Jetdrevet brødrister er landet

En ny slags brødrister sætter rekord for, hvor hurtigt et brød bliver til toast.

Foto: Colourbox

En ny turbotoaster har set dagens lys. Opfindelsen betyder, at verdens toastelskere nu kan få ristet deres brød på mindre end ét minut.

Brødet bliver ristet ved hjælp af en 'turboagtig jetmaskine og nylonbaseret laser', som bevirker, at den sultne har et fuldt ristet toastbrød kun 50 sekunder efter, at det er puttet i maskinen.

Manden bag toasteren Oliver Newberry fortæller til Sky NEWS, at han kom på ideen, da han var i gang med at lave sit yndlingsmåltid - bønner på toastbrød:

- Mine frustrationer over at bønnerne nåede at blive kolde, inden brødet var færdigt, var årsagen til, at jeg fik ideen.

Han fortæller også, at en undersøgelse viste, at næsten en tredjedel af britiske hjem ønsker at tilberede måltider på mindre end fem minutter. Derefter var der ikke meget at fortænke sig i - The Heinz twin jet turbo toaster blev sat i produktion i en fart.

For ti år siden tog det i gennemsnit 30 minutter at tilberede et måltid - nu kan man altså riste sit eget toastbrød på bare 50 sekunder.