Kagame genvinder præsidentpost i Rwanda

Kigali. Med de fleste af af stemmerne talt op efter præsidentvalg i Rwanda stod den nuværende præsident, Paul Kagame, lørdag som ventet til storsejr.

Således så det ud til, at Kagame havde fået hele 98,6 procent af stemmerne og dermed var sikret en tredje embedsperiode i det lille østafrikanske land.

Det viste tallene fra Rwandas valgkommission efter valget fredag.

Paul Kagame havde altså fået langt flere stemmer end de 50 procent, det kræves for at vinde i første valgrunde.

Valgkommissionen vurderede, at 97 procent af de 6,9 millioner registrerede vælgere i Rwanda havde afgivet deres stemme ved valget.

/ritzau/Reuters