Juncker: Disse fem punkter er fremtiden for EU

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har præsenteret fem veje, som EU kan vælge, når de 27 medlemslande skal fortsætte unionen uden Storbritannien.

EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, præsenterede onsdag i EU-parlamentet fem veje, som de resterende 27 EU-medlemslande kan bevæge sig ud ad, når Storbritannien har meldt sig ud. Foto: Reuters  Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

Mere EU. Mindre EU. Mere af noget EU og mindre af andet. Hverken mere eller mindre EU eller mere EU for nogen og ikke for andre?

Det er spørgsmålet. Svaret må de de 27 tilbageværende lande i EU give. Det er vigtigt, at den fremtidige kurs er klar, når Storbritannien har meldt sig ud, understregede kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag.

I en hvidbog fremlagde han på vegne af EU-kommissionen »fem veje«, som et fremtidigt EU kan bevæge sig ud ad.

»Jeg vil ikke på forhånd sige, hvilken løsning jeg foretrækker,« sagde Juncker og erklærede, at kommissionen er indstillet »på at lytte« til politikere, borgere og også de mindre hørlige røster, der normalt ikke blander sig meget i EU-debatten.

EU skal ikke bare være et indre marked

Hvidbogen er en vejledning til hele EU at beslutte sig ud fra, og det er vigtigt »ikke at blande lederskab og diktat sammen«, kunne man høre Juncker sige i sin tale i EU-parlamentet på live-streamingen.

Han pointerede samtidig, at han personligt ikke er »tilhænger af, at EU bliver kogt ned til bare et indre marked« men vil lade sin vurdering af de øvrige fire præsenterede muligheder stå åben.

Ifølge netmediet Politico, der havde fået adgang til at se hvidbogen på forhånd, er der ikke megen tvivl om, at Juncker og flertallet af kommissionen vil foretrække hvidbogens »5. scenarie: Gøre meget mere i fællesskab«. Det er i realiteten kodesprog for et føderalt EU, lyder vurderingen i Politico, og kommissionen erkender i fremlæggelsen, at »der er en risiko for, at det vil være fremmedgørende for dele af samfundet, der føler, at EU mangler legitimitet«.

Tre muligher for EU

Mellem de to yderpunkter fremlægger EU-kommissionen tre muligheder, hvor den særligt kontroversielle er, at Den Europæiske Unionen bevæger sig fremad i forskellige hastigheder for de enkelte medlemslande.

Det kunne lyde oplagt for et EU i splid med sig selv, men ifølge den liberale tænketank »Open Europe« er blandt andet EU-skeptiske regeringer i Ungarn og Polen imod, fordi de ser modellen som et forsøg på at få de mest EU-positive kernelande til at cementere en integration, som øvrige lande før eller siden vil være nødt til at tilslutte sig.

De to sidste af kommissionens »veje« er at fortsætte som hidtil eller at indskrænke EUs indflydelse på nogle områder og udvide på andre. Det er nok at se på, og der kan blive mange at lytte til. Juncker ved godt, at han ikke får lov til at give svaret.

Spørgsmålet er så, hvem der vil og kan.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien