En rapport fra Amnesty International anslår at knap 18.000 mennesker - eller flere end 300 om måneden - har mistet livet i syriske fængsler, siden den syriske borgerkrig brød ud i marts 2011 og frem til december 2015.
Tortur og død er ikke et nyt fænomen i syriske fængsler, men borgerkrigen har gjort det systemisk i en hel ny størrelsesorden. De ti foregående år var gennemsnittet 3-4 dødsfald om måneden.
Overlevende torturofre fortæller, hvordan de blev gennemtævet, så snart de ankom til fængslet.
Derefter var det almindeligt, at de mandlige vagter voldtog især, men ikke udelukkende, de kvindelige fanger. I det hele taget bliver voldtægt ifølge de overlevende brugt hyppigt som torturmetode, på lige fod med tæsk, elektrochok, kogende vand hældt over krop og hovede, cigaretter, der slukkes på huden samt afrevne negle.
»Som at ligge i et rum fuld af døde folk«
Folk står så tæt i cellerne, at de må skiftes til at ligge ned at sove.
»Det var som at ligge i et rum fuld af døde folk. De prøvede at gøre det af med os på den måde« fortæller Jalal, et af de 65 øjenvidner i rapporten.
Et andet øjenvidne beskriver, hvordan ventilationen en dag holdt op med at fungere, da han var tilbageholdt i en af efterretningstjenestens arrester i Damaskus, og syv mennesker i hans celle døde af iltmangel.
»De begyndte at sparke til os for at se, hvem der var i live og hvem der ikke var. De beordrede mig og en anden overlevende til at rejse os … det var da, det gik op for mig, at … syv mennesker var døde. At jeg havde sovet ved siden af syv lig … Da så jeg resten af de døde i gangen, omkring 25 lig.«
Om vinteren er cellerne så kolde, at mange fanger fryser ihjel i løbet af natten. Der er ingen adgang til lægehjælp og kun meget lidt mad og vand.
Ingen menneskelighed
»De behandlede os som dyr. De ville have folk til at blive så umenneskelige som muligt … Jeg så blodet, det var som en flod … Jeg havde aldrig forestillet mig, at menneskeheden ville synke så dybt,« fortæller Samer, en advokat, der blev anholdt og fængslet.
Amnesty International beskriver, hvordan folk kan være tilbageholdt af efterretningstjenesten i måneder eller år, inden de kommer for en domstol. Ofte varer retssagen ikke mere end et par minutter, hvorefter fangen sendes til det berygtede Saydnaya-fængsel.
Dér er forholdene er endnu værre end hos efterretningstjenesten, hvor torturen har til formål at fremtvinge en tilståelse.
»I Saydnaya var det som om torturens formål kun var døden, en form for naturlig udvælgelse for at slippe af med de svage, så snart de ankom,« fortæller Omar S. i rapporten.
Det var ifølge rapporten også rutine at tæve fanger ihjel.
Lugten af tortur
Advokaten Salam tilbragte mere end to år som fange i Saydnaya:
»Da de bragte mig til fængslet kunne jeg lugte torturen. Det er en helt særlig lugt at fugtighed, blod og sved: Det er lugten af tortur.«
Han beskriver en hændelse, hvor vagterne fandt ud af, at en indsat, der var kung fu-træner, havde trænet andre indsatte:
»De tævede træneren og fem andre ihjel med det samme. Derefter fortsatte de med de andre 14. De døde alle inden for en uge. Vi kunne se blodet løbe ud af cellen.«
»Rusland dækker over Syriens regering«
»Den overlagte og systematiske brug af tortur og anden mishandling i Saydnaya-fængslet repræsenterer den laveste form for grusomhed og en afstumpet mangel på menneskelighed,« siger Amnesty Internationals leder i Mellemøsten og Nordafrika, Philip Luther, i forbindelse med rapporten.
Han kritiserer videre Rusland for at benytte sit veto i FNs Sikkerhedsråd til at beskytte Assads regering og forhindre, at de skyldige bliver stillet for en domstol.