Journalistisk koryfæ betalte den højeste pris: Dræbt på vej på arbejde

Pavel Sjeremet var et journalistisk koryfæ, som talte systemet midt imod. I sit hjemland, Hviderusland, og ikke mindst i Rusland og Ukraine. Han troede på det frie ord, men endte med at betale den højeste pris.

Journalist Pavel Sheremet talks on the air at a radio station in Kiev, Ukraine, October 11, 2015. Picture taken October 11, 2015. REUTERS/Valentyn Ogirenko Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pavel Sjeremet sagde ofte, at han følte sig fri og sikker i Kiev. Her, i den ukrainske hovedstad, havde den hviderussiske journalist boet i fem år, efter at hans arbejde var blevet obstrueret i både Rusland og i hjemlandet.

Onsdag morgen viste det sig, at han ikke havde den mindste grund til at føle sig tryg.

Klokken 7.45, da han var på vej til sit arbejde på Radio Vesti i Kievs centrum, detonerede en bombe i bilen, han kørte i. Pavel Sjeremet blev slynget om på bagsædet af den røde Subaru, hvorefter bilen stoppede og begyndte at trille baglæns. At dømme ud fra en optagelse på et overvågningskamera forsøgte Pavel Sjeremet at komme ud af bilen, inden den stod i flammer. Det lykkedes ikke, og han døde senere af sine kvæstelser, 44 år gammel.

Bomben var muligvis fjernstyret, hvorfor Sjeremet formentlig var målet for bomben, selv om bilen tilhørte hans partner, Olena Prytula, redaktør på netavisen Ukrainska Pravda.

Mordet på den prominente og vidt kendte journalist står ikke alene. Tværtimod fortæller beretningen om Pavel Sjeremet historien om en hel generation af systemkritiske journalister fra de tidligere Sovjet-stater, der på grund af deres virke har mistet arbejdet – og i nogle tilfælde livet – som Sjeremets tidligere kollega Katerina Gordejeva skrev i et mindeord, som den britiske avis The Guardian bragte.

Det var også hende, der skrev, at han ofte fortalte, at han følte sig fri og sikker i Kiev. I det hele taget så han optimistisk på tilværelsen og fremtiden.

»Han smilede altid bredt og havde en urokkelig tro på, at det gode ville vinde over det onde i den sidste ende,« noterede Katerina Gordejeva.

Pavel Sjeremet voksede op i Hvideruslands hovedstad Minsk og uddannede sig som økonom. Ret hurtigt kom han dog ind i den journalistiske verden, hvor han først arbejdede for en hviderussisk erhvervsavis og siden blev vært og producer på nyhedsprogrammet »Prospekt« på hviderussisk stats-TV. Det sidste satte landets præsident, Lukasjenko, dog en stopper for i 1995, idet han lukkede programmet.

Fængslet og deporteret

Et par år efter, i 1997, kom Pavel Sjeremet for alvor på kant med det hviderussiske system, da han – nu som journalist på det russiske stats-TV, ORT – kunne rapportere om, at grænsekontrollen mellem Hviderusland og Litauen var hullet som en si til trods for Lukasjenkos proklamerede offensiv mod smuglere. Det kostede Pavel Sjeremet tre måneder i fængsel og en deportation fra Hviderusland, hvor han senere også mistede sit statsborgerskab.

Fængslingen skabte en storpolitisk splid mellem Rusland og Hviderusland. Daværende præsident Boris Jeltsin aflyste et planlagt besøg af Lukasjenko, som allerede var i luften, men blev forment adgang til russisk luftrum og måtte vende om. Det siger en del om Pavel Sjeremets position som journalist. Året efter tildeltes han da også The International Press Freedom Award, som han imidlertid ikke kunne modtage, fordi han ikke fik tilladelse til at rejse til New York.

Også i Rusland blev presset på hans eget og andre journalisters arbejde efterhånden for stort. I 2014 forlod han ORT og et job som TV-vært for et populært talkshow.

»Der har længe været censur, og det er længe siden, man har kunnet kalde de russiske statskanaler objektive. Men det, vi har set de seneste måneder, er uden fortilfælde. Omfanget af løgne er så stort, at man ikke kan sammenligne det med tidligere perioder,« sagde Pavel Sjeremet i den forbindelse til Berlingske.

En barnlig tro på sandheden

Sjeremet henviste til dækningen af konflikten med Ukraine og en specifik episode, hvor russiske statskanaler – på et tidspunkt hvor der overhovedet ikke var kampe i det østlige Ukraine – brugte videooptagelser fra en polsk grænseovergang til at illustrere, hvordan 143.000 skulle have krydset grænsen til Rusland på flugt fra ukrainske nationalister.

»Det er på linje med det værste fra opfinderne af den sovjetiske og nazistiske propaganda. Det er manipulation, fordi det er den slags, der får folk til at gribe til våben. Det er en forbrydelse,« sagde Pavel Sjeremet.

I sit talkshow havde han ofte gæster, der talte imod den russiske regerings version af virkeligheden i Ukraine, og derfor passede showet ikke længere ind, forklarede Sjeremet i Berlingske. Ifølge ham kom presset direkte fra præsident Putins administration.

Pavel Sjeremet var i øvrigt venner med den russiske oppositionsleder, Boris Nemtsov, som blev dræbt uden for Kreml sidste år.

Ligesom andre prominente journalister i regionen bosatte Pavel Sjeremet sig i Ukraine, hvor der ikke i samme grad er restriktioner for medierne. Her arbejdede han for Radio Vesti og Ukrainska Pravda og levede med sin kone og to børn. Han efterlader sig desuden en søn fra et tidligere ægteskab.

Pavel Sjeremet oplevede mere modgang end de fleste, men det gjorde ham aldrig sortsynet. Eller som hans tidligere kollega Katerina Gordejeva skriver i sit mindeord:

»Pavel Sjeremet elskede sine venner, han elskede vodka, og han fortalte vidunderlige sjofle vittigheder. Han troede, ret barnligt, at verden kan ændre sig til det bedre, hvis blot man siger sandheden.«