»Kampagnesporet«: Gik Biden for vidt med kommentar om »neandertaler opfattelse«?

Mads Fuglede og David Trads zoomer endnu engang ind på de største hændelser i amerikansk politik i deres podcast, »Kampagnesporet«. I denne uge handler det blandt andet om en kommentar fra Joe Biden, der har medført kritik af den amerikanske præsidents ordvalg.

Joe Biden har mødt kritik for at beskyldeTexas guvernør, Greg Abbott, for at besidde en »neanthertaler opfattelse«, da at guvernøren har udtalt, at Texas bør åbne mere op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Samuel Corum

I Texas er guvernør Gregg Abbott, ved at være godt og grundig træt af restriktioner i forbindelse med coronakrisen.

Det har fået staten til at ophæve påbuddet om at bære mundbind. En beslutning, USAs præsident bestemt ikke billiger, men kalder en »neandertaler opfattelse«.

»Det sidste vi har brug for, er en neandertaler opfattelse om, at alt er i orden,« sagde præsidenten tidligere på ugen.

Mississippi har også valgt at hæve påbuddet. Begge stater tillader også alle virksomheder at åbne med fuld kapacitet.

»Det (kommentaren, red.) fik Joe Biden til at vise, at han også kan udtrykke sig i klare vendinger,« siger David Trads, en af værterne bag »Kampagnesporet« – Berlingskes podcast om amerikansk politik – i denne uges program.

Greg Abbott beskylder præsidenten for selv at besidde en »neanthertaler opfattelse«, og mener i samme ombæringen, at »det ikke er et ord, en præsident burde bruge«.

Det Hvide Hus har været ude at forsvarer Joe Bidens kommentar, der er blevet mødt med kritik. Pressesekretær Jen Psaki understreger, at præsidenten sammenlignede guvernørens handlinger med »en neandertalers opførsel«, som »en afspejling af præsidentens frustration« over, at amerikanerne ikke følger sundhedsmyndighedernes føderale restriktioner, skriver The Guardian.

Det er op til delstaterne selv, om de vil følge de føderale restriktioner og anbefalinger – som for eksempel at bære mundbind – forklarer programmets anden vært, Mads Fuglede.

»Det har vist sig ofte at være en højre-venstrefløjs konflikt, hvordan man har det med mundbind,« siger Mads Fuglede i dagens program.

Diskussionen om Bidens ordvalg kan du høre mere om i dagens program, hvor Mads Fuglede og David Trads også fortæller om den ikoniske bil Ford T, der var med til at ændre det amerikanske samfund. Programmet vender også forrige weekends CPAC-konference, hvor Donald Trump stadig er svært populær, samt demokraten Andrew Cuomo, der er kommet i modvind efter anklager om sexchikane.

Lyt til tidligere afsnit af »Kampagnesporet« her: