Juncker valgt på trods

EUs nyudpegede kommissionsformand Jean-Claude Juncker slås med et image som gårsdagens mand. Han kommer med et imponerende cv, men med spørgsmålstegn sat ved sine lederevner og sin fremtidsvision.

Foto: INTS KALNINS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: I betragtning af, at Jean-Claude Juncker fredag blev valgt som EU-kommissionens nye formand af et klart flertal af EUs stats- og regeringschefer, er det ikke overstrømmende ros, der er væltet ned over den 59-årige centraleuropæer.

»Jeg mener, at Jean-Claude Juncker er en erfaren politiker, som har arbejdet pragmatisk for Den Europæiske Union i mange år,« sagde den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for eksempel, da hun fredag af britisk presse blev spurgt, om hun ikke i virkeligheden var skeptisk over den tidligere premierminister i Luxembourg.

Danskeren pointerede, at det vigtige er, hvad EU skal satse på de næste fem år, ikke hvem der gør det. Den tone er symptomatisk. Valget af Luxembourgs tidligere præsident er ikke sket af overbevisning i særligt mange lande. Det er resultatet af en fræk og vellykket institutionel magtoffensiv fra Europa-Parlamentets side, der fangede stats- og regeringscheferne - og ikke mindst Tysklands kansler Angela Merkel - på det forkerte ben. Tilhængernes vigtigste salgsargument var ikke Junckers person, men at han var officiel spidskandidat ved europaparlamentsvalget i maj, og det derfor ville være udemokratisk ikke at respektere vælgernes afgørelse og gøre ham til kommissionsformand. Selvom det stort set kun var Storbritanniens premierminister David Cameron, der kæmpede imod Jean-Claude Juncker, støttede mange andre ham givetvis kun for at undgå en langvarig kamp med parlamentet og en strid med Angela Merkel.

David Cameron har forsøgt at tegne et billede af Juncker som en kritikløs supereuropæer, der ikke passer til det slankede EU, som europæerne vil have. Hans mange år i Bruxelles som eurogruppeformand og hans mange kompromisser og studehandler bliver brugt som argument for, at han tilhører en særlig race af Bruxelles-bureaukrater. Den rutinerede Jean-Claude Juncker er med sin melankolske humor og sit trætte udtryk forholdsvis let at betragte som en mand af i går.

»Han virker ofte som en træt politiker fra det 20. århundrede, der har forvirret sig ind i det 21. århundrede. Manden behersker tre sprog flydende, men kan ikke rive publikum med på nogen af dem,« skriver Gregor Peter Schmitz, der er europakorrespondent for tyske Der Spiegel.

Men karakteristikken af Juncker som en gammeldags integrationist er karikeret, vurderer diplomatiske kilder til den britiske avis Financial Times. De ser ham snarere som en europæisk pragmatiker, der vil have mere integration indenfor eurozonen - hvilket også den britiske regering i øvrigt støtter.

Blandt kritiske diplomater er det noget andet, der bekymrer, nemlig om Juncker har ledelseskvaliteter, overblik og energi tilbage til at lede den store EU-kommission.

Nogle deltagere i de mange lange nattemøder under eurokrisen, hvor Jean-Claude Juncker som formand for eurogruppen var en central aktør i de dramatiske forhandlinger om euroens redning, beskriver ham som en til tider viljestærk, men uorganiseret mødeleder.

»Jeg kan virkelig godt lide ham. Han er en sand europæer,« siger en kilde, der har været involveret i forhandlingerne, til Financial Times. »Men han var ofte underforberedt til eurogruppen. Møderne var lange - nogle ville sige ustrukturerede, andre ville sige, at han lod alle tale, selv repræsentanterne fra Malta eller Cypern. Og ja, han er udmattet efter så mange år i et topjob,« siger kilden.

Her er også Jean-Claude Junckers alhoholvaner kommet i fokus. For Jean-Claude Juncker har kampagnen for at blive kommissionsformand været en uhørt brutal omgang. Britiske tabloidjournalister snusede rundt omkring hans hus og skrev om en »nazi-forbindelse«, fordi hans svigerfar var nazi-sympatisør og faderen tvangsindskrevet i den tyske værnemagt. Daily Mail fandt et papir fra 2007, hvor Juncker beskrives som »døddrukken« til et møde. Når Juncker kommer under britisk kritik, kommer hjælpen ofte fra Tyskland. Juncker kæderyger og drikker alkohol, men ingen kan huske, at han har overskredet nogle grænser ved Bruxelles-forhandlinger, har den politiske redaktør ved Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, Thomas Gutschker, skrevet - med tilføjelsen, at Juncker faktisk ofte har været den mest vågne, når det hele sluttede midt om natten.

Den britiske kampagne har været så hård, at den synes at have givet bagslag. Luxembourgeren har hele tiden afvist at bøje sig for briterne. Da han på et tidspunkt blev spurgt, om han var bekymret for, om det er muligt at holde Storbritannien i båden, svarede han med karakteristisk bramfrihed: »Briterne kan svømme«.

Jean-Claude Juncker har været i europæisk politik usædvanlig længe. Da han blev premierminister i Luxembourg, var Helmuth Kohl kansler i Tyskland og ét af Junckers store forbilleder. Sammen var de med til at opfinde Maastricht-traktaten og euroen. Politikere blev betragtet som nogen, der skal gøre det »rigtige«, selv om samtiden måske ikke altid bryder sig om det. Da Jean-Claude Juncker blev taget i at have løjet om et hemmeligt mødemidt under eurokrisen i 2011, gik han åbent til bekendelse.

»Når det bliver alvorligt, lyver man,« sagde han.

Jean-Claude Junckers taler fire europæiske hovedsprog og hans rødder er plantet i Jacques Delors’, Helmut Kohls og François Mitterands EU. I en generation, der reagerede på Anden Verdenskrigs rædsler.

»Den, der fortvivler over Europa, bør besøge soldaterkirkegårde,« sagde han, da EU i 2012 modtog Nobels fredspris.

De18 år med Jean-Claude Juncker som premierminister har været økonomisk meget fremgangsrige for Luxembourg. Ikke mindst takket været de særligt gode vilkår for banksektoren, som Juncker i en temmelig ueuropæisk ånd har forsvaret. Sidste juli blev Juncker tvunget til at træde tilbage efter en skandale om landets efterretningstjeneste, som Juncker ikke havde ryddet op i. Mistanken om særlige hensyn blev hængende. Jean-Claude Juncker har tidligere fået kritik, fordi han fik placeret sin tidligere chauffør i efterretningstjenesten.

Politisk står Juncker for finanspolitisk disciplin med et socialt ansigt. Han er vokset op i et arbejderhjem i Luxembourg og er skolet i den kristelige fagbevægelse. Som regeringschef og i EU har han samarbejdet meget hen over midten med socialdemokrater. Juncker kan også sende en tak til de europæiske socialdemokrater og ikke mindst tyskeren Martin Schulz for, at han fredag blev udpeget til ny kommissionsformand. Det var Martin Schulz, der opfandt princippet om, at de europæiske partigrupper i Europa-Parlamentet skulle opstille spidskandidater til parlamentsvalget, og at den vindende kandidat derefter skulle udpeges som kommissionsformand.

Tidligere ordnede stats- og regeringscheferne den udpegning alene. Angela Merkel satte sig oprindeligt imod, men hun bøjede sig og fik Jean-Claude Juncker gjort til de konservatives spidskandidat. Efter valget sagde de europæiske socialdemokrater, at de så ville støtte Juncker, men til gengæld ville have indrømmelser på andre poster. Nogle konservative stats- og regeringschefer føler derfor nu, at de skal betale en pris for at få en kommissionsformand, de ikke selv har valgt, hvilket knæsætter et nyt princip for udpegelser, de ikke ønsker. Også derfor er Jean-Claude Juncker blevet valgt på trods.