Jern-Felix lurer på et comeback

Den frygtede grundlægger af Sovjetunionens hemmelige politi skal igen trone foran det gamle KGB-hovedkvarter i Moskva, mener Ruslands næststørste parti. En folkeafstemning rykker nærmere.

Om natten den 22. august 1991 blev statuen af Felix Dsjersjinskij taget ned fra sin piedestal foran KGBs hovedkvarter i Moskva. Nu vil det russiske kommunistparti have grundlæggeren af det hemmelige politi tilbage på pladsen. Arkivfoto: Anatolij Sapronenkov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: En sommernat i 1991 svævede Felix Dsjersjinskij stille og roligt ned fra sin piedestal. En tusindtallig menneskemængde klappede og hujede foran KGB-hovedkvarteret i Moskva. Nogle græd af glæde.

Med hjælp fra en byggekran blev grundlæggeren af Sovjetunionens hemmelige politi løftet af sin stentrone. Snart lå han på asfalten foran den bygning, hvor sovjetborgere i syv årtier var blevet afhørt, fængslet og hvorfra hundredtusinder fik deres dødsdom.

Fem måneder senere eksisterede Sovjetunionen ikke længere.

I dag, et kvart århundrede senere, spoler filmen tilsyneladende den modsatte vej. Den brutale sovjetiske politichef, også kendt som Jern-Felix, kan nu øjne et symbolsk comeback i den russiske hovedstad.

Det russiske kommunistparti har efter flere års forsøg fået bystyrets principielle godkendelse af en mulig folkeafstemning om den gamle statue, der ifølge kommunistpartiet hurtigst muligt skal tilbage på sin plads.

Det var nemlig ulovligt, da demonstranterne fjernede statuen for 24 år siden, og derfor skal de historiske begivenheder rulles tilbage, mener partiet, der er parlamentets næststørste.

»En primitiv gadebande nedtog på barbarisk vis et verdenskendt mesterværk inden for skulpturkunsten,« klagede partiet forleden i et brev til den russiske anklagemyndighed.

Ideen har vakt gys og hovedrysten blandt mange i hovedstaden. Ikke mindst blandt de overlevende dissidenter, der har mærket KGBs metoder på egen krop.

Men kommunistpartiet vejrer medvind. Partiet har nu fået 30 dage til at indsamle de knap 150.000 underskrifter, der ifølge russisk lov kræves for at udskrive en folkeafstemning i Moskva. Om det lykkes, er et særdeles åbent spørgsmål.

Bystyret godkender afstemning

Foreløbig er det mest opsigtsvækkende, at det magtfulde bystyre, der kontrolleres suverænt af Vladimir Putins regerende parti, efter flere års overvejelse har godkendt spørgsmålet som egnet til en folkeafstemning.

Det er således intet nyt, at kommunisterne ønsker deres gamle helt tilbage. Det nye er, at Kreml nikker ja til muligheden, siger historikeren Pavel Aptekar.

»Hvis statuen stilles tilbage, vil det være en naturlig fortsættelse af regeringens historiepolitik,« skriver han i avisen Vedomosti.

Debatten om Felix Dsjersjinskijs comeback står i skærende kontrast til nabolandet Ukraine. Her er snesevis af statuer af Sovjetunionens grundlægger, Vladimir Lenin, fjernet det seneste halvandet år i et forsinket opgør med både sovjettiden og russisk dominans.

I Rusland har Vladimir Putins parti modsat fejret Josef Stalins indsats under Anden Verdenskrig og forsøgt at bygge en ny patriotisk historiefortælling med elementer fra både sovjettiden og tsar-tidens russiske imperium.

Sidste år genindførte Vladimir Putin ved en højtidelig ceremoni det sovjetiske navn for en enhed af russisk politi: Dsjersjinskij-enheden.

Vred befolkning

Putin og hans parti har endnu ikke taget stilling til ideen om at genoplive statuen på Ljubjanka-pladsen.

Her vil Jern-Felix i givet fald komme til at stå klos op ad et mindesmærke for sine egne ofre. På pladsen findes nu en granitsten, der stammer fra henrettelsespladsen uden for en af sovjettidens straffelejre. »Til minde om ofrene for totalitarismen,« står der på stenen.

Mange debattører har de seneste dage advaret indtrængende mod hyldest til en af sovjettidens mest navnkundige bødler. Alene forslaget er en skændsel, siger den mangeårige dissident, 87-årige Ljudmila Aleksejeva, til nyhedsbureauet Interfax.

»I dag kan jeg kun gå, hvis nogen støtter mig, men hvis Dsjersjinskij vender tilbage, så kommer jeg og kaster rød maling på ham: Farven af det blod, han har spildt,« sagde Ljudmila Aleksejeva.