Jorden kalder Emmanuel Macron

Efter at have vendt op og ned på Frankrigs politiske landskab truer hverdagen for den nye præsident. Vi ser nærmere på, hvad han har tænkt sig at stille op for at genstarte sit land og – i forlængelse heraf – EU.

10UDLFRANCE-ELECTIONSTX-164.jpg
Emmanuel Macron har som andre franske præsidenter før ham varslet indgribende forandringer af arbejdsmarkedet. Forgængerne har dog ofte knækket nakken på de indflydelsesrige og kontante franske fagforeninger, så der er på forhånd lagt i kakkelovnen til Emmanuel Macron. Her er præsidenten på besøg hos franske skibsværftsarbejdere på Les Chantiers de l’Atlantique-værftet i Saint-Nazaire. Foto: Stephane Mahe/AFP Fold sammen
Læs mere

Emmanuel Macron har anvendt de første to måneder i Élysée-palæet til med succes at iscenesætte sit præsidentskab. Både på hjemmebane og internationalt har han formået på én gang at signalere dynamisk fornyelse og en tilbagevenden til gamle dyder fra dengang, den franske præsident var en »republikansk monark« snarere end en almindelig dødelig politiker.

Og symbolplanet er vigtigt. Men skal Macron lykkes med ambitionen om at reboote sit land og i forlængelse heraf det europæiske samarbejde, kræver det konkrete reformer, der igen kan gøre Frankrig til en ligeværdig partner for – og modvægt til – Tyskland.

I kølvandet på åbningen af den franske nationalforsamling har præsidenten og hans ministre de seneste dage løftet noget af sløret for, hvordan det skal lade sig gøre.

Her er et udvalg af de vigtigste meldinger og reaktionerne på dem.

Arbejdsmarked

Frankrigs største problem er, ifølge Macron, et alt for ufleksibelt arbejdsmarked, og dette vil han lave om på hurtigst muligt. Den første af en række reformer skal via en særlig ekspresprocedure uden parlamentsdebat være klar til vedtagelse i slutningen af september. Macron vil blandt andet indføre decentrale overenskomstforhandlinger samt gøre det billigere og lettere at afskedige medarbejdere. Næste år tages der fat på pensions- og dagpengesystemerne.

Arbejdsmarkedsreformerne er langt vigtigere end deres pålydende værdi, fordi de seneste præsidenter presset af demonstrationer alle har måttet gå på kompromis med deres planer. Hvis fagforeningerne vælger at gå på krigsstien, venter der Frankrig et varmt efterår. For at undgå dette har Macron for længst og med en vis succes indledt en dialog om reformen. Venstrefløjslederen Jean-Luc Mélenchón har imidlertid lovet kamp til stregen mod, hvad han betegner som planerne om »et socialt statskup«.

Økonomi

Den tidligere præsident Hollande har ifølge den franske »rigsrevision« efterladt et hul i statsfinanserne på otte mia. euro – en »afskedsgave«, som begrænser Emmanuel Macrons råderum. Det har dog ikke forhindret premier­minister Éduard Philippe i at love skattelettelser til både private og virksomheder allerede fra 2018. I alt skal skattetrykket reduceres med en pct. frem til 2022. Samtidig skal der investeres 50 mia. euro i blandt andet grøn omstilling og nye økonomiske sektorer.

For at få råd til det hele – og samtidig overholde EUs budgetkrav – er det nødvendigt at spare over en bred kam. I alt skal de offentlige udgifters andel af BNP falde med tre procent de kommende år. Blandt andet indføres der lønstop i den offentlige sektor, men et valgløfte om at skære antallet af tjenestemænd med 120.000 har man dog ikke hørt mere til.

Den konservative avis Le Figaro kritiserer i en leder Macron for at være alt for uambitiøs:

»Med den sneglefart vil Frankrig ved valgperiodens udgang fortsat være det land, som bruger flest penge og beskatter hårdest.«

Grøn omstilling

At Emmanuel Macron ser fremtiden som grøn understreges af, at han har givet miljøforkæmperen Nicolas Hulot status som nummer tre i regeringens hierarki med titel af minister for økologisk omstilling. Hulot fremlagde fredag en vision, snarere end en plan, der rækker langt ud over valgperioden, og som skal gøre Frankrig CO2-neutralt i 2050. Det skal blandt andet ske ved at stoppe salget af benzin- og dieseldrevne køretøjer fra 2040. Desuden skal der blandt meget andet satses på naturgenopretning og lokalbaseret, alternativ energiforsyning.

Miljøorganisationer har kritiseret, at Hulot gik let hen over atomkraftindustriens fremtid, mens den borgerlige presse tvivler på den økonomiske realisme i hans målsætninger. Emmanuel Macron sikrede imidlertid den grønne omstilling yderligere fokus, da han efter weekendens G20-topmøde annoncerede et nyt klima­topmøde i Paris til december.

Sikkerhed og immigration

Det franske parlament vedtog torsdag yderligere en forlængelse af den undtagelsestilstand, som har hersket i landet siden det massive terrorangreb i Paris i november 2015. Macron har imidlertid lovet, at det bliver sidste gang. I stedet vil de nødvendige redskaber i kampen mod terror blive skrevet ind i den ordinære lovgivning.

Samtidig har præsidenten allerede to gange besøgt Nordafrika for at støtte og styrke indsatsen mod de jihadistgrupper, der opererer i området, og som på mellemlangt sigt også truer Europa.

Emmanuel Macron har også bebudet en »tilbundsgående reform« af den franske asyllovgivning. Det er således ikke helt retfærdigt, når borgerlige meningsdannere beskylder ham for at stikke hovedet i busken i spørgsmålet om sikkerhed, identitet og samfundets sammenhængskraft.

Problemet burde dog figurere langt højere på dagsordenen, hævder de med henvisning til en række meningsmålinger offentliggjort i de seneste uger, der viser, at franskmændene er mere bekymrede for immigration og radikal islam end for arbejdsløshed og økonomiske problemer.

 

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa