Kære hacker - nej kære du, som sidder og videresender hacket information

Hackede oplysninger har den seneste tid fyldt meget i debatten både i udlandet og herhjemme. I den forbindelse kommer Berlingskes korrespondent i USA, Poul Høi, med en opfordring til os allesammen om at huske på, at det hackede indhold er en forbrydervarer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Colin Powell blev tidligere på måneden udsat for en forbrydelse. Han blev ikke udsat for røveri, tyveri eller svindel, for han blev frarøvet, frastjålet og frasvindlet noget, som er uerstatteligt: Sin anseelse.

Russiske hackere brød ind i hans personlige e-mail-konto og stjal 30.000 e-mail fra de seneste to år. Og det blev til flere dages pinagtig mediedækning af Powells meget ærlige meninger og virulente sladder om Donald Trump, Hillary Clinton, Bill Clinton, Dick Cheney og stort set alle andre, som bevæger sig på indersiden af ringvejen ved Was­hington.

Og da dækningen ebbede ud, fremstod hædersmanden Powell som meget mindre hæderlig.

»Ligeglad?«

»Han kunne bare lade være med at skrive sådan?«

»Han fortjener det, fordi …?«

Nå, så lad mig nævne noget, som måske skærper fokus og frygtsomheden en smule:

I sidste uge offentliggjorde Yahoo, at russisk-sponsorerede hackere var brudt ind i systemet og havde tømt alle e-mail fra 500 mio. brugere fra før 2014. En mia. mennesker har en Yahoo-konto, og det vil sige, at hvis du har en konto, så er der 50 procents risiko for, at hackerne nu har alle dine inderligste tanker. Og hvis du i de pågældende e-mail skrev noget grimt om din mand eller kone, din chef eller dine kolleger, eller sendte dit personnummer og dine bankoplysninger – så held og lykke. Og hvis du ikke har en Yahoo-konto, så har du måske en konto hos Linkedin eller Dropbox? Velkommen til.

Det er fremtiden. Vi vil formentlig alle i vores livstid blive udsat for at blive hacket – bortset fra Amish-befolkningen og oldefar off-grid – og der er ikke så hulens meget, vi kan gøre ved det.

I tilfældet Rusland gælder det, som historikeren Timothy Snyder har sagt i et interview med Berlingske: »Rusland har altid været meget bedre til at ødelægge end til at skabe. Hvis evnen til at ødelægge afgjorde Den Kolde Krig, havde Vesten tabt«.

Det er den samme fornemmelse for destruktion, som russerne nu overfører til cyber-alderen, og som de bruger til at influere præsidentvalget og til – som i tilfældet Colin Powell – at angribe den politiske integritet og dryp-dryp-dryp skabe endnu mere politikerlede.

Hvis det ikke er russerne, så er det kineserne, og hvis det ikke er kineserne, så er det »en 400 pund tung hacker, som sidder hjemme i sengen,« som Trump sagde i TV-debatten. Hackere vil hacke med det ene eller andet motiv – og måske er det på tide, at vi gør noget ved det.

Jeg ved som sagt ikke, hvor meget vi kan gøre i hacker-enden – om vi kan sikre os 100 pct. mod dem, eller om vi kan få politiet til at kere sig om dem – men jeg ved, at vi kan gøre noget i modtagerenden, og jeg har et forslag, som jeg langtfra er den første, som kommer med:

Vi skal lade være med at sprede informationerne indeholdt i hackingen, hvis de ikke beviser en forbrydelse eller har ustoppelig offentlig interesse.

Hvis præsident Assad e-mailer til sin gode ven, præsident Putin, og beder ham om at »sende flere tøndebomber, for Aleppo er større, end jeg troede,« så har det offentlig interesse. Hvis Colin Powell skriver, at en kendt person er delirisk, så har selve hackingen offentlig interesse, men ikke indholdet.

Det er ikke simpelt, men det er heller ikke svært.

Og hvis medierne og brugerne nu ikke kan føre selvjustits – hvad så?

Så må ansvaret falde tilbage på vores e-mail-udbydere. Hvis indholdet i en Yahoo-mail bliver offentliggjort, skal Yahoo forfølge hackerne og hælerne til verdens ende, og et eksempel til efterligning er skuespilleren Jennifer Lawrence. Hun var blandt ofrene i hackingen af iCloud i 2014, og snart cirkulerede nøgenbilleder af hende på sociale medier som Reddit og 4Chan. Lawrence var rystet, men slog igen. Hun tvang forbundspolitiet FBI til at efterforske, og hun sendte sine advokater efter hackere og hælere og gjorde det klart, at hvis personer eller websites bragte billederne, ville Amerikas Forenede Advokater komme efter dem. Det virkede. Billederne forsvandt fra alt andet end det dybe internet, og tidligere på ugen erkendte en 29-årig taber sig skyldig i hackingen og står nu til fem års fængsel.

Det er ikke simpelt, men det er heller ikke svært. Det handler først og fremmest om at betragte selve hackingen som forbrydelsen, ikke ofrene som forbrydere; og det handler om at betragte det hackede indhold som netop forbrydervarer, der gør os til medskyldige, hvis vi håndterer og distribuerer det.

Så i min verden er Colin Powell stadig Colin Powell. Han er en hædersmand.

Poul Høi er Berlingskes korrespondent i USA