Jordans vigtige venskab med USA i fare efter Trump-udmelding

Over 20 internationale hjælpeorganisationer har protesteret over, at Trump-administrationen overvejer at indstille støtten til FNs palæstinensiske hjælpeorganisation UNWRA. Men chokvirkningen hos Jordan, der rammes hårdest af beslutningen, kan skabe nyt kaos i Mellemøsten - og det siger ikke så lidt.

Khan Younis-flygtningelejren i den sydlige del af Gaza-striben. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMMED SABER/EPA

Over 20 internationale hjælpeorganisationer har protesteret over, at den amerikanske regering overvejer at skære 65 mio. dollar ud af cirka 125 mio. dollar i årlig støtte til FNs palæstinensiske hjælpeorgansation UNWRA væk. Det er - som en i Det Hvide Hus siger til The New York Times - forventeligt.

Men langt mere alvorligt er Jordans rungende tavshed. Den viser, at et af de mest USA-venlige regimer i Mellemøsten og et af de lande, hvis stabilitet Vesten er afhængig af, er i farezonen for at blive revet i stumper og stykker af radikale kræfter, siger flere kommentatorer i Mellemøsten.

Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har netop afsluttet en rundrejse i området, hvor han også var i Jordan og i Israel. Møderne fandt sted midt i den kontroversielle beslutning om at fjerne en del af det økonomiske grundlag til UNWRA og med en amerikansk beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovestad. Reaktionen fra Jordan: Relativt afdæmpet. Eller som Pence sagde efter mødet med kong Abdullah: »Vi var enige om at være uenige«.

Stærkt foruroligende

Mellemøstlige iagttagere siger til en række medier, at reaktionen fra især Jordan er stærkt foruroligende. Jordan er en af USAs stærkeste allierede i området og henter en mia. dollar i støtte fra USA, men garanterer til gengæld en alliance med USA og en sikker »havn« i et område, der ligger i midten af mindst fire store konflikter.

Kong Abdullah er ifølge flere kommentatorer skakmat med den amerikanske beslutning. Det kan få alvorlig betydning for landet, der i det stille kæmper for at bevare en rimelig sikkerhed og balance. Jordan er nabo til krigene i Syrien og Irak og har et flertal af palæstinensere og huser i øvrigt flere hundredtusinde syriske flygninge i teltlejre. Begge flygtningegrupper kan true stabiliten i det lille kongedømme.

Og der bliver holdt nøje øje med palæstinenserne, hvoraf mange sidder i flygtningelejre på 70. år, fordi de tidligere har forsøgt at tage magten i landet, som regeres af kong Abdullah, der ikke anser sig selv for at være palæstinenser. Han er historisk en del af et såkaldt hashimistisk kongedømme med en direkte slægtslinje til profeten Mohammed.

Og med yderligere tusindvis af syriske flygtninge samt en intern radikalisering i et par af Jordans store provinsbyer, så er situationen for kong Abdullah nær bristepunkt.

»Der er ingen tvivl om, at Abdullah har et alvorligt problem med den amerikanske beslutning. Men han kan intet gøre, for han får en mia. dollar om året i støtte,« som en af Jerusalems Post kommentatorer Ben Lynfield skriver.

Pengene går til sikkerhed

Pengene går til militæret og til at opretholde en sikkerhedstjeneste, der kan garantere, at en ulmende uro bliver slået ned i tide. Andre kommentatorer siger, at hvis håbet om en fredsløsning forsvinder - hvad det kan gøre med beslutningen om UNWRA og den amerikanske beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovestad - så er kong Abdullah bragt i en umulig situation.

Mkhaimar Abusada, som forsker i mellemøstlige spørgsmål ved Al Azhar-universitet i Gaza, siger, at kongen er nødt til at balancere, fordi en yderligere destabilitet på den israelsk besatte vestbred skal sprede sig østover ind i selve Jordan og true kongens position.

»Hvis uroen fra vestbredden af Jordan-floden breder sig til østbredden og dermed ind i Jordan, så truer det eliten i Jordan. Så er der ingen, der ved, hvad der sker med kongen,« siger han. For Abdullah har blant andet oplevet et begyndende internt oprør i flere byer, og der har ovenikøbet været en ulmende utilfredshed blandt beduinerne, som udgør en grundstamme i støtten til kongehuset.

Trumps administration sagde her til morgen, at det stadig overvejes, hvad der skal ske med UNWRA, men gentog, at Washington ønsker en række reformer for at blive ved at med at betale. Trump har tidligere tweetet, at det store spørgsmål for ham er, hvorfor USA skal betale så mange penge til en organisation, der ikke er venlig over for USA - med direkte henvisning til, at mange palæstinensere i lejrene er særdeles anti-amerikanske.

Også i Danmark er der en diskussion af fremtiden for UNWRA, som anses for at være ineffektiv og korrupt. En række politikere har foreslået, at UNWRAs opgaver i forhold til de palæstinensiske flygtninge overgår til FNs egentlige flygtningehøjkommissariat, UNHCR, som drives billigere og ikke er tæt bundet op til en enkelt konflikt.

Der har  i årtier været kritik ikke alene af UNWRA, men også af det faktum, at fem millioner palæstinensiske flygtninge holdes i lejre, som har vokset sig store og i dag reelt er rene slumbyer til en række store byer i Mellemøsten. Langt de fleste af flygtningene har boet i lejrene i generationer, og især i de arabiske lande er der restriktioner for, hvilket arbejde de må tage.

De bliver med andre ord holdt i en gidsellignende situation, fordi de efter al sandsynlighed aldrig får lov til at vende tilbage til de områder i det nuværende Israel, de i sin tid flygtede fra - heller ikke hvis der bliver indgået en fredsløsning mellem palæstinenserne og Israel.