Kæmpe militærparade i Kina med prominente gæster: »Som at se Vestens værste mareridt udfolde sig for ens øjne«

Der var våben og prominente gæster en masse, da Kina afholdt stor militærparade. I den anden ende af verden fulgte præsident Trump nøje med.

Natten til onsdag dansk tid afholdt Kina en stor militærparade i hovedstaden Beijing. 

Paraden varede knap to timer, hvor tusindvis af soldater gik i takt, og atomvåben, laser-luftforsvar og droner trillede hen over Den Himmelske Freds Plads.