Justitsminister: Ny særaftale nødvendig, hvis vi vil kriminelle netværk til livs

Når en forbrydelse trækker tråde ud over danske grænser, bistår Eurojust med at indsamle beviser i andre EU-medlemslande. På grund af retsforbeholdet er Danmark på vej ud af samarbejdet, medmindre der landes ny særaftale.

Eurojust
I dette hus i Stenlille gemte menneskesmuglere nogle af de rumænere, som blev udsat for menneskehandel til kriminalitet. Taskforce Indbrud fik hjælp i bedrageri-sagen af Eurojust, der bistod med kontakt til rumænske myndigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I sidste uge landede 270 kilo heroin i havnen i norditalienske Genova. Containeren med de forbudte stoffer var sejlet ind fra Iran, og sagen kunne være stoppet ved italiensk politi, hvis ikke politikorps i forskellige lande havde samarbejdet via Eurojust.

De illegale stoffer blev omlastet til en lastbil, fragtet over tre landegrænser og ind i Holland, som var slutmål. Her ventede to personer uden at ane, at også hollandsk politi fulgte med.

I alt var fem landes politimyndigheder involveret i aktionen om de 270 kilo heroin, der endte med at bryde dele af en narkoring med anholdelser i Holland. Sagen viser, at kriminelle netværk ikke ser forhindringer i landegrænser, og internationale samarbejder er nødvendige, hvis man vil dem til livs.

Et politisamarbejde på to ben

Det europæiske politisamarbejde går på to ben. Hvor Europol tager sig af det mere praktiske politisamarbejde, bistår Eurojust med politianklagere og dommere samt afhøringer, ransagninger eller telefonaflytninger i straffesager, der involverer andre medlemslande.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kalder det »helt centralt«, at den danske anklagemyndighed fortsat kan have et effektivt samarbejde via Eurojust. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Men med udgangen af 2019 risikerer Danmark at stå svagere i efterforskningen af grænsekrydsende kriminalitet. Hvis ikke regeringen finder en ny løsning, forhindrer det danske retsforbehold nemlig politi og PET i at deltage i det samarbejde, der foregår i Eurojust.

»Det er helt centralt, at vores anklagemyndighed fortsat har et effektivt samarbejde via Eurojust,« skriver justitsminister Søren Pape (K) i en mail. Derfor tager den danske regering nu initiativ til en ny særaftale med EU på retsområdet:

»Jeg har i dag (fredag, red.) taget kontakt til Kommissionen og officielt anmodet om, at der indgås en aftale om et fortsat samarbejde mellem Danmark og Eurojust. Vi har allerede haft en uformel kontakt med Kommissionen og Eurojust om den danske situation, og jeg håber, at vi kan finde en løsning også i denne sag,« uddyber ministeren.

Danmark har allerede en særaftale om Europol, og det er som sådan ikke nyt, at vi også over tid ville blive ekskluderet fra samarbejdet i Eurojust. I denne uge blev teksten til en opdatering af samarbejdet mellem europæiske anklagemyndigheder vedtaget i Bruxelles, og nu kan arbejdet på en særaftale formelt begynde. Fristen hedder efteråret 2019.

»Pokkers vigtigt«

I Danmark har Eurojust bistået i den store Operation Hvepsebo, hvor danske og rumænske bagmænd i 2016 stod anklaget for at handle mennesker til kriminalitet, ligesom den aktuelle sag om udbytteskat i milliardklassen blandt andet efterforskes af Eurojust.

»Eurojust er pokkers vigtigt. Det handler om koordinering af jura. Hvis vi ikke har Eurojust, bliver det meget sværere – og mere tidskrævende – at indefryse bankkonti, aflytte telefoner eller ransage adresser i udlandet,« siger lektor i International Ret Henning Fuglsang Sørensen ved Syddansk Universitet.

Han vurderer, at en aftale om Eurojust vil være nemmere for Danmark at lande end aftalen om Europol, der blev kompliceret af, om Danmark skulle have adgang til databaser med personfølsomme oplysninger.

»Det er min forventning, at det vil gå nemmere her. Men Danmark mister selvfølgelig indflydelse på, hvem der skal styre Eurojust og andre ting, der foregår på direktionsniveau.«