»Kære hr. Konge. Må jeg godt blive længere i Danmark?«

Mandag er det 100 år siden de første »wienerbørn« forlod Østrigs hovedstad med kurs mod Danmark. I en storstilet humanitær hjælpeaktion kom udsultede børn fra Wien til Danmark for at få sul på kroppen. Østrigerne husker stadig aktionen, der markeres med flere begivenheder

Mandag er det 100 år siden, at de første »wienerbørn« forlod hovedstaden i Østrig med kurs mod Danmark. Mange børn led af akut underernæring efter Første Verdenskrigs afslutning. I en humanitær hjælpeaktion sørgede en dansk komite for, at børnene kunne tilbringe tre måneder hos danske plejeforældre. Op mod 25.000 kom til Danmark. Aktionen er langt fra glemt i Østrig og markeres blandt andet i byen store domkirke, »Stephansdom.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thorvald Larsen / scanpix

Den otteårige Franzi fra Wien er ikke i tvivl.

Efter tre måneder hos en plejefamilie i Danmark vil han ikke hjem til Østrig. Endnu.

Så i 1919 han skriver et brev til kong Christian 10: »Kære hr. Konge, må jeg godt blive lidt længere i Danmark?«

Op mod 25.000 »wienerbørn« fik efter Første Verdenskrig mulighed for i en kort periode at komme til Danmark og væk fra Wien i det sammenbrudte østrig-ungarske monarki. Flere fik endog lov til at blive permanent.

N.C.A., førstelærer og hustrus brev til den dansk komité om wienerbørn

»Da vi, Gud ske Lov! har nok baade at bide og brænde, tilbyder vi herved, at De maa sende os to af de udhungrende Wienerbørn, som vi saa en Tid vil være i Forældres Sted«


Dansk medfølelse og bekymring

Børnedødeligheden i Wien i 1919 var 100 pct. højere end før Første Verdenskrigs udbrud. Det skyldtes i stort om undernæring.

Schweiz var det første land, der tilbød hjælp ved at lade østrigske børn komme til Schweiz. Herefter fulgte Danmark. Den udløsende faktor var en dansk læge, der arbejdede på et hospital i Wien. Han tog kontakt til sin svoger i København, advokaten Sigurd Jacobsen.

Ganske hurtigt herefter blev »Komiteen for Wienerbørns ophold i Danmark og kollegahjælp« oprettet.

Den 16. september 1919 vinkede de første børn farvel til deres forældre på Franz-Josef banegården i Wien. Efter stop i Berlin og Warnemünde ankom de til Danmark.

Ifølge den østrigske historiker Isabella Mautauscheck, der har skrevet en bog om »wienerbørnene,« var mange danske familier drevet af medfølelse, men også af bekymring for, at noget lignende kunne ske i Danmark:

»Hvis den vestlige metropol Wien var så truet, kunne Danmark i princippet også være truet,« skriver forfatteren i sin bog »Lokale lidelser - global udfordring.«

Hun peger også på, at danskerne så Østrig som en »kulturnation.«

Indtil starten af 1920erne tog danske familier imod ca. 25.000 »wienerbørn.« Blandt familierne var N.C.A, førstelærer og hustru, der skrev følgende til den danske komité:

»Da vi, Gud ske Lov! har nok baade at bide og brænde, tilbyder vi herved, at De maa sende os to af de udhungrende Wienerbørn, som vi saa en Tid vil være i Forældres Sted.... «

Ifølge den østrigske avis »Die Presse« udviklede der sig en »ædel kappestrid« blandt plejeforældrene om, hvilke børn der hurtigst kunne tage på i vægt.

50 år efter at de første »wienerbørn« kom til Danmark, tog ca. 1600 danske plejeforældre til Wien for at besøge deres østrigske plejebørn. Mange af de østrigske børn organiserede sig siden hen i »det østrigsk-danske selskab.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Knud Hnenrichsen / scanpix .

Østrigsk taknemlighed

Også efter Anden Verdensrkrig modtog Danmark børn fra Wien, og hjælpeaktionen er langt fra glemt i Østrigs hovedstad.

I 1961 afslørede Danmarks daværende udenrigsminister Jens Otto Krag en buste for Sigurd Jacobsen foran en børnehave i Wien. På grund af hjælpeaktionen findes der også en »Danskergade« og en »Københavner-gård« i Wien.

På 100 årsdagen afsløres en mindetavle for den danske aktion i »Donaupark.« Forinden mindes de hjælpsomme danskeres storsind i byens store domkirke, »Stephansdom.«

Om aftenen afholdes en festceremoni i våbensalen på byens rådhus. Blandt talerne er Danmarks ambassadør René Dinesen.

Mange familier opretholdt forbindelserne til deres østrigske plejebørn, og i 50 året rejste en større delegation af plejeforældre til Wien.

Da det danske justitsministerium i 1925 meddelte, at de sidste »wienerbørn,« der var ankommet midlertidigt fra Wien efter Første Verdenskrig, skulle udvises, udløste det store protester blandt danskere.

Som en konsekvens fik børnene permanent opholdstilladelse og flere danske indfødsret.

I 1949 blev spillefilmen »Det gælder os alle« optaget med blandt andet Ib Schønberg og Lily Broberg. Filmen handler om »wienerbørnene« efter Anden Verdenskrig.