Et "erstatningslån" fra de indefrosne russiske midler er den eneste holdbare løsning på spørgsmålet om Europas fortsatte finansiering af Ukraine.
Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter forsvarsministrenes møde i Bruxelles mandag.
- Der har været lavet et papir med forskellige muligheder, men hvis man ser på mulighederne, så er et erstatningslån den eneste holdbare løsning.
- Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande til Ukraine, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden. Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande, siger Kaja Kallas.
Dermed sætter hun fingeren på et ømt punkt for EU-landene forud for topmødet i Bruxelles den 18. og 19. december.
Her står det klart, at den politiske vilje i en række EU-lande ikke rækker til, at Europa kan finde pengene til at understøtte Ukraine fra de nationale budgetter.
I forvejen har hjælpen været skævt fordelt mellem EU-landene. Lande som Danmark, Sverige, Tyskland og østeuropæiske lande som Polen og de baltiske lande yder langt mere end gældsplagede lande som Italien, Frankrig og Spanien.
Hvis nogle EU-lande samtidig udelukker at betale regningen via fælles gæld, så er der kun et "lån" fra de russiske midler tilbage, fastslår Kallas.
Hun mener, at "erstatningslånet" vil sende et klart signal til Rusland om, at Europa ikke vil give op.
- Det vil klart styrke vores position over for Rusland. Rusland ønsker ikke, at vi laver et erstatningslån til Ukraine. Men Rusland skylder Ukraine erstatning for de ødelæggelser, de har forårsaget, siger Kaja Kallas.
Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget.
De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til "erstatningslånet", er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.
Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et "lån" fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg og beslaglæggelse af europæiske aktiver i Rusland.
Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine.
Det har EU's egne jurister konkluderet.
Derfor er modellen i stedet bygget op som et "lån" fra midlerne til Ukraine.
Ukraine skal så betale de "lånte" penge tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.
Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale. Den forsøger USA's præsident, Donald Trump, at forhandle på plads, uden at Europa sidder med ved forhandlingsbordet.
Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på tilbagebetalingen.
Det kan ske, hvis EU-landene som ventet garanterer for lånet for at få Belgien med på modellen.
Beslutningen om den fortsatte finansiering af Ukraine skal dog træffes på EU-topmødet i december, fastslår Kallas.
Ukraine står ifølge en EU-diplomat over for et "økonomisk kollaps", hvis ikke Europa udbetaler nye midler efter første kvartal af 2026.
/ritzau/