Journalist: Vi opfandt historierne

Nu kaster en undersøgende journalist fra den lukkede tabloid-avis News of The World nyt lys over metoderne på skandaleavisen.

Den tidligere chefredaktør for News of The World og Murdock-kæledægge, Rebekah Brooks skal nu stå mål for nye anklager. Denne gang lyder anklagen på at "opdigte historier". Fold sammen
Læs mere
Foto: LEON NEAL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en ny bog, som den undersøgende journalist Graham Johnson har udgivet, fortæller han om årene 1995-1997, hvor han arbejdede hos News of The World. I bogen og i et interview med BBC, fortæller han blandt andet, at journalisterne jævnligt opfandt historier.

Jeg opdigtede historier om pushere, nynazister, folk der solgte våben, folk der solgte falske dokumenter, fortæller Graham Johnson i et interview med BBC.

News of the World udkom for sidste gang den 10. juli 2011 efter flere skandaler, som blandt andet indebar telefonaflytninger af kendte og kongelige. I den engelske offentlighed blev det velkendt, at avisen havde brugt uetiske metoder til at lave journalistik. Blandt andet viste det sig, at News of the World havde hacket sig ind på den myrdede Milly Dowlers telefonsvarer, hvor avisen havde slettet beskeder, hvilket fik familien til at tro, at pigen stadig var i live.

Det skabte et folkeligt pres på de virksomheder, der havde annoncer i News of the World og dermed holdt avisen i live. Og det fik hovedannoncørerne på avisen til at trække sig.

Graham Johnson fortæller, at opdigtede historier var et af vilkårene, hvis man ville beholde sit job på News of the World.

- Du kan ikke overleve på en tabloid-avis, hvis ikke du lyver, hvis ikke du bedrager, hvis ikke du er forberedt på at bruge afpresning eller pengeafpresning, du ved, gør menneskers liv til en elendighed, siger Graham Johnson.

Han fortæller, at miljøet på News of the World, der var en af verdens bedst solgte engelsk-sprogede aviser, var hårdt.

- Kulturen på News of the World var drevet af frygt, fordi det er et hierarki, det er en militær styring, det er en ukompliceret styring, siger Graham Johnson til BBC.

Før har News International,  der udgav News of the World, sagt, at det kun var enkelte journalister, der brugte ulovlige metoder i jagten på en god historie. Men Graham Johnson mener, at det var en stor del af avisens journalister, der jævnligt brugte uetiske metoder til at få information til historier.

- Næsten alle historier, som man arbejdede på, involverede private detektiver og adgang til forskellige optagelser, der enten var ulovlige eller fortrolige. For eksempel medicinske  optagelser, bankkonti, telefonoptagelser – sådan nogle data. Det var kun et telefonopkald væk. Efter få dages arbejde hos avisen fik jeg flere numre for privatdetektiver, fortæller Graham Johnson.

News International har ikke villet kommentere Graham Johnsons udtalelser.