Kampen om Egyptens fremtid er i gang

Store demonstrationer i Cairo udviklede sig i går til blodig konfrontation med dræbte demonstranter, mens militæret lagde en jernring omkring Tahrir-pladsen og det egyptiske centrum.

I Cairo-bydelen Nasr City i Egypten blev sårede, Morsi-tro demonstranter i går behandlet på et feltlaseret på gaden. Foto: Nanna Kreutzmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CAIRO: Drømmen om et »blødt« kup og en hurtig overgang til en ny chance for demokratiet i Egypten udvikler sig snarere i retning af et voldeligt mareridt. Sent i går var mindst tre støtter af den afsatte præsident Mohamed Morsi blevet dræbt af skud og flere såret under konfrontationer med militæret i den egyptiske hovedstad.

Militæret, som i dagene efter kuppet har været meget lidt synlige i gadebilledet, havde i aftes spærret store dele af det centrale Cairo af. Kampvogne og sikkerhedsstyrker i fuldt kampudstyr blokerede helt for adgangen til den sydlige del af den mondæne Zamalek-ø midt imellem en af de store islamistiske demonstrationer og Tahrir-pladsen.

Tusinder af støtter af den afsatte præsident gik i går på gaden i den egyptiske hovedstad. Det egyptiske militær, oppositionspolitikere og revolutionære har de seneste dage igen og igen understreget, at deres handlinger er bygget på »folkets reelle vilje«, som den har udtrykt sig i landets gader med store demonstrationer mod Morsi, der for et år siden blev indsat som Egyptens første folkevalgte præsident.

I går var første prøve på argumentet om, at den afsatte præsident Morsi og Det Muslimske Broderskabs støtte efter et kaotisk år ved magten er reduceret til en mindre skare. Sådan så det ikke umiddelbart ud i går. Tværtimod samlede kæmpestore menneskemængder sig i løbet af eftermiddagen i Cairo for at følge opfordringen fra Broderskabets ledelse om en »Vredens Dag« og en dag for »afvisning« af militærets fjernelse af Morsi. Lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badies, budskab til demonstranterne var, at Morsi må blive genindsat som præsident, og så kan der findes en løsning med militæret.

»I modsat fald gælder det vore liv,« lød det fra Badie.

Berlingske talte i går med en række demonstranter, der alle erklærede, at de nu vil blive på gaden, indtil genindsættelsen af Morsi har fundet sted. Samtidig understregede de, at de ville demonstrere fredeligt, og at de heller ikke har nogen våben.

»Men man kan jo spørge sig selv, hvor længe alle de unge mænds tålmodighed her rækker, og hvor længe de moderate vil bestemme, hvis modparten ikke vil komme os i møde. Vi er uenige, men forskellige opfattelser burde jo være en sund ting i et demokrati,« siger Ayman El-Hoseiny.

Den 53-årige direktør i et »internationalt firma«, som han ikke ønsker at specificere nærmere, er mødt frem for at forsvare en valgsejr mod de kræfter med »våben, magt og penge«, der nu har taget den politiske magt. Hoseiny ser en reel fare for, at de voldelige konfrontationer vil eskalere yderligere.

»Vi skulle ikke blive underlagt ulovlige handlinger. Det drejer sig om, hvorvidt vi skal leve fredeligt eller indstille os på en algerisk model eller noget, som vi har set i Afghanistan og Irak. Hvem ved.«

Omkring 15-tiden var det fredeligt ved Rabaa Al-Adaweya-moskeen i Nasr City. Vagter bevæbnet med køller og hjelme smilede og vinkede med V-tegn til den internationale presse.

»Velkommen. Fortæl verden, at vi er fredelige,« siger én, mens hans kollega undskylder og visiterer for våben.

Haglgevær er et yndlingsvåben

En times tid senere er situationen kaotisk og alt andet end fredelig. Sårede demonstranter køres til et hospital med skudsår. En BBC-journalist siger, at han har set en demonstrant blive skudt under en march mod den republikanske garde nær moskeen, hvor Morsi-støtterne mener, at deres afsatte præsident sidder i fangenskab. En militær talsmand siger, at der kun er blevet skudt med løse skud og tåregas. Fotografer advarer på Facebook om, at hæren konfiskerer kameraer og én BBC-journalist er blevet ramt af hagl fra et gevær, traditionelt et af sikkerhedsstyrkernes yndlingsvåben, der især har haft alvorlige konsekvenser under konfrontationer de seneste to et halvt år med mange, der er blevet ramt i øjet og mistet hele eller dele af deres syn.

Tidligt på eftermiddagen, mens demonstrationerne i Cairo fortsat var fredelige, begyndte støtter af den afsatte præsident Morsi at møde frem til fredagsbøn ved de to samlingssteder i hovedstaden, der ud over moskeen i Nasr City var Cairo Universitetet i Giza-bydelen.

