Da Kamala Harris og Donald Trump i efteråret 2024 mødtes i en direkte tv-duel, blev seerne vidne til en mærkværdig seance.

Undervejs i debatten på ABC News spurgte den ene af tv-kanalens værter de to præsidentkandidater ind til indvandring – et emne, hvor kommentatorer på forhånd havde peget på, at den republikanske ekspræsident stod stærkt.