Justin Trudeau troede, mikrofonen var slukket - men budskabet om Trumps motiver blev opsnappet
Donald Trumps planer om at indlemme Canada i USA skal tages alvorligt.
Donald Trumps planer om at indlemme Canada i USA skal tages alvorligt.
Det siger den canadiske premierminister Justin Trudeau ifølge den canadiske avis The Toronto Star.
Det var ikke en kommentar, som skulle have været delt med offentligheden, men den blev opsnappet af en mikrofon, som premierministeren troede var slukket, skriver Reuters.
Hans interesse i Canada handler nok om at få fat i landets store naturressourcer.
»Jeg tror, at Trump-administrationen ikke kun ved, hvor mange vigtige mineraler vi har, men at det måske endda er derfor, de bliver ved med at tale om at gøre os til den 51. stat,« siger Trudeau.
Ordene faldt ved et lukket møde med forretnings- og fagforeningsledere, som handlede om, hvordan man bedst imødegår Trumps trusler om at sætte told på canadiske varer.