»Lige nu fejrer de fjernelsen af Broderskabet og Morsi på Tahrir-pladsen sammen med politiet. Det beviser, at det er os, der har retten på vores side. De har bragt politiet og hæren tilbage fra Mubaraks regime. Og korruptionen. Det er altsammen tilbage igen. Men dette er den sande revolution,« siger 32-årige Mustafa Momen, der arbejder som forsker ved universitetet, og som deltager i demonstrationen.

Han henviser til, at en række ledende medlemmer af Broderskabet og den afsatte præsident Morsis inderkreds er blevet anholdt de seneste dage. For mange islamister er det en tilbagevenden til årtier under Mubarak, hvor risikoen for anholdelse og efterfølgende tortur og vold konstant var til stede.

»Politiet tog folk med helt rutinemæssigt, og især hvis man havde lidt langt skæg, var det meget let at blive anholdt,« siger Momen.

Han var selv anholdt i to dage, men mener, at universitetets personale nød en vis beskyttelse. Allerede tirsdag fik Morsi-støtterne en grum forsmag på, hvor alvorlig situationen er ved at blive. Mindst 18 blev dræbt, de fleste Morsi-støtter, da bevæbnede mænd beskød en gruppe på omkring 2.000 demonstranter, og selv om politiet og militæret blev kontaktet, kom der ifølge demonstranterne ingen hjælp. Tværtimod.

Den glemte massakre

»Vi kunne se, at de fik hjælp af politiet, og vi fik fat i to, der havde identitetspapirer fra politiet. De prøvede at slå mange af os ihjel,« siger Momen.

I de efterfølgende dramatiske begivenheder er massakren nærmest blevet glemt. Det er umuligt at kontrollere anklagerne mod politiet. Human Rights Watch har indledt en undersøgelse og konstaterer blandt andet baseret på vidneudsagn, at politiet i lang tid under beskydningen forholdt sig helt passivt. Den manglende opmærksomhed om sagen får Morsi-støtterne til at føle sig yderligere forfulgt og afskåret fra at fortælle deres version til verden og den egyptiske befolkning. Ikke uden grund. Man kan spekulere på, hvilken opmærksomhed et tilsvarende antal dræbte Morsi-modstandere på Tahrir-pladsen ville have fået.

To opfattelser af virkeligheden

»De har lukket Broderskabets TV-kanaler, de anholder og fratager os vores rettigheder. De vil ikke give os frihed, og de kontrollerer medierne. Vi bliver vist i et dårligt lys, og de fremviser Tahrir, som om det var hele Egypten,« siger imamen Mahmoud Fouad, der deltager i fredagens protester.

Som mange andre siger han, at demonstranterne nu vil blive både ved universitetet og Rabaa Al-Adaweya-moskeen.

»Vi bliver her, indtil de bringer Morsi tilbage. Vi vil også blive under ramadanen. Hæren kan prøve at bekæmpe os eller tvinge os til at forlade pladsen, men jeg er det egyptiske folk. Vi er folket,« siger Fouad.

Egypten har i øjeblikket to skarpt adskilte opfattelser af virkeligheden. Festen er fortsat i gang på Tahrir-pladsen i Cairos centrum. Militærets jagerfly danner triumferende formationer over pladsen og udspyder røg i de nationale farver. Militærhelikoptere følger trop med flag. På pladsen sælges billeder af den nye øverste leder af militæret, general Abdel Fattah al-Sisi, i boderne på linje med øvrige nationale symboler og revolutionsrelikvier. Den tidligere hærchef er fortsat malet på muren som den ene side af Mubaraks ansigt, og der er graffiti fra de revolutionæres mange blodige kampe med militæret for blot et år siden. Dengang var al-Sisi også en del af den militære top, men det ønsker ingen på pladsen at tænke på i øjeblikket.

Jerngreb om Tahrir-pladsen

»Morsi var et dårligt valg for alle egyptere. Vi blev nødt til at fjerne ham, og vi behøver en ny regering. Jeg troede, at han var god og stemte på ham som præsident og på Det Muslimske Broderskab til parlamentet. Men der var intet, som fungerede,« siger Izzad Aldeen, der er ingeniør i cementbranchen.

»De andre er sure, og de vil måske kæmpe, men snart installerer al-Sisi en ny regering, og så vil de snart se, at de ikke har nogen grund til fortsat at være utilfredse. Efter én til to uger vil det gå over. Så vil vi få fred.«

På endnu en dag med konfrontationer, blodsudgydelser og tusinder af egyptere i gaderne virker det som en meget optimistisk forudsigelse. Sent i aftes virkede det, som om der var lagt en militær jernring omkring hele Tahrir-pladsen.

En af de tidligere revolutionære ledere fra foråret 2011, Ahmed Naguib, der nu prøver at få gang i en politisk karriere, og som hyppigt i internationale medier bruges til at kommentere begivenheder på gaden, skriver på sin Facebook-side, at han er begyndt at tænke over, om der »er en anden vej«, der ikke vil medføre, at der skal spildes så meget blod.

»Jeg er ikke glad for den måde, som tingene udvikler sig på. Og mit hjerte er ved at briste. Hvordan kommer vi ud af den mørke tunnel?«