Kampe om livsvigtig havneby i Yemen har kostet 39 liv

Voldsomme sammenstød torsdag aften dansk tid har kostet 39 livet i Yemen. Trump er klar til at præsentere liste over hundredvis af varer fra Kina, der bliver pålagt told. USA vil tage jernhandsken i brug mod Syriens Assad. I Tyrkiet florerer modstridende forklaringer på, hvorfor fire personer mistede livet under et valgmøde, men Erdogan bebrejder PKK. Og så har en australsk delstat gjort det til pligt, at præster skal gå til politiet, hvis de i skriftemål hører om overgreb på børn. Få overblik over nattens nyheder her.

Foto: NABIL HASSAN. (ARKIV) Pro-regerings kæmpere danser efter skududveksling med Houthis 7. juni 2018 tæt på byen Al Jah i Hodeidaprovinsen 50 kilometer fra Hodeidahavnen.   
Læs mere
Fold sammen

Kampe om livsvigtig havneby i Yemen har kostet 39 liv

FN's Sikkerhedsråd opfordrer til at holde krigshærget havneby i Yemen åben for nødhjælpsforsyninger.

Et angreb på en central havneby i Yemen går fredag ind i sit tredje døgn, og voldsomme sammenstød torsdag aften dansk tid har kostet 39 liv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Regeringsvenlige styrker ledet af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater står bag angrebet på havnebyen Hodeida, som er kontrolleret af houthi-oprørere.

Angrebet ventes at blive et af de største i den tre år lange krig mellem en alliance af arabiske stater og iranskstøttede houthi-oprørere.

30 af de dræbte er houthi-oprørere, mens ni er fra de styrker, der støtter Yemens regering i eksil.

Torsdagens voldsomme sammenstød skete samtidig med et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd.

Her opfordrede sikkerhedsrådet på det kraftigste til, at havnen i Hodeida holdes åben for mad og nødhjælp under angrebet, skriver AFP.

Hodeida er nemlig en central livline for Yemen, da 80 procent af den nødhjælp, som kommer til det forarmede land, sejles til Hodeida.

FN har derfor tidligere udtrykt bekymring for, at angrebet vil kunne lamme leveringen af handelsvarer og humanitær hjælp til millioner af mennesker i Yemen, som er på randen af hungersnød.

Under hastemødet afviste FN's Sikkerhedsråd til gengæld et svensk forslag, om at fastfryse den militære aktion for en stund, der kunne give houthi-oprørerne tid til at trække sig tilbage fra havnebyen.

De Forenede Arabiske Emirater, som er en del af koalitionen, der kæmper mod houthi-oprørerne, har sendt tre forespørgsler til USA om militær assistance.

Men USA har natten til fredag dansk tid afvist alle forespørgsler, oplyser en anonym embedsmand fra De Forenede Arabiske Minerater, skriver nyhedsbureauet AP.

USA har ikke offentligt fordømt angrebet, men har opfordret koalitionen til at sikre, at humanitær hjælp fortsat kan blive leveret gennem havnen.

/ritzau/

 

Trump er klar med milliardtold på kinesiske varer

USA's præsident ventes fredag at præsentere liste med hundredvis af varer fra Kina, som bliver pålagt told.Debatten om en mulig handelskrig mellem USA og Kina er blusset op igen.

USA's præsident, Donald Trump, har torsdag således godkendt en plan om at pålægge told på varer fra Kina for milliarder af dollar.

Det siger en unavngiven kilde i den amerikanske regering til nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, forsøgte på et møde i Det Hvide Hus torsdag forgæves at overtale Trump til at droppe toldplanerne, oplyser kilden.

Kina har tidligere gjort det klart, at det vil svare igen, hvis Trump gør alvor af truslen om at gøre det dyrere at importere varer fra Kina til USA.

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, gentog torsdag advarslen på et pressemøde med sin amerikanske kollega, Mike Pompeo.

Wang sagde ifølge CBS News, at landene har to muligheder. Den ene er samarbejde, som gavner begge lande, mens det andet scenarie, gensidig told, er til begges ulempe.

- Kina foretrækker den første, og med den beslutning håber vi, at USA vil foretage et klogt valg, og Kina er på sin side forberedt på alle fronter, sagde Wang.

Ifølge Reuters ventes Trump fredag at offentliggøre en revideret toldliste omfattende 800 varegrupper fra Kina. En tidligere og foreløbig liste omfattede 1300 varekategorier.

En kilde oplyser til AP, at der vil blive lagt told på varer for mindst 35-40 milliarder dollar.

Donald Trump har i forvejen lagt sig ud med tætte allierede af USA som Canada, Mexico og EU, da han med virkning fra den 1. juni indførte told på stål og aluminium.

Præsidentens toldbeslutning kommer i kølvandet af hans topmøde med Nordkoreas Kim Jong-un tirsdag i Singapore.

På et efterfølgende pressemøde sagde Trump, at "USA har et enormt underskud i handlen med Kina, og vi er nødt til at gøre noget ved det".

I 2017 var det amerikanske handelsunderskud med Kina på 336 milliarder dollar.

Finansfolket på Wall Street ser med bekymring på optrapningen af handelskonflikten, fordi den frygtes at kunne tage dampen ud af den økonomiske fremgang, som USA oplever under Trump.

- Ender det med et slag om toldsatser, vil resultatet være stigende priser og det kan øge forbrugernes gældsætning. Alt sammen klassiske ingredienser for en økonomisk opbremsning, siger Gary Cohn, der tidligere var Donald Trumps økonomiske toprådgiver, ifølge AP.

