En gruppe med forbindelse til al-Qaeda samt andre oprørsgrupper har lørdag taget ansvaret for et storstilet angreb mod militærstyret på tværs af Mali.

Angrebene bliver betegnet som en af de mest komplekse og dristige operationer i årevis i det uroplagede land i Vestafrika.

Helikoptere summede over Malis hovedstad, Bamako, og omkring landets internationale lufthavn. Der var også meldinger om kampe ved en nærliggende militærbase samt i den centrale og nordlige del af landet.

Malis hær oplyser i en erklæring, at flere hundrede militante er blevet dræbt i angrebene, som er blevet afværget.

Det er uklart, hvor mange soldater og civile der har mistet livet. En talsperson for militærstyret sagde lørdag aften, at 16 personer er blevet såret.

Det er den jihadistiske gruppe JNIM, der hævder at stå bag lørdagens angreb i Mali.

JNIM står for Jama'at Nasr al-Islam wal-Muslimin eller "Gruppen til Støtte for Islam og Muslimer". Gruppen har forbindelser til al-Qaeda.

JNIM hævder, at have taget kontrol over byen Kidal i den nordøstlige del af Mali i et koordineret angreb med Azawad Liberation Front (FLA).

Det er en oprørsalliance af tuareg-dominerede grupper i det nordlige Mali, som kæmper for uafhængighed.

Tuareg-folket er en etnisk gruppe, som bor i Sahara-regionen og i det nordlige Mali. Mange fra Tuareg-folket føler sig holdt uden for indflydelse i Mali.

Den amerikanske ambassade i Malis hovedstad, Bamako, bad lørdag folk om at blive indendørs, og briter blev frarådet at rejse til Mali.

Lufthavnen i Bamako lukkede, og fly blev enten sendt retur eller aflyst. Syd for hovedstaden oplevede folk, der prøvede at komme til lufthavnen, kraftig skududveksling og helikoptere i luften.

Mali har ligesom nabolandene Burkina Faso og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, i årevis forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til blandt andet Al-Qaeda. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt, og mange er drevet på flugt.

Lørdagens angreb signalerer en mulig optrapning af et oprør fra jihadistiske grupper og separatister, som begyndte i 2012.

Mali styres af en militærjunta, som kom til magten efter kup i 2020 og 2021 med løfter om at genoprette sikkerheden i landet.

Men juntaen har haft særdeles svært ved at få styr på forskellige væbnede grupper i Mali. Der har i de seneste år været kampe mellem regeringsstyrker og flere grupper.

/ritzau/Reuters