»Jeg tænkte, okay, hvis det her er sandt, har mit liv netop forvandlet sig«

Kvinden bag Edward Snowdens enorme læk af efterretningshemmeligheder bliver ligesom Snowden jaget af de amerikanske myndigheder. Læs hendes historie her.

Filmmageren Laura Poitras fik et kæmpescoop, da whistlebloweren Edward Snowden bad hende hjælpe sig med at lække dybt fortrolige oplysninger om USAs overvågning af venner og fjender. Fold sammen
Læs mere
Foto: RUBY WASHINGTON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: I januar modtog den amerikanske filmdokumentarist Laura Poitras en mærkelig mail fra en anonym fremmed, der anmodede om hendes offentlige krypteringsnøgle.

I næsten to år havde Laura Poitras arbejdet på en dokumentar om overvågning, og hun valgte at sende sin nøgle – der gjorde det muligt for den fremmede at sende hende en krypteret og hemmelig mail – selv om hun ikke havde megen tro på, at der skulle komme noget ud af det.

Den fremmede sendte derefter instruktioner på, hvordan hun kunne kreere et endnu mere sikkert system til deres udvekslinger, herunder til password. »Forestil dig, at din modstander er i stand til at gætte en billion gange i sekundet,« lød det fra den fremmede.

Inden længe modtog Laura Poitras en krypteret mail, der opridsede en række af den amerikanske regerings hemmelige overvågningsprogrammer.

»Jeg kan bevise det,« lød det fra den anonyme afsender.

Sekunder efter koblede hun sig af internettet og fjernede beskeden fra sin computer, selv om hun stadig var i tvivl om, hvorvidt hun blot var udsat for et trick fra en efterretningsagent, der ville have hende til at afsløre informationer fra hendes kommende dokumentar, herunder om Julian Assange, manden bag Wikileaks, som hun har interviewet.

»Jeg tænkte, okay, hvis det her er sandt, har mit liv netop forvandlet sig,« fortæller Laura Poitras i en storstilet gennemgang af sagen til den amerikanske avis New York Times.

»Det var svimlende, hvad han hævdede at vide og var klar til at levere.«

Hemmelig kilde fik navn og ansigt

I begyndelsen af juni blev Laura Poitras endelig klogere.

Sammen med sin journalistiske partner, Glenn Greenwald fra The Guardian, fløj hun til Hong Kong og fik endelig sat navn og ansigt på den ukendte whistleblower, som skulle vise sig at være den tidligere medarbejder for den amerikanske nationale sikkerhedstjeneste NSA, Edward Snowden.

Han gav dem tusindvis af fortrolige dokumenter, der afslørede USAs og Storbritanniens systematiske overvågning af millioner af borgeres udveksling af e-mail, telefonopkald og færden på internettet i bl.a. USA og Europa. EU og allierede vestlige regeringer har reageret med vrede mod afsløringerne.

Afdækningen har også ført til opstandelse i Brasilien, hvor Greenwald via mediet O Globo har afsløret, hvordan NSA har spioneret mod brasilianeres e-mail og telefonopkald. Selv bor Glenn Greenwald i Rio i et hus omgivet af tropeskov i et øde område af storbyen. Han deler huset med sine ti hunde, en kat og sin brasilianske partner, David Miranda, hvis navn blev kendt verden rundt forleden, da han til stor opstandelse blev tilbageholdt og afhørt under en mellemlanding i Heathrow Lufthavn i London.

Britisk politi udnyttede en omstridt regel i terrorloven, der giver dem ret til uden forklaring at tilbageholde rejsende i transitområdet i op til ni timer.

David Miranda var på vej til Rio fra Berlin, hvor han mødtes med Laura Poitras for at transportere journalistisk materiale fra Poitras til sin partner Greenwald. Seks agenter skiftedes til under den daglange afhøring at udspørge Miranda om hans partners arbejde med Snowden-dokumenterne og tvang ham til at udlevere password til såvel sin computer som sin mobil, som de beslaglagde. Kritikere kalder tilbageholdelsen for et klart overgreb på den frie presse, og Labour kalder den ulovlig. Den konservative indenrigsminister, Theresa May, hyldede derimod aktionen med den begrundelse, at Miranda var i besiddelse af materiale, der kunne hjælpe terrorister og »føre til tab af liv«.

En trussel »uden for Richter-skalaen«

Men det, der overgik Guardian-journalistens partner forleden, er faktisk overgået kvinden bag Snowdens afsløringer i årevis.

Efter at Laura Poitras i 2004 drog til Irak for at dokumentere den amerikanskledede krigs påvirkning af de irakiske borgere – hendes USA-kritiske dokumentar »Mit land, mit land« fik efterfølgende en Oscar-nominering – blev hun sat på de amerikanske myndigheders sorte liste.

Fra juni 2006 var hendes flybilletter pludselig markeret med »SSSS«, som betyder, at personen skal udsættes for et ekstraordinært grundigt tjek. Herefter kunne hun ikke rejse nogen steder uden at blive tilbageholdt.

Over 40 gange er Laura Poitras blevet tilbageholdt og tjekket i internationale lufthavne, og myndighederne har kopieret alt fra hendes kvitteringer til notesbøger. Da hun holdt op med at medbringe notesbøger, begyndte de i stedet at fokusere på hendes elektroniske udstyr, og som med Miranda truede de med, at hvis de ikke fik svar på deres spørgsmål, ville hun få sit udstyr konfiskeret. En gang fik hun beslaglagt sine computere og mobiler i ugevis.