/ritzau/

 

USA vil tage jernhandsken i brug mod Syriens Assad

Rusland bør bruge sin indflydelse til at forhindre den syriske regering i at begå flere angreb, mener USA.

USA vil »tage hårde og passende midler« i brug som svar på den syriske regerings overtrædelser i det oprørskontrollerede område i den sydvestlige del af Syrien.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Det sydvestlige Syrien, der grænser op til Jordan, er et af de sidste områder i landet, som den syriske regering fortsat ikke har kontrol over.

Syriens præsident Bashar al-Assads styrker har genvundet kontrollen over en stor del af de områder, som oprørsgrupper har kontrolleret, med hjælp fra russiske og iranske styrker.

Ifølge et medlem af FN's Sikkerhedsråd bør Rusland »bruge sin diplomatiske og militære indflydelse over den syriske regering til at stoppe angreb og tvinge regeringen til ikke at udføre flere militære angreb«, oplyser det amerikanske udenrigsministerium.

/ritzau/Reuters

 

Erdogan bebrejder PKK for fire dræbte under valgmøde

Der florerer modstridende forklaringer på, hvorfor fire personer har mistet livet under et valgmøde i Tyrkiet.

Fire personer er dræbt og otte personer såret i det sydlige Tyrkiet under et valgmøde for en politiker fra det tyrkiske regeringsparti.

Urolighederne skaber yderligere spænding ti dage før Tyrkiets parlaments- og præsidentvalg den 24. juni, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan går efter sin anden præsidentperiode.

Der florerer flere modstridende forklaringer på, hvad der præcis er sket under valgmødet, som blev afholdt i den primært kurdiske by Suruc i regionen Sanliurfa nær grænsen til Syrien.

Mens flere medier hævder, at de dræbte blev skudt i et kaotisk sammenstød, giver andre kilder helt andre gengivelser af hændelsernes forløb.

Ifølge lokale embedsfolk brød en kamp ud mellem to grupper, da politikeren Ibrahim Halil Yildiz, som stiller op for Erdogans islamiske AKP-parti, besøgte byen.

I denne forklaring skal dødsfaldene være et uheld, mens der ikke er nogle meldinger om skyderier.

Flere tyrkiske medier beretter til gengæld om en skudepisode. Nyhedsbureauet Dogan har offentliggjort en videooptagelse, hvor man kan høre lyden af skud.

Og ifølge det tyrkiske statsmedie Anadolu var der tale om et angreb mod regeringspartiet AKP. Derudover skriver mediet, at en af de døde er broren til politikeren Ibrahim Halil Yildiz, der besøgte byen.

Statsmediet hævder videre, at det prokurdiske parti HDP stod bag angrebet.

Erdogan har ligeledes anklaget HDP samt den kurdiske oprørsbevægelse PKK for angrebet.

Omvendt hævder prokurdiske medier, at Ibrahim Halil Yildiz' bodyguard stod bag angrebet.

Der er meldinger om, at uroligheder brød ud efter en uenighed mellem Yildiz og en modkandidat, som sympatiserer med HDP.

Efter de første sammenstød skal urolighederne være fortsat videre på hospitalet, hvor de sårede blev bragt til.

/ritzau/AFP

Australien tvinger præster til at bryde tavshedspligt

I australsk delstat får præster pligt til at gå til politiet, hvis de i skriftemål hører om overgreb på børn.

Den australske delstat Southern Australia vil med en ny lov tvinge præster i den katolske kirke til at afsløre personer, som i skriftemål går til bekendelse om seksuelle overgreb på børn.

Det skriver det australske nyhedsbureau AAP.

Historisk har præster haft tavshedspligt om det, de bliver fortalt under et skriftemål.

Men fra den 1. oktober har præster i Southern Australia, som hører om overgreb på børn, pligt til at informere politiet om sagen.

Delstaten er den første i Australien til at følge en anbefaling fra en offentlig kommission om at fjerne katolske præsters historiske fritagelse for at have pligt til at indrapportere kriminelle forhold.

Greg O'Kelly, der er fungerende ærkebiskop i delstatshovedstaden Adelaide, oplyser, at kirken indtil torsdag var "uvidende om denne ændring". Hvilke konsekvenser loven kan få, kan ærkebiskoppen endnu ikke sige noget om.

Delstatens justitsminister, Vickie Chapman, opfordrer andre til at følge trop for at forhindre en gentagelse af tidligere tiders "forfærdelige" seksuelle overgreb på børn.

- Det er helt afgørende med en omfattende pakke af politikker både føderalt og på delstatsniveau, siger hun.

Der har i Australien været adskillige afsløringer om overgreb mod børn begået af præster, eller præster der har tiet om deres kendskab til overgreb.

Senest i slutningen af maj, da ærkebiskoppen i Adelaide, Philip Wilson, blev dømt skyldig i at fortie, at en alterdreng tilbage i 1970'erne fortalte om seksuelle overgreb begået af en pædofil præst.

Anklagerne mod Philip Wilson blev rejst som en del af en større koordineret efterforskning om sexovergreb mod børn i den katolske kirke.

Wilson er en af mest højtstående katolikker, der er kendt skyldig i en sådan sag.

Men en endnu mere opsigtsvækkende sag er undervejs i Australien. Den australske kardinal George Pell blev i begyndelsen af maj ved en domstol i Melbourne anklaget for mindst tre seksuelle overgreb i 1970'erne.

Den 76-årige George Pell er som økonomichef i Vatikanet en af pavens mest betroede medarbejdere.

/ritzau/