Kaczynski udelukker hurtigt valg i Polen

Der bliver ikke udskrevet et hurtigt valg i Polen efter fyringen af vicepremierminister Lepper. Det slår premierminister Kazcynski fast tirsdag.

Den polske premierminister Jaroslaw Kaczynski udelukkede torsdag et hurtigt valg. Han har i stedet givet sig selv to måneder til at genoprette sit flertal i parlamentet eller udskrive et midtvejsvalg.

Polen tog et skridt nærmere et valg mandag aften, da Kaczynski fyrede sin vicepremierminister og koalitionspartner, Andrzej Lepper, efter at Leppers navn er blevet sat i forbindelse med omfattende korruptionsbeskyldninger. Vicepremierministeren svarede igen ved at sige, at han ville trække sit Selvforsvarsparti ud af regeringen, hvilket resulterer i, at Kaczynski mister sit snævre flertal.

- Om nogle få dage, når følelserne er faldet ned, må Selvforsvarspartiet beslutte sig for, om de vil blive, siger Kaczynskis næstformand, Przemyslaw Gosiewski.

Avisen Daily Dziennik skrev tirsdag, at Lov og Retfærdighed vil udskrive valg 30. september eller 7. oktober.

/ritzau/