Kampagne for afskaffelse af atomvåben modtager Nobels fredspris

Det er netop blevet offentliggjort af Den Norske Nobelkomite i Oslo, at modtageren af Nobels fredspris er Ican, der er en international kampagne for afskaffelse af atomvåben.

Nobels fredspris er en af de fem priser, som blev oprettet af svenskeren Alfred Nobel i hans testamente. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND

Den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben, Ican, modtager i år Nobels fredspris. Det er netop blevet offentliggjort af Den Norske Nobelkomite i Oslo.

»Den Norske Nobelkomite har besluttet at give Nobels fredspris 2017 til den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben, Ican. Organisationen tildeles prisen for dens arbejde med at skabe opmærksomhed på de katastrofale konsekvenser af enhver brug af atomvåben og for dens banebrydende bestræbelser på at opnå et traktatbaseret forbud mod sådanne våben,« siger Berit Reiss-Andersen, der leder Nobelkomiteen.

Ican står for »International Campaign to Abolish Nuclear Weapons« og den globale bevægelse blev lanceret i 2007. I dag har kampagnen 468 partnerorganisationer i 101 lande.

I sin tale siger Berit Reiss-Andersen, at vi lever i en verden, hvor risikoen for brugen af atomvåben er større, end den har været længe.

»Nogle lande moderniserer deres arsenal af atomvåben, og der er en reel fare for, at flere lande vil forsøge at købe atomvåben, som det for eksempel ses med Nordkorea. Atomvåben udgør en konstant trussel mod menneskeheden og alt liv på jorden. Gennem bindende internationale aftaler har det internationale samfund tidligere vedtaget forbud mod miner, klyngeammunition og biologiske og kemiske våben. Atomvåben er endnu mere destruktive, men de er endnu ikke blevet genstand for et tilsvarende internationalt forbud,« siger hun.

Ican har ifølge Nobelkomiteen været den førende aktør i civilsamfundet, der har presset på for at få indført et forbud mod atomvåben. Der vurderes i øjeblikket at være omkring 15.000 atomvåben i verden.

7. juli lykkedes det at få 122 FN-lande til at indgå en traktat om forbud mod atomvåben, og når traktaten er verificeret af 50 lande, træder den i kraft for dem, der har underskrevet den. Det hjælper imidlertid ikke i forhold til de øvrige lande med atomvåben, og sammen med fredsprisen opfordrer Nobelkomiteen da også de lande, der endnu ikke har tilsluttet sig traktaten, til at gøre det.

I år er der blevet indstillet erkstraordinært mange kandidater til at få prisen. 318 kandidater er blevet indstillet, herunder 215 enkeltpersoner og 103 organisationer. Det er det næsthøjeste antal indstillede nogensinde kun overgået af rekordåret 2016, hvor der var indstillet 376 kandidater.

Nobels fredspris er en af de fem priser, som blev oprettet af svenskeren Alfred Nobel i hans testamente. Selve prisuddelingen foregår hvert år i december på Oslo Rådhus.

Offentliggørelsen af, hvem der i år modtager fredsprisen, finder sted i skyggen af en debat om, hvorvidt den tidligere fredsprismodtager Aung Sang Suu Kyi skal have frataget sin pris. Lederen af Myanmar blev tildelt Nobelprisen i 1991 for sin »ikkevoldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder«, mens hun var i opposition til landets militærstyre. Men efter hun i 2012 blev leder, er det muslimske mindretal i landet, rohingyaerne, blevet forfulgt.

Siden slutningen af august er 480.000 flygtet til nabolandet Bangladesh, og imens afviser myndighederne, at hæren skal have begået massakrer på de statsløse rohingyaer i landet. 386.000 mennesker har skrevet under på et krav om, at Aung Sang Suu Kyi skal fratages fredsprisen, men leder af Det Norske Nobelinstitutt, Olav Njölstad, har slået fast, at det ikke sker, skriver Ritzau.

Man skal opfylde mindst et af de tre krav, for at modtage Nobels fredpris. Kravene går på »reduktion af militærstyrker«, »gennemførelse af fredskongresser« og så »nationernes forbrødring«.

Sidste år var det Juan Manuel Santos, præsident i Colombia, der modtog fredsprisen efter at have opnået en fredsaftale med oprørsbevægelsen i landet, Farc. Siden fredsaftalen blev underskrevet i november, har Farc imidlertid kritiseret den columbianske regering for at have brudt aftalen flere gange.