Under en tilbageholdelse i Wien fortalte en sikkerhedsvagt hende, at det var hendes egen amerikanske regering, der havde bedt dem om at stoppe hende, og at hun var »markeret« med en sikkerhedstrussel, »der er uden for Richter-skalaen«.

»Det er en total krænkelse,« siger hun til New York Times. »De er interesseret i information, der vedrører det arbejde, jeg laver, og som er absolut privat. Det er en intimiderende situation, når folk med pistoler møder dig, når du træder ud af flyet.«

I dag tager hun alle forholdsregler for at beskytte sine data. Hun lader andre rejse med sin computer, gemmer notesbøger hos venner og i sikkerhedsbokse, sletter ofte alle informationer på sin mobil og sender oftest krypterede mail.

Efter hun blev kontaktet af Snowden i januar, strammede hun sin sikkerhed yderligere en tak. Udover at kryptere enhver e-mail med fortrolige oplysninger begyndte hun at bruge forskellige computere til at redigere film, til at kommunikere og til at læse følsomme dokumenter. Disse forholdsregler kan virke paranoide – Laura Poitras beskriver dem selv som »ret ekstreme« – men folk, som hun har interviewet til sin dokumentarfilm, har også været ude for den overvågning, hun nu selv kender til og frygter.

Nøgen mand fik pistol for hovedet

Som f.eks. William Binney, en tidligere NSA-medarbejder som offentligt har anklaget USAs sikkerhedstjeneste for ulovlig overvågning. Da Binney var ved at tage bad en morgen i 2007, stormede agenter hans hus, og han fik stukket en pistol for hovedet, mens han stod nøgen under bruseren. Hans computere og disketter blev beslaglagt, og de er ikke blevet returneret – selv om William Binney aldrig blev sigtet for en forbrydelse.

For Laura Poitras selv blev forfølgelsen for meget sidste år, da hun under en tilbageholdelse i lufthavnen i New York af en agent blev nægtet at tage noter: »Jeg tog noter med deres spørgsmål, eller forsøgte, og de råbte ad mig. Jeg sagde: »Vis mig den lov, hvor der står, jeg ikke må tage noter«.«

Et nyt makkerpar finder sammen

Guardian-journalisten Gleen Greenwald havde flere gange spurgt Laura Poitras, om han ikke nok måtte skrive om de mange tilbageholdelser og afhøringer af hende. De to havde mødt hinanden i 2010, hvor hun var blevet interesseret i hans tidligere arbejde med WikiLeaks.

I 2011 tog hun til Rio for at filme ham til sin dokumentar. I april sidste år, hvor Glenn Greenwald var skribent for Salon, skrev han til gengæld artiklen »Amerikansk filmmager gentagne gange tilbageholdt ved grænsen«.

Artiklen fik i første omgang faktisk Snowden til at rette henvendelse til Gleenwald – og ikke Poitras – da Snowden også havde bemærket en række kritiske Greenwald-historier om, hvordan de amerikanske frihedsrettigheder var under nedbrydning efter terrorangrebet 11. september 2001. Men Glenn Gleenwald svarede ikke på hans mail, og Edward Snowden gik i frustration til Laura Poitras.

Poitras fik overbevist Gleenwald til at gå med, og deres arbejde blev af Poitras organiseret som en anden efterretningsoperation. »Hun dikterede det hele,« fortæller Glenn Greenwald til New York Times. »Hvilke computere jeg brugte, hvordan jeg kommunikerede, hvordan jeg sikrede informationen, og hvor kopier blev opbevaret.«

»Intet af dette ville have haft bare i nærheden af den gennemslagskraft, som det fik, hvis hun ikke havde arbejdet med mig og havde taget ledelsen i koordineringen af alt dette,« siger Glenn Greenwald til avisen.

Mødet med terningemanden

I maj bad Edward Snowden dem i en krypteret mail om at flyve til Hong Kong. 1. juni drog de af sted på den 16 timers flyvetur fra New York. De anede ikke, hvem de skulle møde. Snowden havde instrueret dem om at stille sig op uden for en bestemt restaurant og afvente en mand, der bar en Rubiks Terning, og så spørge ham, hvornår restauranten åbnede. Manden ville svare på spørgsmålet, men advare dem om, at maden var dårlig.

Manden med terningen var 29-årige Edward Snowden.

»Vi var begge ved at falde bagover, da vi så hvor ung han var,« fortæller Laura Poitras.

På Snowdens hotelværelse satte de puder op mod døren for at skærme mod aflytning, hvorefter Gleenwald interviewede, og Poitras begyndte at filme.

Mens de stadig alle var i Hong Kong, offentliggjorde Gleenwald den første afsløring om masseovervågning i Guardian. Poitras lavede en godt 12 minutters film med Snowden, der gik verden rundt den 9. juni.

Poitras rejste direkte fra Hong Kong til Berlin, hvor hun har lejet en lejlighed og føler sig tryg ved at kunne redigere sin dokumentar, uden at FBI kan møde op og kræve hendes harddiske udleveret. Men som det står klart med Mirandas tilbageholdelse i Heathrow forleden, har myndigheder nu for alvor sat jagten ind på det afslørende materiale i hendes kommende dokumentar.

Læs hele historien fra New York Times her