Joe Biden kom til skade under leg med hund

 
Kommende præsident Joe biden ude foran en behandlingsfacilitet, efter at han har kommet til skade ved leg med hans hund. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Det gik lige lovligt vildt for sig, da den tiltrædende amerikanske præsident Joe Biden lørdag legede med sin hund, Major.

Den 78-årig demokrat gled nemlig og vred sin ankel.

Det oplyser Joe Bidens administration ifølge flere medier heriblandt nyhedsbureauet Reuters søndag i en kortfattet pressemeddelelse.

For en sikkerheds skyld skal USAs kommende præsident undersøges af en ortopæd.

Når Biden indsættes som præsident i starten af næste år, vil han være den ældste person som nogensinde har antaget jobbet.

Derfor vil både venner og fjender med stor sandsynlighed holde tæt øje med hans helbred.

Joe Biden og hans kone Jill Biden har to hunde: Major, som de adopterede i 2018 og Champ, som blev en del af familien i 2008.

Begge hunde flytter naturligvis med, når parret i januar modtager nøglerne til Det Hvide Hus.