastet til topmødets konklusioner roses den retning, og det understreges, at det arbejde skal »tages videre med endnu større beslutsomhed og hastighed.«

Det andet oplagte område er eurosamarbejdet, men selv om eurolandene er enige om, at der er behov for at styrke styringen med eurozonen, så er de bestemt ikke enige om hvordan. Tyskland og Italien er således alenlangt fra hinanden i det spørgsmål, så her kommer det til at tage tid.

Tysklands kansler, Angela Merkel, understregede i Versailles, at dørene til enhver tid vil stå åbne for alle EU-lande til at være med, hvis nogen øger samarbejdet på et område, og det har skabt en del beroligelse i den danske udenrigstjeneste.

Der er således kun lagt op til det, der allerede er muligt inden for Lissabon-traktaten, og der er dermed ikke lagt op til en revolution, men snarere et EU, hvor man hurtigere skrider til forstærkere samarbejder, hvis der ikke kan opnås enighed. Udenrigsministeren er derfor ikke så bekymret for, at Danmark kan ende som afkoblet B-medlem af EU i fremtiden.

»Nej, det er jeg egentlig ikke. Ikke mere end vi er i forvejen, hvor vi for eksempel på grund af vores forsvarsforbehold kan sidde med til mødet i går (mandag, red.), men uden at kunne byde ind på et område, der bliver vigtigere og vigtigere for os,« sagde Anders Samuelsen tirsdag i Bruxelles.

En løftet pegefinger fra Merkel

I Bruxelles peger mange desuden på, at meldingen om et EU i flere hastigheder fra Angela Merkel også skal ses som en »advarsel« til de central- og østeuropæiske lande - og i særdeleshed Polen og Ungarn - om at alt er i luften, når fremtidens EU tager form med reducerede budgetter efter det britiske exit.

Med andre ord kan strukturfondene med de massive støttemidler, der er strømmet til lande som Polen og Ungarn, siden de kom ind i EU, skulle neddrosles, hvis lande som Polen og Ungarn ikke vil være solidariske i forhold til håndteringen af asylstrømmene.

Østrigs kansler, Christian Kern, luftede den samme trussel helt og aldeles direkte på sit pressemøde forud for topmødet, og de fire centraleuroæiske Visegrád-lande, der udover Polen og Ungarn tæller Slovakiet og Tjekkiet, har da også på forhånd advaret mod at tale om et EU i flere hastigheder.

Polen bekæmper landsmand

Paradoksalt nok forsøger netop den polske regering alligevel at blokere for, at den tidligere polske premierminister, Donald Tusk, kan fortsætte yderligere to og et halvt år som formand for Det Europæiske Råd og dermed som manden, der styrer EU-topmøderne.

Men den polske regering, der regner Tusk for sin arvefjende, kæmper til sidste fløjt. Onsdag offentliggjorde premierminister, Beata Szydło, et brev til alle de andre stats- og regeringschefer, hvor hun forklarer, hvorfor den polske regering ikke kan acceptere Tusk. Ifølge regeringen har han blandt andet blandet sig i polsk indenrigspolitik, mens han har været EUs rådsformand.

Tusk har dog opbakning fra stort set alle de andre lande, og selv Ungarn, der normalt er Polens nærmeste ven i EU, skulle have forsøgt at tale polakkerne fra kampen mod Tusk. Det forventes derfor, at et klart flertal på topmødet vil give Donald Tusk yderligere en periode som formand.

Han får dermed en helt central rolle i diskussion om fremtidens EU, som dog i høj grad vil afhænge af resultatet ved valgene i Frankrig og Tyskland i år. Der er endog meget stor forskel på, om den franske præsident er den euroskeptiske Marine Le Pen eller den stærkt proeuropæiske Emmanuel Macron. Ligesom forskellen på socialdemokraten Martin Schulz eller Angela Merkel som tysk kansler også vil være betydelig, om end de begge er varme fortalere for et stærkt EU.