Kampen om asylkvoter bryder ud i lys lue

EU-Kommissionen tager hul på en kamp, som den ikke umiddelbart vil kunne vinde, og som allerede har fået den nye britiske regering op i det røde felt.

Den britiske premierminister, David Cameron, er klar til at kæmpe imod EU-Kommisionens planer om, at de mange asylansøgere, der kommer til Europa, skal fordeles ligeligt mellem alle EU-landene. Foto: Stephanie Lecocq Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Der er lagt op til en prompte afvisning fra en lang række lande i EU, når EU-Kommissionen onsdag præsenterer vidtrækkende ideer til at tackle en af tidens allerstørste udfordringer. Nemlig, hvordan flygtningestrømmen mod EU, som bare vokser og vokser, skal håndteres.

Især ét element i EU-Kommissionens migrationsstrategi er kontroversielt: Asylkvoter, der skal give en »solidarisk« fordeling af flygtninge og asylansøgere i EU.

Med det forslag tager Kommissionen hul på en kamp, som den ikke umiddelbart vil kunne vinde, og som allerede har fået den nye britiske regering op i det røde felt. Men med de konstante druknetragedier i Middelhavet er timingen alt andet end tilfældig.

I et udkast til strategien, som Berlingske har set, lægger EU-Kommissionen op til en »obligatorisk« fordeling i EU-landene af flygtninge, der er i nød, samt et »permanent system«, der skal fordele ansvaret for de mange flygtninge og asylansøgere mellem EU-landene.

Det er helt på linje med kommissionsformand Jean-Claude Junckers udmelding i Europa-Parlamentet forrige onsdag. Her sagde Juncker, at EU-ledernes tiltag på det hasteindkaldte topmøde i april for at håndtere krisen i Middelhavet var »utilstrækkelige«.

Ud over en forstærket indsats mod menneskesmuglere er der ifølge Juncker både behov for en mere solidarisk fordeling af flygtninge og asylansøgere i EU samt bedre muligheder for legal indvandring.

Asylkvoter og bedre muligheder for legal indvandring er på ingen måde nye ideer i EU-Kommissionen, men de har hidtil ikke haft en chance for at få opbakning blandt alle medlemslandene.

Det har de heller ikke i denne omgang, men én meget vigtig ting har ændret sig, nemlig at magtfulde Tyskland nu helt officielt er fortaler for en form for fordeling. Tyskland er det land, der i absolutte tal har suverænt flest asylansøgere i EU – flere end 200.000 sidste år – mens Sverige med flere end 80.000 havde relativt flest i forhold til landenes indbyggertal.

Blot fem lande modtog sidste år hele 72 procent af samtlige asylansøgere i EU, og uanset hvilke parametre, man tager højde for, bærer under en tredjedel af EU-landene broderparten af den økonomiske byrde.

Flertallet af de EU-lande, der i øjeblikket slipper billigt, er på ingen måde interesseret i en fordelingsnøgle, så de skal tage imod flere asylansøgere.

Protesterne mod et asylkvotesystem vil komme fra en række østeuropæiske lande, der kun tager meget få flygtninge, samt fra lande som Spanien, Portugal og Storbritannien.

I Storbritannien raser debatten allerede nu, hvor det efter valget står klart, at briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab senest i 2017. Storbritannien har ganske vist en tilvalgsordning på retsområdet, der gør, at landet muligvis automatisk vil stå udenfor i første omgang, men ikke desto mindre afviste det britiske Indenrigsministerium allerede søndag aften ideen om en »obligatorisk« fordeling og et asylkvotesystem.

For briterne handler det om, hvad EU skal blande sig i, og ikke skal blande sig i. Det er det grundlæggende spørgsmål i hele den genforhandling af forholdet til EU, som den britiske regering nu skal i gang med, og premierminister David Cameron er under massivt pres fra den EU-kritiske højrefløj i sit eget konservative parti.

Men også et land som Danmark er modstander af asylkvoter, selv om Danmark i 2014 havde femteflest asylansøgere i EU målt i forhold til indbyggertallet.

Danmark vil på grund af retsforbeholdet stå uden for et asylkvotesystem, og ja-partierne i Folketinget har lovet, at Danmark ikke tilvælger EU-lovgivning på asylområdet, hvis danskerne ved den kommende folkeafstemning stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

Med så mange landes modstand mod et fælles asylkvotesystem skal man ikke forvente andet end frivillige forsøgsordninger med en fordelingsnøgle til en begyndelse, men presset har aldrig været større på EU-landene. Ud over støtten fra Tyskland har EU-Kommissionen også et stort flertal i Europa-Parlamentet bag sig, og det er ikke så ofte endda, at Kommissionen både har Parlamentet og Tyskland på sin side i kontroversielle sager.

Ved at spille hårdt ud, vil Kommissionen udstille de lande, som ikke vil være solidariske med de øvrige lande. Med stor risiko for nye druknetragedier over sommeren, som er højsæson for bådflygtningenes livsfarlige tur over Middelhavet, bliver presset massivt på de lande.

Kampen om asylkvoter bryder ud i lys lue i morgen og vil sandsynligvis fortsætte i meget lang tid.