Kampen om en død mands motiv

Den tyrkiske præsident peger mod sin ærkerival. Rusland mistænker vestligt-støttede oprørsgrupper fra Syrien. Men foreløbigt ligner den tyrkiske politimand, der dræbte Ruslands ambassadør, mest af alt en ensom ulv.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ved begravelses-ceremonien for Andrej Karlov, Ruslands ambassadør i Tyrkiet, der mandag blev dræbt i Ankara af en tyrkisk politimand. Foto: Alexei Nikolskyi/Sputnik Fold sammen
Læs mere

Den 22-årige politimand Mevlut Mert Altintas tilbragte sin sidste eftermiddag på et hotelværelse i det centrale Ankara. Han havde reserveret værelset tre dage forinden og var checket ind dagen før.

Her klargjorde han sin tjenestepistol og tre magasiner med 75 patroner. Da han sidst på eftermiddagen trådte ud på gaden, var han klædt i det sorte jakkesæt, der snart efter blev kendt fra chokerende billeder i alverdens TV-nyheder.

Mevlut Mert Altintas gik de få hundrede meter til kunstgalleriet Center for Samtidskunst, hvor den russiske ambassadør i Tyrkiet, Andrej Karlov, skulle åbne en fotoudstilling. Ved indgangen viste Altintas sit politiskilt, og vagterne vinkede ham forbi metaldetektoren.

Få minutter senere, klokken 19.05, trak han sit våben. Han skød Karlov, der var midt i en kort tale, fire gange i ryggen. Da den russiske ambassadør var sunket sammen på gulvet, plantede han endnu fem skud i diplomatens krop.

Samtidig begyndte den unge mand at råbe. Foran de rullende TV-kameraer reciterede han på gebrokkent arabisk et vers om hellig krig. Så slog han over i sit tyrkiske modersmål:

»Glem ikke Syrien! Glem ikke Aleppo!« råbte han.

Omkring 15 minutter senere var Mevlut Mert Altintas selv død, dræbt af sine egne kolleger i tyrkisk politi efter en ildkamp mellem de russiske naturfotografier på galleriet.

En teori slår to fluer med ét smæk

Så langt – og kun så langt – er de tyrkiske efterforskere, de russiske myndigheder og de fleste uafhængige analytikere enige. Resten af de sparsomme kendsgerninger er de seneste tre døgn blevet hvirvlet ind i storpolitik, indenrigspolitiske opgør og de komplekse forhandlinger mellem Rusland og Tyrkiet om krigen i Syrien.

I Tyrkiet hævdede de statslige medier fra første færd, at morderen havde bånd til præsident Erdogans ærkerival, prædikanten Fethullah Gülen, der har søgt tilflugt i USA. Onsdag gik præsidenten personligt på skærmen for at hamre linjen urokkeligt fast.

»Der er ingen grund til at skjule, at han er medlem af FETO (»Gülenistisk terrornetværk«, red.). Alle hans forbindelser, lige fra hans skoletid, peger på FETO,« sagde Erdogan.

Ifølge Erdogans regering er Gülen og hans sympatisører ansvarlige for både det mislykkede militærkup i Tyrkiet i juli i år og for tyrkiske piloters nedskydning af et russisk kampfly sidste år. Nu jagter regeringen samme spor i den ømtålelige mordsag, siger Jekaterina Sokirjanskaja fra tænketanken International Crisis Group.

»Den forklaring kan slå to fluer med ét smæk. Det styrker Erdogan på hjemmefronten, fordi han bruger truslen fra Gülen til at retfærdiggøre sine udrensninger. Og i forholdet til USA er det en ny grund til at kræve Gülen udleveret,« siger Jekaterina Sokirjanskaja, ekspert i russisk-tyrkiske forhold.

Det har dog været småt med beviser på, at den 22-årige mand skulle have været på en selvmordsmission udtænkt af den moderat islamistiske Gülen. Umiddelbart ligner Mevlut Mert Altintas nærmere sindbilledet på en loyal Erdogan-støtte. Han er uddannet fra politiskolen i Izmir og har som medlem af politiets elitekorps deltaget i talrige aktioner mod regeringskritiske demonstranter. Ifølge avisen Hürriyet har han mindst otte gange beskyttet Erdogan ved offentlige begivenheder.

Ifølge samme avis tog den unge politimand dog fri i to dage umiddelbart efter kupforsøget i sommer. Ifølge ubekræftede rapporter blev han også midlertidigt suspenderet i løbet af efteråret for mulig sympati med kupmagerne. Alle er dog enige om, at han var tilbage på job på tidspunktet for mordet, hvor han havde både politiskilt og tjenestepistol i behold.

I Moskva har de russiske magthavere da også taget køligt imod Gülen-teorien. Direkte adspurgt sagde Vladimir Putins talsmand onsdag, at »det virkelig ikke giver mening at konkludere noget«. Moskva sendte tirsdag 18 af sine egne efterforskere til Ankara. I de statslige russiske medier har fokus i stedet ligget på gerningsmandens islamistiske slagord og mulige forbindelser til syriske oprørsgrupper, der kan have fået støtte fra Vesten. Den statslige nyhedstjeneste Sputnik rapportede onsdag, at oprørsgruppen Jaish al-Fatah, der omfatter en al-Qaeda-allieret islamistisk gruppe, havde taget ansvar for mordet. Ifølge eksperter var erklæringen dog et falsum.

»En atmosfære af had til Rusland, som vestlige politikere og nyhedsmedier har kultiveret yderst aktivt, er medskyldige i drabet,« fastslog Sergej Markov, en Kreml-tro analytiker på Facebook.

Ideen om et vestligt komplot er tiltalende for hardlinere i begge lande, hvis regeringer har svoret, at mordet ikke må undergrave den skrøbelige forhandlingsproces mellem Rusland, Iran og Tyrkiet om en mulig magtdeling i Syrien.

»Der er brug for en fælles fortælling, der kan tilfredsstille begge lande,« siger Jekaterina Sokirjanskaja.

En tredje udlægning – at gerningsmanden arbejdede alene – har hidtil fået mindre opmærksomhed, påpeger hun. Gerningsmandens råb handlede om russiske luftangreb på Aleppo, der ligger bare 50 kilometer fra den tyrkiske grænse. Tyrkiet har længe støttet flere af oprørsgrupperne i det nordlige Syrien, og den pludselige forbrødring med Moskva har vakt vrede også langt ind i Erdogan-støtternes rækker. Gerningsmanden kan dermed være motiveret af en vrede, der deles af mange tyrkere, mener Jekaterina Sokirjanskaja.

»Men den teori er meget mere problematisk for Erdogan,« siger hun.

En sådan forklaring peger direkte på de dybe uenigheder om Syrien mellem Rusland og Tyrkiet og rejser spørgsmål om loyaliteten i Erdogans egen magtbase, påpeger hun. Den diskussion ønsker hverken Rusland eller Tyrkiet at tage for nuværende.