Kampe i Cairo forud for fredagsbøn

Spændingerne i Egyptens hovedstad er store før fredagsbønnen. Politi og demonstranter kæmper i øjeblikket på Tahrir-pladsen, og i aftes blev mindst 250 såret under uroligheder ved USAs ambassade.

Op mod 250 personer blev såret torsdag aften under voldsomhederne udenfor ambassaden, hvor demonstranter protesterede over internetfilmen om profeten Muhammed, der er produceret i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMED ABD EL GHANY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EGYPTEN: Natten igennem har der været uroligheder i en egyptiske hovedstad Kairo, hvor først demonstranter og politi tørnede sammen udenfor den amerikanske ambassade og siden på den centrale Tahrir-plads.

Op mod 250 personer blev såret torsdag aften under voldsomhederne udenfor ambassaden, hvor demonstranter protesterede over internetfilmen om profeten Muhammed, der er produceret i USA.

Fredag morgen jagtede talstærkt politi demonstranter på Tahrir-pladsen med knipler og forsøgte at splitte grupperne med tåregas, mens de løb mod sidegaderne.

Senere i dag har blandt andre landets islamistiske premierminister Muhammed Mursi indkaldt til demonstrationer efter fredagsbønnen, men har samtidig understreget, at de skal være fredelige. Om de bliver det, kan der godt herske tvivl om, den ophidsede stemning i hovedstaden taget i betragtning.

Også andre steder i Mellemøsten og i den muslimske verden ulmer vreden i det, der er blevet USAs Muhammedkrise.

Her afventes fredagsbønnen også med bekymring. Det er efter den, at vredens dybde kan måles, når folk begynder at samle sig.

USA har forstærket sikkerheden på sine ambassader efter onsdags nats fatale angreb på konsulatet i den libyske by Benghazi, der kostede den amerikanske ambassadør Chris Stevens og tre ambassadeansatte livet. USAs præsident Barack Obama har efterfølgende svoret, at de skyldige vil blive fundet og straffet, og torsdag aften meddelte de libyske myndigheder, at de havde anholdt fire mistænkte.

Angrebet i Benghazi blev filmet og fotograferet af mange forskellige personer, og klip er både vist på TV, og billeder er bragt i alverdens aviser, så der eksisterer masser af dokumentation på, hvem der var involveret.

En af de aktuelle mistanker går på, at svært bevæbnede al-Qaeda sympatisører blandede sig med almindelige demonstranter udenfor konsulatet og derfra begyndte at beskyde bygningen, mens de stormede ind på grunden.

USA har også tilkendegivet, at det vil anvende ubemandede fly, såkaldte droner til at opspore og identificere skyldige i angrebet.