Jurister i strid om anklagen mod ROJ TV

Kommer terrorsagen mod ROJ TV nogensinde for en dommer? Eksperterne er uenige. En mediejurist forudser, at Københavns Byret vil afvise sagen og henvise den til Radio- & TV-nævnet. Juraekspert er uenig.

ROJ TVs kontor på H.C. Andersens Boulevard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Anklageskriftet mod det kurdiske ROJ TV er klart. Står det til den danske anklager, skal TV-stationen idømmes en bøde og frakendes retten til at sende fra Danmark på grund af dens propaganda til fordel for PKK - den militante kurdiske oprørsgruppe, som Danmark har været med til at sætte på EUs terrorliste.

Men får anklageren nogensinde mulighed for at føre sagen ved en domstol?

Den fremtrædende mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole sår nu tvivl om anklageskriftets udformning. Han kalder det ligefrem »sandsynligt«, at Københavns Byret på grund af anklagens karakter vil afvise sagen og i stedet henvise den til Radio- & TV-nævnet.

»Anklagemyndigheden går efter at få lukket TV-stationen. Men netop det spørgsmål er der særlige regler for i radio- og fjernsynsloven. Der er oprettet et organ med særlig kompetence til at afgøre sådanne spørgsmål, nemlig Radio- og TV-nævnet. Det ser anklagemyndigheden helt bort fra, og derfor er min juridiske undren stor,« siger Oluf Jørgensen.

Han forklarer, at det er en juridisk grundregel, at et lovfæstet organ med særlig kompetence går forud for organer som domstole med generel kompetence. Derfor hører sagen hjemme i Radio- og TV-nævnet, der i tre tidligere klagesager mod ROJ TV har afvist, at kanalen opfordrer til had og terror på vegne af PKK.

»Det er korrekt og fornuftigt, at politi og anklagemyndighed graver i mulige terrorforbindelser, men sagen er ikke rejst efter de bestemmelser, som vil være naturlige at gå til en domstol med, men efter bestemmelser som specifikt hører under Radio- og TV-nævnet,« forklarer Oluf Jørgensen.

Skrappere bestemmelser

Mediejuristen er tillige forundret over udtalelser fra vicestatsadvokat for København og Sjælland Anders Risager om, hvordan sagen vil blive grebet an i retten. Anders Risager oplyste til webtidsskriftet Modkraft, at den dokumentation, som Berlingske Tidende i en stribe afslørende artikler har lagt frem om økonomiske og administrative forbindelser mellem ROJ TV og PKK, vil indgå i sagsfremstillingen ud fra devisen om, at »den der betaler for musikken, bestemmer også melodien«.

Men hvis anklageren mener at kunne godtgøre, at det er PKK, som »betaler for musikken« på ROJ TV, hvorfor er der så ikke rejst tiltale efter terrorparagraffens skrappere bestemmelser om økonomiske tilskud fra en terrorgruppe, spørger Oluf Jørgensen?:

»Det ville have været en oplagt sag for domstolene. I stedet vælger anklagemyndigheden at gå efter en frakendelse af retten til at sende, men gør det til en sag for domstolene frem for Radio- og TV-nævnet. Jeg synes, at kæden er hoppet af for anklagemyndigheden.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Risager eller statsadvokat Lise Lotte Nilas, som begge er på efterårsferie.

Lidt uspecifikt

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vester­gaard kalder anklageskriftet for »lidt uspecifikt«, men er uenig med Oluf Jørgensen i, at sagen skulle blive afvist af byretten.

»Naturligvis kan domstolene da tage stilling til spørgsmålet om frakendelse af retten til at udsende TV. Det er jo ikke anderledes, end at domstolene kan beskæftige sig med spørgsmålet af frakendelse til at udøve anden virksomhed, som kræver offentlig autorisation, for eksempel retten til at være dyrlæge elle revisor. Så det er da helt efter bogen, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om frakendelse,« siger Jørn Vestergaard.

Han vurderer, at de tre tidligere afgørelser fra Radio- og TV-nævnet, er ligegyldige for, om domstolene kan tage sig af den nye sag:

»Det kan ikke udelukkes, at der i en straffesag kan tilvejebringes oplysninger, som ikke har foreligget for nævnet,« siger han og afviser dermed også kritik fra Radio- og TV-nævnets formand, advokat Christian Scherfig, der har givet udtryk for, at sagen burde høre hjemme i nævnet.

»Radio- og TV-nævnet og de andre særlige forvaltningsmyndigheders beføjelser vedrørende autorisationer er i visse tilfælde bredere i den forstand, at de ikke nødvendigvis er afhængige af, om der er kriminelle forhold inde i billedet, men også snævrere i den forstand, at afgørelserne jo typisk træffes på grundlag af en skriftlig sagsbehandling, som ikke nødvendigvis er egnet til at belyse forholdene lige så fyldestgørende som processen i en straffesag. Så der er tale om to forskellige typer af sager, og nævnet behøver overhovedet ikke at føle sin autoritet undergravet,« siger Jørn Vestergaard.