Jødernes dyre rejse tilbage til det tabte land

Spanien vil give statsborger- skab til efterkommere af fordrevne jøder. Men den smukke gestus bliver skæmmet af bureaukratiske forhindringer.

Dronning Letizia og kong Felipe 6. af Spanien på besøg på Holocaust-museet i Jerusalem. Spanien har besluttet at tilbyde statsborgerskab til alle jøder, der kan dokumentere deres tilknytning til landet - men det er ikke et tilbud uden torne. Foto: Tara Todras-Whitehill Fold sammen
Læs mere
Foto: TARA TODRAS-WHITEHILL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Ret beset kan det undre, at mange sefardiske jøder gennem århundreder omsorgsfuldt har holdt liv i deres forfædres spanske sprog og traditioner. For det ville være synd at sige, at de i sin tid blev behandlet særlig pænt i det tabte hjemland.

Fra højmiddelalderen og frem hørte diskrimination og tvangsomvendelser til dagens orden i et stadig mere ultrakatolsk Spanien. Progromer fandt sted med jævne mellemrum. Og efter den kristne erobring af maurernes sidste bastion i Granada, hvor mange jøder havde søgt tilflugt, blev det i 1492 besluttet at løse »problemet« med befalingen: Omvend jer eller forsvind!

De omkring 200.000, der valgte at gøre det sidste, er i dag blevet til rundt regnet 3.5 millioner, hvoraf mange fortsat kan finde på at synge viser med omkvæd af typen:

»Jeg forlod Spanien, mit elskede land/hvor jeg blev født, hvor jeg voksede op/Ay, Spanien, Ay, Spanien.« Vel at mærke på ladino, en dialekt af renæssance-spansk.

Der var da heller ikke et øje tørt, da Spanien forrige år – med nogen forsinkelse – valgte at besvare den ulykkelige kærlighed med et lovforslag, der gør det muligt for sefardiske jøder at opnå statsborgerskab, hvis de kan sandsynliggøre deres historiske tilhørsforhold til landet.

Men under de seneste ugers behandling af loven i parlamentet er begejstringen gradvist blevet afløst af en flov fornemmelse.

Kun for de rige

Meget tyder på, at regeringen i Madrid er blevet forskrækket over den enorme interesse for et spansk pas, der giver adgang til hele EU.

I hvert fald har det konservative parlamentsflertal undervejs skrevet en række økonomiske og bureaukratiske forhindringer ind i loven, der ventes at træde i kraft til efteråret.

Eksempelvis skal ansøgere møde personligt op i Spanien i forbindelse med sagsbehandlingen, som ikke kan klares hverken via det spanske net af konsulater eller med hjælp fra en befuldmægtiget person. Og lægger man oven i rejseomkostningerne en afgift på 100 euro pr. næse – ca. 750 kroner – vil kun velhavende jødiske familier have råd til at søge, påpeger såvel oppositionen som sefardiske organisationer.

De sidstnævnte er også ærgerlige over, at ansøgere skal eksamineres i deres kendskab til spanske samfundsforhold. Ikke mindst fordi de – som den konservative ordfører i sagen forleden formulerede det i anden sammenhæng – »gennem fem århundreder har båret Spanien i deres hjerter og fungeret som ambassadører for vores land«.

»Jødedræbere« skrifter navn

Mens politikerne skændes om de triste detaljer i, hvad der var tænkt som en smuk gestus, tages der også på andre niveauer skridt til forsoning med Spaniens jødiske kulturarv.

Eksempelvis vedtog befolkningen i Castrillo Matajudios for nylig med 29 stemmer mod 19, at deres lille nordspanske landsby fremover skal hedde noget andet.

Det hidtidige navn, der betyder »Jødedræbernes lille borg«, erstattes med det mindre blodtørstige Castrillo Mota de Judios – »Den lille borg på jødernes høj«.

Men ikke nok med det. Borgmesteren i den lille by, der oprindelig blev grundlagt af jøder, har også sat gang i arkæologiske udgravninger og indledt byggeriet af et besøgscenter.

»Vi forsøger med navneforandringen at gøre op med en tung arv, som der ikke er dækning for hverken i byens historie eller indbyggernes overbevisning,« lød det.