Journalist-dom kaster mørke skygger over Myanmars vej mod demokrati

Mandagens fængseldom mod to Reuters-journalister sætter pressefriheden i Myanmar under alvorligt pres og understreger, at det tidligere militærdiktatur er langt fra et demokrati. Berlingske forklarer hvorfor.

Foto: Stringer .. Reuters-journalisten Wa Lone forlader retten i Yangon, Myanmar, efter han fik sin dom på syv års fængsel i mandags.
Læs mere
Fold sammen

Hvad er der sket?

En domstol i Myanmar idømte mandag syv års fængsel til to burmesiske journalister Wa Lone, 32, og Kyaw Soe Oo, 28, fra det britiske nyhedsbureau Reuters. Journalisterne er dømt for at overtræde en lov om ulovlig omgang med statshemmeligheder, som stammer tilbage fra1923 under den britiske kolonitid. Eksperter og menneskerettighedsgrupper mener, at den gamle lov bliver brugt som en undskyldning for at lukke munden på journalisterne, fordi de har afdække massehenrettelserne af ti etniske rohingya-mænd i landsbyen Inn Din. Dommen falder kun en uge efter, at FN’s menneskerettighedsråd fastslog, at militærets forfølgelse af rohingyaerne er folkemord.

Foto: Stringer .. På billedet ses hustruen Chit Suu Win til den fængslede Reuters-journalist Kyaw Soe Oo og deres datter Moe Thin Wai Zan, lige efter dommen på syv års fængsel faldt. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor er dommen vigtig?

Dommen er et stort slag mod det tidligere militærdiktatur Myanmars vej mod demokrati, fordi den underminerer pressefriheden og det uafhængige retssystemet i landet. De to journalister er i praksis blevet dømt for blot at udføre deres arbejde ved at samle beviser for, at militæret bevidst havde lavet overgreb og drab på civile rohingyaer, hvoraf omkring 700.000 er flygtet til nabolandet Bangladesh det seneste år. Og dommen kommer på et tidspunkt, hvor den internationale kritik af styret i Myanmar spidser til, og den får for alvor håbet om Myanmar som et spirende demokrati til at krakelere. Et håb der især fik næring i 2015, hvor Myanmar afholdt det første frie valg i 25 år.

Foto: Handout. Ti muslimske rohingya-mænd sidder med bundne hænder foran sikkerhedsstyrker fra Myanmar Inn Din-landsbyen den 2. september 2017.   Fold sammen
Læs mere

Hvorfor er forfølgelsen af rohingyaerne så ømtåleligt?

Rohingyaerne er en etnisk, muslimsk minoritet, der primært kommer fra Rakhine-delstaten, der grænser op til Bangladesh. Her har de efter eget udsagn boet i flere generationer, men hovedparten af den primært buddhistiske befolkning i Myanmar anser dem for at være illegale immigranter fra Bangladesh, der skal smides væk. De seneste år er forfølgelsen taget til, og militæret anklages for ildspåsættelser, voldtægter og drab på rohingyaerne. Men militæret benægter anklagerne og kalder det for et legitimt modsvar på angreb fra rohingya-oprørerer, der har forbindelser til internationale terrorister.

Foto: SOE ZEYA TUN. Aung San Suu Kyi ankommer til sit parti NLD's hovedkvarter i Yangon den 9. november 2015, efter at hun har vundet en jordskredssejr i det første frie valg i landet i 25 år. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor går det ikke bedre med demokratiet i Myanmar?

Man skal huske på, at Myanmar har været et militærdiktatur i fem årtier og har en historik med over 60 års borgerkrig. Selv om man i dag afholder frie valg, mangler Myanmar reformer og kulturændringer for at komme nær at være et rigtigt demokrati. Nobels Fredsprisvinderen Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, NDL, vandt ved valget i 2015 flertal i begge parlamentets kamre, og i dag er hun de facto politisk leder af Myanmar, selv om hun på grund af landets forfatning ikke er præsident. Og trods hendes massive valgsejr sidder Myanmars magtfulde hær i dag stadig på 25 procent af pladserne i parlamentet og styrer fire ministerier.

Foto: Soe Zeya Tun. Aung San Suu Kyi smiler, mens hun går med medlemmer af sit parti NLD 13. november 2010 få dage efter, at hun er blevet løsladt fra sin 15 år lange husarrest Fold sammen
Læs mere

Hvorfor råber demokratiikonet Aung Saan Sui Kyis ikke op om overgrebet på rohingyaerne?

Aung Saan Sui Kyi har fået stærk kritik i den seneste rapport fra FN’s menneskerettighedsråd for ikke at bruge sin moralske og politiske autoritet til at tale imod forfølgelsen af rohingya-mindretallet. Hun har ellers været hele Vestens frihedssymbol, det kvindelige modstykke til Sydafrikas Nelson Mandela, og hun blev verdenskendt, da hun modtog Nobels Fredspris i 1991 for sin modstand mod militærdiktaturet. Forventningerne var derfor tårnhøje, da hun blev løsladt efter 15 år i husarrest i 2010. Men hun har vist sig at være realpolitiker i stedet for menneskerettighedsforkæmper. Hun tør ikke lægge sig ud med det magtfulde militær og ønsker heller ikke at hidse sin egen antimuslimske vælgerbase op ved at forsvare rohingyaerne offentligt.

Foto: LYNN BO BO / POOL. På billedet ses Min Aung Hlaing, Myanmars øverste hærchef, som ifølge FNs menneskerettighedsråd burde komme på anklagebænken for folkedrab på rohingyaerne. Fold sammen
Læs mere

Hvad bliver det næste skridt for Myanmar?

Intet tyder på, at de magtfulde hærchefer i Myanmar bliver stillet til ansvar for forfølgelsen af rohingyaerne. Hvis de skal stilles for Den International Straffedomstol, kræver det en beslutning i FN’s sikkerhedsråd. Og det kommer Rusland og Kina som permanente medlemmer sandsynligvis til at nedlægge veto. Det næste vi skal holde med, er parlamentsvalget omkring 2020, og her bliver det interessant at se, hvad der sker med Aung Saan Sui Kyis popularitet. Jo mere international kritik hun får i den kommende tid, jo mere vind i sejlene kan militæret få derhjemme. Og så spirer det burmesiske demokrati omend endnu mindre.

Lene Winther er Berlingskes Asienkorrespondent

Kilder: Reuters, Human Rights Watch, BBC, interviews med journalist og Asien-specialist Anya Palm og Helene Maria Kyed, seniorforsker og Myanmar-kender fra DIIS.