Kære censor ...

Limstift og sprittusch. Det er to af de kinesiske censorers vigtigste redskaber.

Det er nemt at købe udenlandske magasiner og blade her i Beijing. Men der er ikke så mange at vælge imellem. Der er de sædvanlige. Times, Newsweek, Wall Street Journal, Herald Tribune og så videre. Og National Geographic. Der er allerede en kinesisk udgave af bladet, som man kan købe alle vegne. Men få udvalgte butikker sælger også den amerikanske udgave.

I udgaven fra maj er der tema om Kina, og det er blevet læst grundigt. Af de kinesiske myndigheder.

Det har været en tur gennem censorernes hænder, der har streget og klistret i bladet.

For eksempel på side 46. Her står der »... fra den japanske invasion til Kulturrevulotionen til ... omkring Tiananmen i 1989«. Ordet »protester« er streget ud med sort tusch (hvorfor jeg af gode grunde ikke kan læse det, og derfor gætter mig til, at der står »protester«).

DET BLIVER BEDRE endnu. Man sidder og læser i sit nye blad og kommer til side 125. Hvorefter siden pludselig bliver enormt tyk og sidetallet springer frem til 130. Huh? Jo, på side 125 er der en artikel om minoriteter, og den skulle vi altså ikke have lov til at læse.

Det er ikke det eneste sted, der er tykke sider i bladet. Side 100-101 er klistret sammen. Endda så godt, at jeg ikke kan se, hvad der er skrevet om. Side 44-45 er også klistrede sammen.

Her er der et kort over Kina. Og lad mig gætte – Taiwan er ikke afbilledet som en del af Kina?

HELT ÆRLIGT. Hvis der sidder en medarbejder på den kinesiske ambassade i København og oversætter denne artikel, så håber jeg, at den når frem til den rette person her i Beijing, som er ansvarlig for censuren af National Geographic. I så fald. Kære censor. Hvem køber bladet? Udlændinge. Der er ingen kinesere, der gider punge 50 kuai, cirka 30 kroner, ud for et engelsk magasin. Der i øvrigt kun bliver solgt på turiststeder som Friendship Store i Beijing.

Og mon ikke de fleste udlændinge allerede har hørt om protesterne på Tiananmen i 1989? Hvis læserne ikke kender til protesterne, kan de i øvrigt bare gå ind på National Geographics hjemmeside, hvor hele maj-nummeret ligger online. Her kan de uden censur læse om protesterne, for artiklerne er ikke censurerede på internettet. Og hvad med de sammenklistrede sider? Jo, et af dem var et kort over Kina. Og nu har jeg set det. Hvad er der kommet ud af censuren? Jo, først og fremmest er der blevet trykt endnu en artikel, der nævner protesterne i 1989, og samtidig har jeg fortalt om censuren af bladet til Berlingske Tidendes læsere.

DERUDOVER ER DET god reklame for National Geographic. For første gang i årevis har jeg også besøgt deres hjemmeside. Og ligeledes for første gang i årevis har jeg også købt deres blad.

Hvilket irriterer mig. Ganske meget. For temanummeret om Kina hedder nemlig »China – inside the dragon«.

Normalt vil jeg ikke – under nogen omstændigheder – købe eller læse noget som helst, der indeholder ordet drage, dragen der vågner, den røde drage, riget i midten eller lignende fortærskede floskler.

Og det er næsten det værste. At censorerne ikke har censureret dårlig smag og dermed ordet »drage«. Og at jeg købte noget med ordet »drage« i titlen.