»Jeg tager ikke pis på dig – du vil snart se mig i nyhederne«

Markus Kaarma dræbte en tysk udvekslingsstudent, der var på ølrov, og han var ikke i tvivl: Han var den gode, tyskeren den onde. Men virkeligheden er ved at indhente Markus Kaarma – og måske også USAs »skyd først«-love.

30-årige Markus Kaarma afventer en pause i retsforløbet i Missoula County Court, hvor man i øjeblikket tager stilling til, om han er drabsmand eller lovlydig borger med licens til at dræbe. Selv lægger han ikke skjul på, at det var ham, som skød og dræbte udvekslingsstudenten Diren Dede i sin garage, hvor den 17-årige tysker angiveligt prøvede at stjæle øl. Kaarma havde endda set frem til en lejlighed til at gøre brug af sin skyd først-ret og af samme grund ladet garagedøren stå åben og sørget for at have sin pumpgun inden for rækkevidde. Fold sammen
Læs mere